1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København
UDLØBET

Uddannelses- og Forsknings- ministeriet

Studentermedhjælper søges til analyse og formidling af forsknings-, innovations-, og teknologipoliti

Deltid

Tidsbegrænset

Børsgade 4, 1215 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2366820
|
Indrykket for 76 dage siden
Kan du sætte en dagsorden, har du et godt blik for kommunikative og visuelle detaljer og kunne du tænke dig at være med til at skabe interesse for dansk forsknings-, innovations-, og teknologipolitik? Så er den ledige stilling som studentermedhjælper i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds sekretariat måske noget for dig!

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst. Du vil endvidere indgå i vores studenternetværk, der samler studerende på tværs af afdelinger – både fagligt og socialt.

Interesse for viden
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) leverer uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation til uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre. Som vores nye student vil du indgå i vores sekretariat, der udvikler analyser og understøtter formidling af viden til politikudvikling af forskning, innovation og teknologi. DFiR’s sekretariat er en del af Uddannelses- og Forskningsministeriets departement.

Som studentermedhjælper vil dine primære arbejdsopgaver være centreret omkring at bistå med DFiR’s analyser og eksterne kommunikation. Det vil fx være at:
• bistå med at udvikle kampagner og implementere kommunikationsstrategi
• poste og udarbejde materiale til sociale medier (LinkedIn og Twitter)
• bistå med dataindsamling og analyse
• varetage forskellige administrative opgaver
• bidrage til eksterne aktiviteter, fx DFiR’s årsmøde, Folkemødeaktiviteter, mm.
• redigere og opdatere DFiR’s hjemmeside

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at:
• du er godt i gang med en relevant videregående uddannelse
• du kan trække essensen ud af tekster og grafikker/tabeller og formidle dem på en letforståelig måde
• du er interesseret i forsknings- og innovationspolitik (eller kan blive det)
• du har blik for detaljen og interesse for, at tingene tager sig godt ud på skærm og tryk
• du er nysgerrig og følger dine opgaver til dørs
• du skriver godt på dansk og behersker engelsk på højt niveau

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i vores travle hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.
Der er tale om en midlertidig stilling, der udløber 31.12.2024.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Anders Kamp Høst på telefonnummer 72318092 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest tirsdag 17. oktober 2023 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 49.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsministeriets departement
I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores styrelse. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, jura, økonomi og HR.


Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ageras

    Customer Support (Student position)

    Deltid

    Vesterbrogade 1e, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Humletorvet 3, 1799 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job