Vil du være med til at skabe inspirerende grafik og videoer, der hjælper dine medstuderende med at finde vej og perspektiver i deres uddannelse?
Tænker du kreativt og er du god til at arbejde selvstændigt og struktureret? Vil du videreudvikle vores brug af videomateriale og grafiske opgaver? Så er stillingen som studentermedhjælper ved Arts Karriere og Vejlednings- og Studieinformation på Arts, måske noget for dig.
Som studentermedhjælper vil dine primære arbejdsområder være:
Idéudvikle, filme og redigere små film/klip til brug på Instagram, Facebook, hjemmeside og i undervisningssammenhæng
Sammen med de andre studentermedhjælpere får du ansvaret for Arts Karrieres instagram profil.
Løsning af grafiske opgaver – herunder udarbejde plakater, flyers og kampagnemateriale til CompanyDating på Arts samt løse grafiske opgaver relateret til hjemmeside og Sociale medier
Lave visuelle løsninger til brug i præsentationer og på studieportalen
Videreudvikle den grafiske stil vi bruger i studievejledning og karriere.
er studerende
har flair og gåpåmod i forhold til IT
har erfaring med InDesign, Photoshop, iMovie eller lignende
kan arbejde selvstændigt og selv strukturere dine opgaver og tid
har forståelse for sociale medier og brugen af disse
motiveres af at udvikle og tænke kreativt
har målgruppeforståelse og lyst til at hjælpe studerende på Arts videre gennem studiet og på vejen til det arbejdsliv, de ønsker.
Et fleksibelt studiejob, hvor du selv er med til at tilrettelægge dine timer
Mulighed for både faglig og personlig udvikling – du får erfaring med at planlægge og løse opgaver på egen hånd og i samarbejde med dine kollegaer
At blive en del af en gruppe af studentermedhjælpere, som du skal samarbejde med om opgaverne
Gode kollegaer og en uformel omgangstone
Sjove og hyggelige sociale arrangementer på arbejdspladsen
Grundig oplæring og løbende sparring.
Dit primære arbejdssted vil være i Tåsingegade på Aarhus Universitet. Din ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 10 timer. Vi tager selvfølgelig forbehold for travle perioder på studiet, ligesom vi i Arts studier har perioder, hvor der er mange deadlines.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til karrierekonsulent Thomas Moeslund på [email protected] eller vejledningskoordinator Inger Drivsholm Schytter på [email protected]
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir