Hvis Informationssikkerhed og GDPR har din interesse skal vi netop nu bruge en studentermedhjælper ca. 15 timer om ugen med start snarest muligt og senest den 1. november 2023. IT-afdelingen får til stadighed flere og flere opgaver indenfor sikkerhed og compliance, derfor har vi brug for hjælp til Informationssikkerhed til følgende typer af arbejdsopgaver:
- Hjælpe med udarbejdelse og vedligeholdelse af diverse dokumenter som instrukser, risikovurderinger, Action Cards m.v.
- Hjælpe med indtastning af data
- Læse korrektur etc.
Alt sammen i tæt samarbejde med vores CISO. Af kommende arbejdsopgaver kan nævnes at ITU’s SoA dokument skal opdateres, der skal startes op på en System ABC og der skal arbejdes med awareness.
Vi forestiller os 2-3 faste arbejdsdage om ugen – tilrettelagt under hensyntagen til dine studier naturligvis.
Derudover forventes det at du som studentermedhjælper i IT-afdelingen agerer som ambassadør for IT-afdelingen.
Din profil - Ansvarlig og udadvendt
- Synes Informationssikkerhed og GDPR er spændende
- Kvalitetsbevidst og god til at følge op på sager
- Gode evner for samarbejde og kommunikation
- God til skriftlig engelsk og dansk.
- Selvstændig
- Serviceminded og imødekommende
IT-Universitetet tilbyder ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.
Ansættelse og aflønning Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.
Stillingen ønskes besat snarest og senest den 1. november 2023.
Yderligere information Du er velkommen til at kontakte Teamleder Stephan Hansen tlf. 72 18 50 99 eller e-mail
[email protected], hvis du ønsker yderligere information om stillingen.
Ansøgningsprocedure Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores
hjemmeside Ansøgningsfristen er den
19. september kl. 12:00. IT-Universitetet ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.