1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Vejle
UDLØBET

Naturstyrelsen

Studentermedhjælper til arbejde med urørt skov - Naturstyrelsen Trekantsområdet

Fuldtid

Permanent, Tidsbegrænset

ID: 2250666
|
Indrykket for 305 dage siden

Vil du arbejde med biodiversitet og friluftsliv i urørt skov? Er du nysgerrig på, hvad det vil sige at arbejde i en styrelse eller måske har du allerede erfaring hermed? Naturstyrelsen søger lige nu seks medarbejdere, som skal bidrage til udarbejdelsen og implementeringen af forvaltningsplaner for urørt skov i den danske natur.

Den ene af disse stillinger er placeret på Naturstyrelsen Trekantsområdet. Her får du mulighed for at arbejde med ansøgninger til hydrologi, græsning- og friluftsprojekter, men ligeledes forventes bidrag til udarbejdelsen af forvaltningsplaner for de enkelte skovområder.

Opgaver og organisering
Naturstyrelsen er forvalter af cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder – eller det der svarer til 5% af det samlede danske landareal. Vores opgave er, at skabe størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftsliv, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturområder.

En af Naturstyrelsens aktuelle store opgaver er udlægningen af op til 75.000 hektar urørt skov i Danmark, hvoraf størstedelen udlægges på statens arealer. Her skal der udarbejdes og gennemføres forvaltningsplaner med henblik på at skabe de bedste rammer for biodiversitet og friluftsliv. Vi søger derfor kompetente kolleger til at hjælpe os med at udvikle, implementere og sikre fremdrift af disse planer og du har mulighed for at blive en af dem. Vi søger i alt seks nye kollegaer. Du kan se stillingsopslagene fra de andre lokale enheder her https://naturstyrelsen.dk/om-os/ledige-stillinger/.

Du vil blive ansat på Naturstyrelsen Trekantsområdet, som er én af Naturstyrelsens 16 lokale enheder. Kontoret er beliggende på samme adresse som Naturstyrelsens hovedkontor på Førstballevej 2 i Randbøl ved Vejle. På enheden vil du få 17 herlige kolleger og derudover møde hovedkontorets over 120 medarbejdere.

Kerneopgaver
Til daglig vil du være en del af enhedens funktionærgruppe, der arbejder med forvaltning af naturarealer og friluftsliv. Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være at bidrage til fremdrift og implementering af urørt skov. Herunder ansøgninger til hydrologi- og græsningsprojekter samt friluftstiltag, men ligeledes forventes bidrag til udarbejdelsen af forvaltningsplaner for de enkelte skovområder. Du får derfor rig mulighed for at arbejde med og udvikle kompetencer inden for forskellige typer af opgaver relateret til forvaltning af dansk natur.

Trekantsområdets funktionærgruppe består af flere forskellige baggrunde, bl.a. fuldmægtige, biologer og skovfogeder. I jobbet kan du yderligere forvente samarbejde med medarbejdere fra forskellige faggrupper i Naturstyrelsen, og du vil få engagerede kolleger, hvor samarbejdet er præget af gensidig tillid og respekt.

Dine kompetencer
Vi søger en studentermedhjælper med naturfaglige kompetencer, gerne én som har haft berøring med forvaltning af dansk natur, enten praktisk eller teoretisk. Har du kendskab til GIS-programmer vil det være en fordel. Derudover er gåpåmod, engagement og lyst til at lære og udvikle egne kompetencer ligeledes højt prioriteret i jobbet. Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse, som f.eks. biolog, skov- og landskabsingeniør, forstkandidat, jordbrugsbachelor eller lignende.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har indsigt og overblik over de væsentligste lovgivnings- og myndighedsmæssige forhold inden for natur, miljø og fysisk planlægning.
  • Er god til at formulere dig på skift og i tale.
  • Har et godt samarbejdsgen, som betyder at dine kollegaer kan regne med dig i den daglige opgaveløsning.
  • Behersker GIS programmer på et rimeligt niveau.

Dertil vil det være et plus, hvis du kan lide nye udfordringer, og synes om at arbejde med forskelligartede opgaver.

Naturstyrelsen som arbejdsplads
Uanset hvilken af vores lokale enheder, du bliver ansat ved, vil du få din daglige gang i naturskønne områder og på et kontor, der ligger ligeså. Naturstyrelsen er præget af en uformel omgangstone, hvor det kollegiale vægtes højt, og der leveres værdi til samfundet ved at forvalte vores fælles natur. Omhu, samarbejde og lydhørhed er væsentligt på alle enheder og ikke mindst i forståelsen for, at kontinuitet og det langsigtede perspektiv er essentielt, når vi arbejder med natur.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Naturstyrelsen Trekantsområdet, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Stillingen er tidsbegrænset frem til den 31. december 2024. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen, og vil blive tilrettelagt fleksibelt ift. undervisning og eksamener.

Det er et krav, at du er studieaktiv for at blive ansat i stillingen.

Der kan potentielt være mulighed for, at arrangere samkørsel med kollegaer.

Flere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Inken Breum Larsen på
tlf. 20 21 65 08 eller biolog Marc Hammer Holck på tlf. 21 66 25 28.

Du kan også læse mere om Naturstyrelsen og vores arbejde her https://naturstyrelsen.dk/

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV samt dokumentation for igangværende uddannelse og beståede eksaminer (inkl. karakterer) m.m. senest den 18. juni 2023.

Samtaler forventes afholdt den 21. juni 2023.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Syddanmark
Studentermedhjælper
Vejle
Andre erhverv
Syddanmark
Andre erhverv
Vejle

Andre job der minder om dette

    Siemens

    Studentermedhjælper til Siemens Service

    Fuldtid

    Hjulmagervej 4B, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Deltid

    Fiskergade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    Fiskergade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Boeskærvej 11a, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Fiskergade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job