1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Studentermedhjælper til lettere kontrolopgaver indenfor refusion af udbytteskat

Fuldtid

Tidsbegrænset

Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2572827
|
Indrykket for 18 dage siden
Er du på udkig efter et studiejob på ca. 15 timer om ugen, som giver dig relevant erhvervserfaring inden for skatte- og forvaltningsret? Og ønsker du muligheden for at omsætte din teoretiske viden til praksis? Så kan du være den rette studentermedhjælper for os.

Vi søger en studentermedhjælper til vores projekt EU-Sager, der omhandler en større pulje sager inden for udbytteområdet. Opgaverne bliver tilpasset til dit faglige niveau, og du bliver omgivet af dygtige kolleger til at oplære og støtte dig.

Lettere kontrolopgaver
Arbejdet vil bestå af at bistå kollegaer med sagsbehandlingen og selv varetage lettere sagsbehandling af refusionsanmodninger i EU-sagerne, der som udgangspunkt kan se ens ud, men dog med forskelle. Du vil herudover indgå i samarbejde med dine kolleger, og der vil være snitflader til den finansielle sektor i Danmark og internationalt.

Opgaverne løses efter gode arbejdsbeskrivelser som skrivebordskontrol indenfor følgende områder:

  • Håndtering af refusion af indeholdt udbytteskat til skattesubjekter, der er begrænset til skattepligtige i Danmark.
  • Administration i forhold til anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat, herunder i mindre omfang besvarelse af henvendelser fra udenlandske borgere og virksomheder.
Du får et arbejde med masser af faglig sparring, der kan udvikle dine kompetencer. Desuden får du nogle gode og samarbejdsorienterede kolleger. Det er vigtigt, at du trives med administrative opgaver og er omstillingsparat.

Interesse og flair for selskabsskat og professionel tilgang
Du er stud.jur., stud.merc.jur., stud.merc.aud. HA eller tilsvarende. Du kan også være i gang med en professionsbachelor i skat, og har mindst et år tilbage af dit studie. Derudover har du en interesse for selskabsskat- og forvaltningsret. Det er en fordel, hvis du har haft skatteretlige valgfag.

Det er vigtigt, at du kan vurdere om der er forhold, som kræver ekstra fokus, for at sikre korrekt sagsbehandling. Du har en veludviklet sans for detaljer og kan se forskelle i sager der ellers ligner hinanden. Du går til dine opgaver med stor grundighed og din tilgang er undersøgende. Du trives med at løse mange rutineopgaver.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til det finansielle område, værdipapirer og/eller skatteområdet. Du har evnerne til at opbygge de faglige kompetencer, der kræves.

Du er god til at kommunikere og kan udtrykke dig klart og præcist i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Fællesskabsfølelse og dedikerede kollegaer
Du kan se frem til at blive en del af et engageret og tillidsbaseret arbejdsmiljø præget af samarbejde og viljen til at lykkes. Kulturen er båret af høj faglighed og en uformel humoristisk omgangstone. Du vil blive ansat i en etableret enhed, hvor vi står sammen om opgaveløsningen, og hvor opgaven løses bedst med faglig sparring.

Du vil indgå i et prioriteret introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde forholdsvis selvstændigt med opgaverne. Du vil ligeledes blive tilknyttet til erfarende kollegaer, der hjælper dig i din oplæringsperiode.

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen i gennemsnit og den tilrettelægges, så det passer bedst muligt med dit studie. Der vil være mulighed for yderligere fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest søndag d. 5. maj 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 20 på Lyseng Alle i Højbjerg. Tiltrædelse snarest muligt.

Spørgsmål besvares gerne af Souschef Kasper Høyrup på telefon 72 37 48 25.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Aarhus
Studentermedhjælper
Midtjylland
Økonomi
Aarhus
Økonomi
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    Studentermedhjælper til fakultetssekretariatet på NAT, Aarhus Universitet

    Deltid

    Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    True Møllevej 7, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Jens Baggesens Vej 53, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job