Synes du, at IT og digitalisering er spændende, og er du samtidig samarbejdsorienteret, formår at formulere dig let og flydende og have helikopteroverblikket over mange processer i en stor offentlig organisation? Så er du måske vores nye student i serviceområde Strategi og Forvaltningsrelationer.
Om digitalisering i Københavns Kommune
Vores ambition er, at København skal være for alle, og at København skal være verdens bedste by at leve i. Digitalisering er en vigtig brik i den forbindelse og helt afgørende for at arbejde smartere og mere effektivt i Københavns Kommune. Vi tror på, at øget digitalisering skal være med til at sikre en moderne og omkostningseffektiv service til københavnerne.
Om os
Serviceområde Strategi og Forvaltningsrelationer er en del af Koncern IT i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. Vi søger en studerende til 15-20 timer om ugen, hvor du vil hjælpe serviceområdet Strategi og Forvaltningsrelationers tre teams.
Der er følgende teams i serviceområdet:
Governance
Teamet arbejder med at professionalisere Københavns Kommunes IT-styring gennem udvikling af IT-governance, kommunens IT-projektmodel samt kompetenceudvikling på digitaliseringsområdet.
IT-projektrådets sekretariat
IT-projektrådets sekretariat sekretariatsbetjener IT-projektrådet i Københavns Kommune, udarbejder projektvurderinger og anbefalinger, arrangerer og afholder en årlig Projektledelsesdag med fokus på videndeling om IT-projekter. Der deltager mere end 250 på Projektledelsesdagen.
Forvaltningspartnerne
Teamet arbejder med forvaltningsrelationer og er bindeled mellem Koncern IT og kommunens forvaltninger – og opstart og understøttelse af IT-udviklingsopgaver i Københavns Kommune. Teamet er relationsskabende for det gode samarbejde med forvaltningerne.
Dine opgaver
Serviceområdets studentermedhjælper varetager opgaver for alle tre teams i serviceområdet, for kontorchefen og for teamkoordinatoren, og dine opgaver vil derfor være alsidige. Din opgaveportefølje afhænger af dine kompetencer og interesser, men vil typisk være:
Om dig
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse. Du kan både have erfaring fra en tilsvarende studenterstilling, eller det kan være dit første studiejob. Det vigtigste er, at du kan understøtte de tre teams’ opgaver selvstændigt, har mod på at lære nyt, og at du trives med at samarbejde på tværs i en til tider hektisk hverdag, hvor du både har faste opgaver og ad hoc-opgaver.
Vi lægger især vægt på:
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder spændende opgaver, en alsidig hverdag og gode muligheder for både læring og udfordringer i samspil med gode kollegaer. Du får mulighed for at sætte dit helt eget præg på udførelse af opgaverne med bistand i form af god sparring og oplæring af dygtige medarbejdere i opgaveløsningen. Med andre ord giver jobbet rig mulighed for faglig og personlig udvikling og et godt indblik i den kommunale verden.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15-20 timer pr. uge. Den ønskes besat hurtigst muligt. Aflønning sker efter overenskomstvilkår og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Nærmere information om stillingen fås ved henvendelse til teamkoordinator Charlotte Göthilda Magnéli på 2334 4672.
Søg via linket senest onsdag den 18. oktober 2023
Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor du sammen med 400 ambitiøse kollegaer kan prøve kræfter med en bred palette af opgaver inden for IT, digitalisering og ny teknologi. Mød os på Koncernit.kk.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir