1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejle

Vejle Kommune

Studentermedhjælper til backend-data & Business Intelligence

Deltid

Tidsbegrænset

Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Vejle
ID: 2570546
|
Indrykket for 20 dage siden

Vil du være med til at understøtte Vejle i at være en af Danmarks mest effektivt drevne kommuner?  Er du passioneret om BI, dataarkitektur, og de processer, der fører til nemt tilgængelige og pålidelige data? Brænder du for at optimere processer og dataflows, og ser du dig selv som kommende backend-udvikler? Så har vi brug for dig som studentermedhjælper i Team Data & BI.
 

Om jobbet


Dine opgaver vil bl.a. være: 
  • Hjælpe overgang fra legacy løsninger til moderne optimerede dataprocesser
  • Bidrage med idéer og forslag til, hvordan Vejle Kommune kan optimere vores nuværende datawarehouse i samarbejde med kommunens forskellige afdelinger og eksterne samarbejdspartnere
  • Analysere de nuværende dataflows, -pipelines og lignende for at gøre dem klar til fremtidens datateknologier
  • Implementere og indlæse data til nye dataområder

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at komme helt ind i maskinrummet i en af Danmarks største kommuner. Hos os får du praktisk erfaring indenfor offentlig forvaltning og arbejde med udviklingen af innovative løsninger i et tæt samarbejde med erfarne kollegaer. Vi tilbyder en spændende hverdag med stort ansvar og en dedikeret buddy, der sikrer, at din tid hos os klæder dig på til en fremtidig karriere indenfor data og IT.

Du vil blive en del af Team Data & BI, som er placeret i den centrale Digitaliserings- & IT-afdeling. Teamet består af to backend-udviklere og en frontend-udvikler samt en koordinator. Du vil sammen med resten af teamet blive bindeled mellem forvaltningerne og udviklerne. 

Vi forventer, at du kan svare ja til flere af nedenstående punkter:
  • Er i gang med en relevant kandidatuddannelse, evt. specialestuderende 
  • Har kendskab til eller mod på at arbejde med bl. a. SQL, PowerShell, Python og benytte værktøjer som SSMS, SSIS og Azure Data Factory
  • Er selvstændig, opsøgende og ikke bange for at tage initiativ 
  • Holder fast i opgaverne og tør udfordre status quo 
  • Er nysgerrig af natur og er kendetegnet ved en positiv indstilling til verden omkring dig 
  • Har en stærk interesse for hvordan en god datastruktur kan højne beslutningsunderstøttelse og derved sikre bedre livskvalitet for alle i Vejle Kommune 
  • Er motiveret for at lære og afprøve nye ting 

Du er drevet af at skabe resultater sammen med andre og du får mulighed for at skabe gode relationer og samarbejde på tværs af organisationen for at lykkes med opgaverne.

Du arbejder struktureret og er god til at danne overblik i dit arbejde med analyse- og formidlingsopgaver og kan sikre præcis kommunikation. Du er god til at arbejde selvstændigt, men kan også samarbejde med andre.
 

Om os


Vejle er Danmarks femtestørste kommune, og vi fortsætter den positive befolkningsudvikling. Vi investerer i fremtiden og vores ambitiøse visioner og strategier, hvor bæredygtighed og resiliens er vigtige parametre.

Digitaliserings- & IT-afdelingen er en del af Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som, ud over arbejdsmarkedsområdet, rummer de tværgående funktioner omkring budgetlægning, regnskab, konkurrenceudsættelse, digitalisering, data og IT.

Vi vil omsætte den digitale transformation til at frigive hænder til borgernær velfærd og bidrager til at skabe de mest attraktive arbejdspladser blandt alle kommuner. Vi arbejder under meget frie rammer og med en fleksibilitet, der går begge veje. Vi prioriterer socialt samvær og vi er gode til at hjælpe hinanden, sparre, grine, gå til frokost sammen og spise kage om torsdagen. Det forventer vi også, at du bidrager til.
 

Vi tilbyder dig


Du vil få et udfordrende job på områder med stor betydning i en af Danmarks største kommuner.

Du vil indgå i Økonomi- og Arbejdsmarkedsområdet, som er en fagligt stærk forvaltning, der går efter at skabe ambitiøse resultater. Forvaltningen er præget af, at vi er resultatorienterede og arbejder målrettet og systematisk med de opgaver, vi har, samtidig med, at vi har øje for den enkelte medarbejders trivsel og et godt arbejdsmiljø. Vi sætter pris på en uformel omgangstone og plads til en selvstændig opgaveløsning.

Dit arbejde indenfor dataområdet vil gøre en afgørende forskel i det stærke faglige miljø omkring BI. 
 

Ansættelsesvilkår


Studiejob er til maks. 15 timer pr. uge, hvor du vil indgå i den daglige opgaveløsning i Digitalisering & Data.

Der vil være samtaler den 15. maj og evt. 2. samtale den 27. maj.

Tiltrædelse den 1. juni 2024.

Arbejdsstedet er Vejle Kommune, Skolegade 1, 7100 Vejle.
 

Ansøgningsfrist


Ansøgningsfrist er den 7. maj kl. 23.59. 
 

Har du lyst til at vide mere?


Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til koordinator Vibeke Toftegaard på tlf. 29377978 eller mail vitof @vejle.dk eller Digitaliserings- og IT chef Brian Slot på tlf. 51770789 eller mail [email protected].

Læs mere om os og mød vores medarbejdere på følgende link: Job i Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen - Vejle Kommune

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Syddanmark
Studentermedhjælper
Vejle
Backend-udvikler
Syddanmark
Backend-udvikler
Vejle

Andre job der minder om dette

    Rådhuset Vejle

    Vejle Kommune

    Specialestuderende til Digitalisering og IT søges

    Deltid, Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Er du eller din gruppe passioneret omkring nye teknologier, som kunstig intelligens og synes du sprogmodellerne bag ChatGPT og Google Bard er spændende? Eller er du mere fascineret af Internet of Thin... Læs mere
    Rådhuset Vejle

    Deltid

    Edisonvej 4, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Deltid

    Tykhøjetvej 44, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Rådhuset Vejle

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Har du en projektleder gemt i maven? Har du måske en svaghed overfor analyse af data? Og kunne du tænke dig at arbejde på projekter i en af Danmarks største kommuner? Så læs videre her. Vejle Kommune ... Læs mere
    Rådhuset Vejle
Søg efter andre job