1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. København

KFA Økonomi Team 1

Student/kontorassistent til økonomiteam i Kultur- og Fritidsforvaltningen

Deltid

Permanent

Nyropsgade 3, 1602 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2574272
|
Indrykket for 15 dage siden

Vi søger dig, som er god til matematik og har interesse for økonomistyring. Du er interesseret i databehandling og er erfaren i Excel og Analysis.

Om stillingen
Du vil blive ansat i KFA – Økonomi, som Center for Kultur- og Fritidsaktiviteters fælles økonomiafdeling. Du vil blive en del af et team, som brænder for økonomistyring, og som værdsætter at indgå i faglige fællesskaber med afdelingens andre medarbejder, samtidig med at du forventes at have et tæt samarbejde med driften af de lokale steder. I KFA Økonomi Team 1 er vi økonomipartner for kontorerne Analyse og Udvikling, Plan og Tilskud og Kunst og Historie i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune.

Vi lægger vægt på, at vi har styr på processen. Det betyder for os, at vi formår at sikre, at vi har den rette information på rette tidspunkt, så vi alle kan komme i mål med vores opgaver. Det fordrer en selvstændighed blandt medarbejderne, hvor en forudsætning for stillingen er, at du kan administrere og koordinere mellem flere opgaver og deadlines på samme tid.

Her vil du arbejde sammen med seks controllere og dine primære opgaver bliver

  • afregning af partnere i Copenhagen Visitor Service
  • tømning og lukning af PSP-elementer
  • ændringer af indkøbsordre tilknyttet PSP-elementer
  • flytning af forbrug mellem PSP-elementer
  • optælling af kontantkasser
  • øvrige forfaldne økonomiopgaver

Det er en fordel, hvis du har kendskab til kommunens økonomisystem Kvantum og har en forståelse for kommunens kontoplanopbygning.

Som medarbejder i KFA Økonomi
Vi værdsætter at være et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, hvilket for os betyder, at vi er opsøgende, når vi har brug for sparring og viden fra kollegaerne. Vi lægger vægt på, at du har et godt humør og går konstruktivt til nye opgaver og udfordringer.

Som økonomimedarbejder vil du få en bred vifte af ansvarsområder og stor berøringsflade i hele forvaltningen. Det er en naturlig del af stillingen at skulle indgå i forskellige samarbejder, både med kollegaer, chefer og enheder, og der er derfor vigtigt, at du har stærke samarbejdsevner på alle niveauer. For os betyder god service og gode samarbejdsevner, at du er god til at kommunikere og kan skabe overblik for den lokale leder. 

Du skal have lyst til at opbygge et forretningskendskab til kultur- og fritidsområdet og være interesseret at følge økonomien i tæt samarbejde med den lokale leder.

Om dig
Vi ser gerne, at du synes, det er sjovt at arbejde med store datamængder og er god til at arbejde i og med Excel.
Du evner at bevare overblikket og er altid servicemindet, selv når det går stærkt.
Du er er nysgerrig i forhold til nye systemer og muligheden for at anvende data i økonomopfølgning.
Du er god til at sikre dit eget drive for opfølgning af arbejdsopgaverne, og du har en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen.
Du begår dig godt på dansk både mundtligt og skriftligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer. Vi er fleksible omkring, hvilke dage i løbet af ugen arbejdstiden passer bedst – men vi har faste deadlines den første uge i hver måned, hvor du skal kunne håndtere afregningen af partnere i Copenhagen Visitor Service. Vi har arbejdsplads flere steder i byen tæt på vores forretningspartnere, men dit primære arbejdssted vil være Hans Nansens Gård, Nyropsgade 3, 1602 København V. Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2024 eller hurtigst muligt derefter. Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelsen.

Ønsker du at vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Merete Evers Dewilde på 2612 0661.

Søg via linket senest onsdag den 1. maj 2024
Vi forventer at afholde første samtaler onsdag den 15. maj.

Kultur- og Fritidsforvaltningen 
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomimedarbejder
København
Økonomimedarbejder
Hovedstaden
Kontorassistent
København
Kontorassistent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Ankestyrelsen
    Nyt job

    Ankestyrelsen

    Økonomimedarbejder (HK) til Ankestyrelsen i København

    Fuldtid

    Teglholmsgade 3, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du styr på administration på økonomiområdet? Har du flair for tal, og er du kvalitetsbevidst? Er du god til dialogen og samarbejdet på tværs i en organisation? Og holder du af struktur og systemer... Læs mere
    Ankestyrelsen

    Fuldtid

    Teglholmsgade 3, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Niels Hemmingsens Gade 4, 1153 København K, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Emil Holms Kanal 20, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Deltid

    Vesterbrogade 6, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 50 dage siden

Søg efter andre job