1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Københavns Professionshøjskole

Studieadministrativ medarbejder til eksamensteam

Fuldtid

Humletorvet 3, 1799 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2345337
|
Indrykket for 21 dage siden

Har du lyst til at være en del af vores eksamensteam, som arbejder med drift og løbende udvikling af de studieadministrative opgaver på eksamensområdet på pædagoguddannelsen og pædagogisk assistentuddannelse? Er du dygtig til at samarbejde, og har du både overblik og sans for detaljen? Så er du måske den kollega, vi leder efter.  

Om jobbet   
Som studieadministrativ medarbejder i eksamensteamet bliver du en del af et administrationsfagligt miljø, som har de studerendes prøver og eksamen som omdrejningspunkt. Vi arbejder tæt sammen i teamet og i makkerpar, og vi har stort fokus på struktur i opgaveløsningen, at dele viden og at lære af hinanden, så vi hele tiden udvikler os fagligt, både som individer og team.  

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:  

  • Understøtte pædagoguddannelsen og pædagogisk assistentuddannelse med administration af eksamen til uddannelsernes ca. 6.600 studerende 
  • Planlægge og afvikle mundtlige og skriftlige prøver, herunder at lave tidsplaner, bestille censorer, lave eksamensbeviser og meget mere
  • Give vores studerende og samarbejdspartnere en god serviceoplevelse
  • Bidrage til systematisk at udvikle teamets arbejdsgange.

Om dig  
Vi forestiller os, at du enten er kontoruddannet eller har en uddannelse inden for offentlig administration. Som person er du selvstændig og initiativrig og kan lide at have kontakt med studerende, undervisere og andre samarbejdspartnere. Du har lyst til at indgå i et team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Du lægger vægt på at være en god kollega og forventer det samme af os.

Derudover forestiller vi os, at du:  

  • har systemsnilde og ved, at pålidelige data er en forudsætning for god studieadministration og sagsbehandling
  • er selvstændig bruger af Excel og kan arbejde systematisk og struktureret i forskellige typer af IT-systemer
  • er serviceminded og sætter de studerende i centrum i din opgaveløsning
  • er god til at prioritere opgaverne – også når der er travlt
  • kan lide at arbejde struktureret og med deadlines
  • er en god formidler, både skriftligt og mundtligt.

Om os 
Studieservice har ca. 160 medarbejdere fordelt i syv afdelinger. Studieservice varetager opgaver inden for studieadministration, studievejledning, SU og optag, eksamens- og praktikadministration, international udveksling, uddannelsesjuridisk bistand samt projektledelse og ledelsesinformation. Du bliver en del af en afdeling på 24 medarbejdere organiseret i mindre teams. Eksamensteamet består af en faglig koordinator, seks medarbejdere (studieadministrative koordinatorer), en kontorelev og to studentermedhjælpere.

Vi tilbyder: 

  • Et stærkt arbejdsfællesskab med kollegaer i og uden for Studieservice  
  • En spændende arbejdsplads i udvikling 
  • Selvstændighed i opgaveløsningen, samtidig med at du er en del af et team.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studieadministrativ koordinator med start den 1. november 2023. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Skatteministeriet samt fællesoverenskomsten OAO. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V. 

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Munkedal Kjær på tlf.: +45 41897141​​ eller faglig koordinator Linda Lykkegaard på telefon +45 23847614.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 19-09-2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 38-39.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorassistent
København
Kontorassistent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Statsministeriet(departementet)

    Medarbejder til Statsministeriets sikkerhedsenhed

    Fuldtid

    Prins Jørgens Gård 11, 1218 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nytorv 25, 1450 København, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Kalvebod Brygge 45, 1560 København, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    1577 København V, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job