1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge

Stud.jur. søges til Ledelsessekretariatet

Deltid

Permanent

Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2591205
|
Indrykket for 17 dage siden
Er du jurastuderende, og interesserer du dig for offentlig ret? Er du kvalitetsbevidst, struktureret og trives du både med at arbejde selvstændigt og i teams? Så er jobbet som stud.jur. i Styrelsen for Patientsikkerheds Ledelsessekretariat lige noget for dig.

Om Ledelsessekretariatet i enheden Læring og Ledelse
Du bliver en del af Ledelsessekretariatets aktindsigtsteam. I Ledelsessekretariatet arbejder vi udover aktindsigter med generel ledelses- og direktionsbetjening og presse. Ledelsessekretariatet ligger i enheden Læring og Ledelse, hvor vi også arbejder med kommunikation og læring.

Din hverdag hos os
Som stud.jur. i Ledelsessekretariatet får du et spændende og udviklende job på en arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver samt fokus på høj faglighed og kvalitet. Du vil komme til at arbejde på Islands Brygge, så det er nemt at komme til og fra Søndre Campus.

Du bliver en del af det team, der beskæftiger sig med aktindsigtsanmodninger, så du vil få et godt indblik i offentlighedsloven og forvaltningsretten. Teamet består af tre jurister og fire studenter, der har et stærkt samarbejde i hverdagen.

Din primære arbejdsopgave vil være at bidrage til sagsbehandling af aktindsigtsanmodninger efter offentlighedsloven, herunder bl.a.:

  • oprettelse af sager og journalisering
  • indledende sagsbehandling i dialog med andre enheder i styrelsen
  • på sigt udarbejdelse af afgørelser.
Du vil deltage i aktindsigtsteamets møder, have dialog med andre enheder i styrelsen og få et godt indblik i Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde, da vores aktindsigtsanmodninger omhandler alle styrelsens opgavetyper.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Det er en forudsætning, at du er jurastuderende. Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • er engageret, initiativrig og arbejder selvstændigt
  • er kvalitetsbevidst og struktureret
  • er grundig og velformuleret i skrift og tale, og kan formidle et juridisk budskab kort og klart
  • bidrager til et godt samarbejde i teamet.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver. Du bliver en del af et professionelt og fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får stor mulighed for at anvende og udvikle dine juridiske kompetencer. Du bliver en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone, et stærkt kollegialt sammenhold og gensidig respekt.

Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt. Vi spiser fælles morgenmad i enheden en gang om måneden og prioriterer at spise frokost med hinanden hver dag. Vi har gratis kaffe- og frugtordning, gode træningsfaciliteter, en god kantine og en smuk beliggenhed. Styrelsen har også en kunstforening og en personaleforening, der arrangerer fester, teaterture, klatring og meget mere.

Vi er derudover en arbejdsplads der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling.

Om ansættelsen
Du ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer, der, efter aftale med din nærmeste leder, tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning og dine eksamensperioder.

Den fysiske adresse er Islands Brygge 67, 2300 København S.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer- Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale med HK/stat for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

Ansøgningsfrist er den 15. maj 2024.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til konstitueret enhedschef Malene Bjørum på tlf. 2114 7374 eller fuldmægtig Pernille Jalsøe på tlf. 2459 7313.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning og dokumentation for studieaktivitet.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21. Du kan læse mere om os på www.stps.dk.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Kulturministeriet

    Jurastuderende til center for Tech, Internationalt Samarbejde, Jura og Ophavsret

    Deltid

    Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Hammerensgade 4, 1267 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job