Vil du være med til at kvalitetssikre, standardisere og udvikle regnskabsområdet i statens mest komplekse it-organisation? Bliver du motiveret af at forstå forretningens behov, så du kan controlle og vejlede effektivt om regnskabsregler og skabe fremdrift i opgaveløsningen? Så er du måske vores nye kollega i en stilling, som du kan være med til at præge. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-systemportefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre opgaver, store projekter til en række store programmer i milliardklassen.
En spændende og udfordrende stilling, som du selv kan sætte dit præg på Kontoret for Regnskab og Revision består af pt. 18 medarbejdere fordelt på to teams. I regnskabsteamet er vi 10 medarbejdere og vi søger nu en ny kollega. Vi har en ambitiøs dagsorden, og et velfungerende regnskabsområde en afgørende forudsætning for at kunne videreudvikle det samlede økonomiområde i styrelsen.
I vores daglige drift har vi fokus på styrelsens store it-udviklingsanlæg i form af finansiel controlling, regnskabsmæssig rapportering og compliance til regnskabsreglerne. Vi har løbende udviklingstiltag i gang, og har en bred samarbejdsflade med kontorer på tværs af styrelsen.
Som del af regnskabsteamet kommer du til at deltage i:
- finansiel controlling af styrelsens fem fagområder
- bidrage til at sikre vedligeholdelse og udvikling af processer og forretningsgange
- udarbejdelse og kvalitetssikring af periode- og årsafslutning, herunder afstemning af diverse regnskabsposter
- formidling af regler og regnskabspraksis, så vi understøtter en korrekt regnskabsmæssig håndtering af aktiviteter i alle dele af styrelsen
Har du herudover præference for nedenstående vil det være en fordel:
- oprettelse og vedligeholdelse af procestegninger og forretningsgangsbeskrivelser
- finansielle kontroller og professionel eksekvering
- udarbejdelse af skriftlige produkter, herunder notater og lignende
Hvem er du? Du har en relevant uddannelse inden for bogholderi, controlling, regnskab eller proceshåndtering og du er enten nyuddannet eller har nogle års erfaring.
Vi anvender SAP Intern som økonomisystem, og størstedelen af vores øvrige arbejde foregår i Excel. Vores datamængder er store, og det vil derfor være en fordel, hvis du har interesse for og erfaring med dette.
Derudover lægger vi vægt på, at du har:
- evne til at formidle og rådgive om anvendelse af korrekt regnskabspraksis
- lyst til at tage et selvstændigt ansvar, og sikre at vi kommer i mål med opgaverne
- en struktureret tilgang til dine opgaver og fokus på den væsentlige detalje
- serviceminded og er god til at skabe samarbejdsrelationer
Udvikling, høj faglighed og godt arbejdsmiljø Du bliver en del af regnskabsteamet, hvor vi kan tilbyde dig et spændende og udviklende job. Du får engagerede og kompetente kollegaer, hvor stemningen bærer præg af god faglig sparring, gode samarbejdsmuligheder på tværs af organisationen.
Arbejdet i regnskabsteamet er omskifteligt, når det gælder opgaver, arbejdstid og tempo. Det stiller krav til fleksibilitet – både til den enkelte medarbejder og kontoret som helhed. Fleksibiliteten går begge veje, så der også er plads til familie- og fritidsliv.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 4. oktober 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamlead Eva Louise Haahr på 7237 2864 eller kontorchef Karina Bodo Stensby på 7237 2730.
Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Ansættelse er pr. 1. december 2023 eller snarest muligt derefter.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på
www.ufst.dk/job-og-karriere.