1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Sundholm Pleje

Sundheds- eller socialfagligt uddannede nattevagter til Sundholm Pleje

Fuldtid

Permanent

Sundholmsvej 10, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2840826
|
Indrykket for 38 dage siden

Er du lysvågen, når de fleste andre sover? Kan du holde udsatte borgere i hånden, når mørket trænger sig for meget på og samtidig stå fast, hvis der er konflikter og uro på botilbuddet? Så kunne du være den helt perfekte nattevagt hos os.

Om Sundholm Pleje
Sundholm Pleje består af to § 108 botilbud – Plejekollektivet og Kollektivet, som samlet har plads til 38 borgere.

Vores tilbud henvender sig til borgere, som har et aktivt, massivt og dominerende forbrug af rusmidler, herunder illegale rusmidler. Borgerens liv er præget af massive sociale problemer, psykiske problemstillinger samt kognitive og misbrugsrelaterede følgeskader.

Mange af beboerne har levet et hårdt liv på gaden og har været lidt udenfor systemet. Sammen med beboerne søger vi at genfinde eller udvikle funktioner og færdigheder, som hjælper dem tættere på deres mål og drømme.

Arbejdspladsen er aldrig kedelig, og beboergruppen er skøn og spraglet.

Til tider kan konfliktniveauet dog være højt, afhængigt af beboernes økonomiske situation, gæsteproblematikker, forbruget af rusmidler osv., og vi har derfor altid skarpt fokus på arbejdsmiljøet.

Udover at passe godt på vores beboere, passer vi også godt på hinanden. Vi vægter fællesskabet højt – både på og udenfor arbejdspladsen.

Dine rolle som sundheds- eller socialfaglig nattevagt
Som nattevagt på Sundholm Pleje skal du være indstillet på, at der opstår uforudsete behov.

Opgaver er en blanding af faste opgaver som fx

  • rundering på tilbuddet, herunder sikring af døre og vinduer og eftersyn af bygninger
  • tilsyn hos beboere efter aftale
  • plejeopgaver efter aftale
  • udlevering af medicin
  • samtaler med beboere efter behov
  • opgaver i forbindelse med morgenmad til beboere
  • dokumentation

Derudover ad hoc-opgaver som fx

  • telefon
  • tilkald af politi, ambulance eller lægevagt

Og så selvfølgelig samarbejdet med kollegaerne, som dækker de andre tidspunkter af døgnet.

Om dig
Du skal have en sundheds- eller socialfaglig baggrund, fx som social- og sundhedsassistent eller -hjælper, pædagog eller anden tilsvarende uddannelse.

Erfaring med vores borgergruppe, som har et aktivt forbrug af rusmidler, er en stor fordel, og du ved, hvordan du kan og skal reagere, hvis en situation spidser til.

Relationen til beboerne er et bærende element i vores arbejde. Vi har lange beboerforløb, og opbygger over tid en tæt kontakt til den enkelte beboer. Nogle sundhedsfaglige ydelser kan kræve lange, kontinuerlige motivationstiltag. Det kræver tålmodighed og tillid.

Du har erfaring fra arbejde som nattevagt og kan stadig tænke klart ud på de små timer.

Du bliver en del af et team på i alt fem nattevagter og er altid på arbejde med en af de andre nattevagter. Når I møder ind, møder I aftenpersonalet kl. 23.00, og I giver stafetten videre til morgenpersonalet kl. 07.00.

Ansættelsesvilkår
Vi har to ledige stillinger. Den ene er en fast stilling som nattevagt på 37 timer om ugen. Den anden stilling er som fast vikar på gennemsnitligt 14 timer om ugen. De 12 timer om ugen vil ligge fast hver anden weekend i ulige uger fredag-søndag kl. 23.00-07-00. De sidste timer er vikartimer, hvor du kan blive indkaldt, når vi fx har brug for hjælp under sygdom, ferie, personalemøder eller lignende.

Skriv i din ansøgning, hvilken stilling du søger.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse vil vi indhente reference fra tidligere ansættelser, ligesom vi vil indhente straffeattest.

Begge stillinger er til besættelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Rasmus Nejmann på 21 73 12 51, hvis du vil vide mere om Sundholm Pleje og vores ledige stillinger som nattevagt.

Send din ansøgning og CV sammen med dokumentation for din uddannelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 24. februar 2025
Vi indkalder til samtaler løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Nattevagt
København
Nattevagt
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Nattevagt

    Fagligt stærk og empatisk social- og sundhedsassistent som nattevagt til vores botilbud på Musvågevej for voksne med autisme og funktionsnedsættelser i København Nordvest

    Deltid

    Musvågevej 24, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Når byen sover, er du den, der sørger for tryghed og omsorg. På Musvågevej har vi brug for en ny kollega til vores nattevagtsteam. Hvem er vi? Musvågevej er et bo- og dagtilbud for voksne med udviklin... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Thorupsgade 8, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Som del af vores dedikerede team vil du have en afgørende rolle i at sikre tryghed, støtte og trivsel for vores beboere i nattetimerne. Hvis du har en lidenskab for at arbejde med mennesker med psykos... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Bystævneparken 26, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Genopslag Arbejder du bedst om natten? Ved du, hvordan du skaber ro og tryghed for beboerne ud på de små timer? Og har du lysten til et godt kollegaskab med din faste makker? Så har vi et spændende jo... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Sundholmsvej 32, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Brænder du for arbejdet med udsatte unge og sammen med dem og kolleger sikre et trygt og stabilt sted at bo og være. Har du også humor og kan sikre korrekt dokumentation? Så er det dig, vi søger! Vi t... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job