1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Daginstitutionen Cismofytten

Sundhedsfaglig medarbejder til barselsvikariat i E-Huset

Fuldtid

Tidsbegrænset

Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2252485
|
Indrykket for 124 dage siden

Har du lyst til at arbejde sundhedsfagligt med beboerne i E-huset, som lever med alkoholafhængighed, og kan du se dig selv i et barselsvikariat?

Så læs videre her.

E-huset er et § 108 tilbud til 48 borgere, der lever med alkoholafhængighed. Beboerne i E-huset (for det kalder vi dem nu) er som oftest mænd midt i livet. De har som følge af et langt liv med afhængighed af alkohol behov for hjælp, det være sig fysisk, psykisk som socialt. Beboerne kommer ved indflytning typisk fra gaden, herberg eller eget hjem. Man bor i gennemsnit i E-huset i et par år. Enkelte flytter på plejehjem.

Om jobbet
Som sundhedsfaglig i E-huset samarbejder du dagligt sammen med beboeren om at opfylde mangeartede behov. Vi ønsker at arbejde på et højt fagligt niveau med fokus på respekt for det enkelte menneske og det levede liv. Personalegruppen er tværfagligt sammensat af pædagoger, sosu-hjælpere og -assistenter, akademikere samt sygeplejersker. Alle ansatte arbejder med en høj grad af selvstændighed, og det afføder løbende krav om, at man kan sige til og fra. Alle beboere har tilknyttet en socialfaglig og en sundhedsfaglig kontaktperson. Vi er organiseret i tre medstyrende teams med otte medarbejdere i hvert. Dit barselsvikariat er på første sal. Vi kalder etagen for E1.

Målgruppen kræver, at vi er omstillingsparate og kan tage hurtige beslutninger. Hverdagen kræver, at vi har overskud til akutopståede problemer, dilemmaer eller uforudsete situationer. Det samme gør den politiske organisation vi arbejder i. Vi har sjældent lange, stabile periode, hvor vi stagnerer. Tværtimod udvikler og tilpasser vi os kontinuerligt ift. de aktuelle krav og behov som både målgruppen og det politiske system har til os. Vi har social- og sundhedsfaglige koordinatorer, der hjælper os, når vi har brug for det.

Arbejdsmiljøet i E-huset er rart og rummeligt. Vi ønsker at hjælpe hinanden og har respekt for vores kolleger og hinandens indsats. Vi arbejder i et adstadigt tempo, så både beboerne og vi selv kan følge med.

Samarbejdet med beboerne er præget af dagsformen og rummer meget gerne aktiviteter og forskelligt praktisk arbejde. Af konkrete opgaver kan nævnes sårpleje, medicinadministration, koordinering af og ledsagelse til behandling, formidling af og støtte til at udføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag. Desuden er palliativ pleje, varetagelse af akutopståede situationer som fald, kramper og alvorlig sygdom en del af vores hverdag. Hver dag håber vi at hjælpe beboerne med personlig hygiejne og oprydning.

Vi håber, at du

  • har erfaring og gerne i retning af socialsygepleje. Beboerne er ofte svære at vurdere rent klinisk, så vi skal være skarpe og gøre os umage
  • er fagligt velfunderet og kan strukturere din arbejdsdag. Vi arbejder jo tværfagligt, og det er vigtigt, at du ikke er fedtet med dine monofaglige overvejelser
  • har kompetencer inden for konflikthåndtering og –nedtrapning, gerne erfaring med Low Arousal
  • har kendskab til målgruppen og en respekt for, at ikke alle har haft lige gunstige vilkår
  • ikke er bange for praktiske opgaver
  • kender dine egne begrænsninger og er i stand til at respektere husets rammer og betingelser, herunder beboernes daglige alkoholindtag, der sjældent svarer overens med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Langt de fleste beboere ryger, men hjælper os gerne med at lufte ud.

Vi tilbyder

  • et barselsvikariat fra juli 2023 med en varighed på 9-12 måneder
  • 32-37 timer om ugen i blandede dag- og aftenvagter og med weekendvagt hver tredje weekend
  • individuel introduktion med mentorordning
  • løbende supervision
  • et roligt arbejdstempo med tid til både faglig refleksion, frokost og finurligheder

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 32-37 timer ugentligt i et barselsvikariat, der løber 9-12 måneder.  
Vi ønsker stillingen besat den 1. juli 2023 eller snarest muligt.  

Mere information  
E-Huset er en del af Center for Udsatte Voksne og Familier i Borgercenter Voksne. Du kan finde yderligere information om E-Huset her.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sundhedsfaglig koordinator Lisbeth Bisgaard på 2499 6424. Her kan du også rekvirere vores funktionsbeskrivelser og personalehåndbog. 
Alternativt kan du kontakte sygeplejerske og tilbudsleder Eva Lausted på mail [email protected].

Søg via linket senest onsdag den 14. juni 2023

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Social- og sundhedsassistent
København
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Områdekontor Nord Rekruttering

    Social- og sundhedsassistenter: Få høj faglighed, udfordrende opgaver og plads til fritid hos hjemmeplejen i Københavns Kommune

    Fuldtid

    Helsingborggade 16, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du hjælpe ældre københavnere med at leve sunde, selvstændige og værdige liv? Vil du udfordres fagligt? Og vil du arbejde i byen tæt på offentlig transport? Så SMS eller ring til os nu på tlf. 3050... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Helsingborggade 16, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du hjælpe ældre københavnere med at leve sunde, selvstændige og værdige liv? Vil du have skiftende arbejdsopgaver? Og vil du arbejde i byen tæt på offentlig transport? Så SMS eller ring til os nu ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Deltid

    Vigerslev Allé 117, 2500 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Social- og sundhedsassistent søges til barselsvikariat på Højdevang Sogns plejehjem og demenscenter i Valby tæt på Vigerslev Allé Station. Vikariatet er med opstart hurtigst muligt. Stillingen er på 3... Læs mere
    Højdevang Sogns Plejehjem
    Nyt job

    Deltid

    Lundtoftegade 5, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du have læring, udvikling og gode kolleger? Og brænder du for at skabe rammen for et godt, trygt plejehjemsliv? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Vi søger en ny social- og sundhedsassistent til... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Deltid

    Løvstikkevej 66, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vikarer søges til verdens bedste job. På Løvstikkevej bor 36 borgere i alderen 38-89 år. De lever alle med funktionsnedsættelser og har forskellige behov for støtte til at mestre deres liv, herunder s... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job