1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
UDLØBET

Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsfaglig medarbejder med erfaring med sundhedsdata og sundhedsøkonomi

Deltid

Permanent

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2572463
|
Indrykket for 23 dage siden
Har du erfaring med at omsætte data til viden, der belyser sundhedsvæsenet og har du lyst til at skabe synlighed og indsigt i sundhedsvæsenets aktivitet, kvalitet og økonomi, så er du måske vores nye sundhedsfaglige kollega i Analyse, Statistik og Økonomi.

Om afdelingen

Analyse, Statistik og Økonomi (ASØ) har til opgave at anvende sundhedsdata til at skabe viden til gavn for sundhedsvæsenet og danskernes sundhed. Vi har ansvaret for at udarbejde analyser, opgørelser og statistikker til svar på bl.a. folketingsspørgsmål, bidrage til policyudvikling og samarbejde med eksterne parter om rapporteringer, monitoreringer og analyser på sundhedsområdet. Vi tilvejebringer også datagrundlaget for finansieringsordningerne i sundhedsvæsenet.

Afdelingen består af tre sektioner; Det nære sundhedsvæsen og lægemidler, Hospitalsområdet og Sundhedsøkonomi og prognoser. Fællesnævneren er, at vi alle dagligt arbejder for at skabe synlighed og indsigt i sundhedsvæsenet ved hjælp af en lang række registre. Vi arbejder tæt sammen for i fælleskab at udarbejde tal for det samlede sundhedsområde og udvikle indikatorer for de overordnede målsætninger i sundhedsvæsenet. Du vil blive ansat i sektionen Sundhedsøkonomi og prognoser.

Din hverdag hos os

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Bidrage til policyudvikling og samarbejde med eksterne parter om rapporteringer og monitoreringer på sundhedsområdet.
  • Bidrage til at udarbejde og udvikle opgørelser på tværs af sundhedsvæsenet til brug for servicering af departement og Folketing samt andre styrelser i Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern.
  • Udvikle indikatorer for de overordnede målsætninger for sundhedsvæsenet.
  • Formidle analyseresultaterne på en let og forståelig måde.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en sundhedsfaglig baggrund, fx læge eller sygeplejerske, og har erfaring med sundhedsøkonomi, sundhedsanalyser og har en god dataforståelse og erfaring med sundhedsdata. Det er desuden en fordel, hvis du har indgående kendskab til sundhedsvæsenets opbygning og Indenrigs- og sundhedsministeriets koncern.

Vi søger en kollega med et højt fagligt niveau, som både kan arbejde selvstændigt, men også arbejde i et team, hvor vi i høj grad sparrer og vidensdeler. Vi lægger vægt på, at du har et godt strategisk sigte, forstår det vigtige i at samarbejde med andre såvel internt som eksternt og at du bevæger dig ubesværet i et politisk miljø, præget af mange tværgående interesser.

Vi tilbyder

Enestående mulighed for at arbejde med de mange sundhedsdata, der er tilgængelig og frembringe ny viden til gavn for sundhedsprofessionelle og borgere.

Sundhedsdatastyrelsen er placeret i historiske og smukke omgivelser seks minutter på cykel fra Rådhuspladsen. Kommer du i bil har vi gratis parkeringspladser.

Vi har en uformel omgangstone præget af gensidig respekt. Mange prioriterer socialt samvær og vi har en aktiv personaleforening og en række klubber, herunder løbeklub og vinklub.

Vi praktiserer en høj grad af frihed og fleksibilitet. Du får både en stor grad af medbestemmelse over egen opgaveportefølje og til hvordan du vil løse opgaverne.

Endvidere er der rummelige rammer for arbejdets udførsel, herunder mulighed for hjemmearbejde og aftalte fridage som kompensation for merarbejde. Stillingen er 28 timer ugentligt inkl. frokostpause.

Vi er ikke lønførende, men til gengæld værner vi om vores arbejdstid, og forventer generelt ikke, at du arbejder mere end aftalt i din kontrakt. Der er mulighed for konkret at indgå midlertidige plustidsaftaler.

Din faglige udvikling er højt prioriteret i styrelsen, og med afsæt i dine kvalifikationer tilpasser vi din oplæring.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og relevante fagorganisation. Ansættelsen er på 28 timer.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Maria Bo Svendsen på telefon 24 97 44 91.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Ansøgningsfristen er den 26. april 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 18-19.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademiker
København
Akademiker
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    DANMARKS STATISTIK

    Akademikere til Forskningsservice

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job