1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - AMK-vagtcentral SFV

Sygeplejerske eller paramediciner søges til spændende arbejde med gode arbejdsvilkår i det akutte felt…

Fuldtid

Permanent

Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2525000
|
Indrykket for 152 dage siden

Spændende job – send din ansøgning

Vi ønsker at sikre regionens borgere gode og patientsikre forløb og ønsker at sikre vores medarbejdere gode arbejdsvilkår. Derfor søger vi dygtige og dedikerede kolleger til vores professionelle team. Er du sygeplejerske eller paramediciner/redder, og er du nysgerrig efter at høre mere om de faglige udfordringer, der er i et job i dette felt, så modtager vi gerne din ansøgning.

Vi har en fast stilling og et vikariat som er ledig fra d. 1. juni 2024. 
Begge stillinger er på 37 timer med tiltrædelse 1. juni 2024. Vikariatet løber til 1. september 2025. 

Du får et arbejde med én patient ad gangen. Du afslutter hvert patientforløb, før du starter et nyt.

Du sidder sammen med dygtige og engagerede kolleger, der altid er der for hinanden. Vi har stort fokus på løbende uddannelse og løbende undervisning i relevante faglige emner.

AMK Vagtcentralen vægter det gode arbejdsmiljø højt, og vi har stort fokus på den enkelte medarbejders trivsel i arbejdet. Vi arbejder efter ønskeplan og bestræber os på at sikre gode og rimelige vagtplaner for alle vore medarbejdere.


Hvem er vi?

Præhospitalet har ansvaret for at koordinere den sundhedsfaglige indsats, som borgere i Region Midtjylland får, fra de ringer 1-1-2 og til de er vel modtaget på hospitalet.

Forudsætningen for at akut syge og alvorligt tilskadekomne får den rette hjælp i rette tid, er et godt tilrettelagt og velorganiseret samspil mellem alle de forskellige aktører, der indgår i den akutmedicinske redningskæde. 

Den sundhedsfaglige visitator indgår på AMK Vagtcentralen i et tæt tværfagligt samarbejde med AMK-lægen og de tekniske kørselsdisponenter, der disponerer ambulancer, akutlægebiler og akutlægehelikoptere i hele Region Midt, og yder herved en høj faglig og professionel indsats.
 

Rette hjælp i rette tid

Når en borger har brug for akut hjælp og ringer 1-1-2, taler denne først med politiets alarmcentral, der stedfæster adressen og herefter viderestiller alle sundhedsfaglige problemstillinger til AMK Vagtcentralen. Ud fra en struktureret og systematisk afdækning af ABCDE vurderer den sundhedsfaglige visitator, om der skal sendes ambulance, lægebil, helikopter, skal henvises til egen læge eller rådgives og vejledes til selvhjælp. 

Vi møder mange forskellige mennesker med hver deres udfordringer. Uanset opkaldet bestræber vi os på altid at give rette hjælp - i rette tid - til alle patienter!

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret hverdag med gode og engagerede kolleger med forskellig sundhedsfaglig baggrund, tekniske kørselsdisponenter og administrativt personale.
  • Et team, hvor faglighed, udvikling, kvalitetssikring og godt arbejdsmiljø vægtes højt.
  • Introduktion med minimum seks ugers individuelt oplæringsprogram, så du bliver klar til selvstændig opgaveløsning.
  • "Den nationale uddannelse af sundhedsfaglige visitatorer", som du får efter 1-2 års ansættelse, og som er en del af din kompetenceudvikling. 
  • Vagtplan med primært 2 holds skift (dag/nat) og weekendvagt gennemsnitlig hver 3. weekend. Arbejdet er tilrettelagt efter hovedsagelig 8 og 12 timers vagter.

Dine primære opgaver er:

  • Modtage 1-1-2 opkald fra borgere vedrørende akut sygdom eller tilskadekomst, hvor du skal danne dig et overblik og:
    • Udvise empati over for borgeren gennem professionel kommunikation.
    • Vurdere situationens alvor ud fra støtteværktøjet "Dansk Indeks for akuthjælp".
    • Visitere den rette Præhospitalet respons.
    • Vejlede i f.eks. livreddende og basal førstehjælp samt vejlede ved tilskadekomst, indtil hjælpen er på stedet.
    • Vejlede og rådgive borgerne i de situationer, hvor de kan håndtere situationen selv.
  • Modtage opkald fra kolleger på hospitaler, vagtlæger/praksislæger og Lægevagtens Natberedskab, hvor patienten allerede er sundhedsfagligt vurderet.
  • Rådgivning og vejledning i Præhospitalets tilbud til hospitaler, praktiserende læger, vagtlæger eller andre sundhedsprofessionelle.

Baggrund og erfaring

Du arbejder måske allerede i det akutte felt og har din primære erfaring fra akutte patientforløb fra medicinske eller kirurgiske specialer, skadestue, akutmodtagelse, børn, intensiv, anæstesi eller ambulance.

  • Du har en høj grad af selvstændighed og kan lide at arbejde systematisk og struktureret.
  • Du trives i en hverdag, hvor patientkontakten foregår via telefon og med IT som dit primære arbejdsredskab.
  • Du har forståelse for og er indstillet på at være en del af et mindre speciale og arbejdsplads med høj grad af omskiftelighed.
  • Du udviser fleksibilitet og ansvarlighed i forhold til den daglige drift.
  • Du har en faglighed, der gør dig i stand til at træffe beslutninger også i hektiske situationer.

AMK Vagtcentral består af Vagtcentralen, som vil være din primære arbejdsplads, samt Meldingsmodtagelse fra hospitaler, vagtlæger og praksislæger. Derudover har vi et Kørselskontor, som varetager regionalt, tværregionalt og udenlandsk patientbefordring.

Pr. 1. marts har vi også Lægevagtens Natberedskab til huse i AMK Vagtcentralen.

Vi anbefaler et studiebesøg i AMK Vagtcentralen, hvor du kan få indblik i arbejdet, inden du søger stillingen. Har du interesse i studiebesøg, kan du kontakte Sally Gregersen pr. mail: [email protected]

Har du lyst til at høre yderligere om stillingerne, kan du kontakte:
Oversygeplejerske Tine Pradsgaard Møberg, mail: [email protected] eller
tlf.:  61 78 84 13. 

Dato for 1. samtale: onsdag d. 10. april 2024.

Udvælges du til 2. samtale, udarbejdes en personprofil på baggrund af udfyldelse af et online spørgeskema. Torsdag d. 11. april eller fredag d. 12. april 2024. Resultatet af denne personprofil gennemgås ved fremmøde .

Dato for 2. samtale: tirsdag d. 16. april 2024.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 3. april 2024.

Ansættelsesdato: 1. juni 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du kan sende din ansøgning og relevante bilag ved at klikke på knappen ”send ansøgning” nedenfor.

Du kan læse mere om Præhospitalet på vores hjemmeside: www.ph.rm.dk  

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Visitator
Aarhus
Visitator
Midtjylland
Sygeplejerske
Aarhus
Sygeplejerske
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - AFP Klinik 2 - Klinik for skizofreni - OPUS

    Engagerede misbrugsbehandlere til helhedsorienteret behandling af patienter med dobbeltdiagnoser

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du gøre en forskel for patienter med både psykisk lidelse og misbrug? Har du lyst til at være med fra start og etablere et helt nyt tilbud? Søger du faglige udfordringer og karriereudvikling? Så m... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi søger to sygeplejersker til henholdsvis en fast stilling samt et 1-års vikariat i Akut Psykiatrisk Modtagelse, Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Er du nysgerrig, nytænkende og vil du vær... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vi er en klinik med ca. 30 medarbejdere, som har fået mulighed for midlertidig opnormering. Stillingen er ledig til besættelse i perioden 1. september 2024 til 31. december 2024. Vi er et skønt team a... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Vi tilbyder et spændende speciale, skønne kolleger og weekendvagt hver 4. weekend på Nyremedicinsk Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital Nyremedicinsk sengeafsnit har speciale i akut og kronisk nyr... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Akut Voksenmodtagelse søger nye kolleger Patientens første kontakt på sygehuset er vigtig og har stor betydning for det videre forløb. Vil du være med til at stå helt i front og gøre en forskel for ak... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job