1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Kastanjehusene

Sygeplejerske i Kastanjehusene

Fuldtid

Permanent

Alléen 2, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2842638
|
Indrykket for 80 dage siden

Brænder du for udvikling, og kan du lide ældre mennesker?

Så kom til Plejehjemmet Kastanjehusene, hvor vi mangler en fagligt stærk sygeplejerske, der både kan lide den komplekse sygepleje, at lære fra sig, udvikle og kvalitetssikre – og som naturligvis ønsker at gøre en forskel for beboerne.

Kastanjehusene er et kommunalt plejehjem i De Gamles By på Nørrebro. Der er 91 boliger fordelt på tre huse (afdelinger) med tre etager i hver. Kastanjehusene ønsker at være et levehjem, hvor beboere føler sig hjemme og oplever at blive mødt i sine ønsker og behov – et hjem hvor pleje, omsorg og aktiviteter passer til den enkelte og understøtter livskvalitet, sundhed og trivsel.

Vi arbejder blandt andet med triagering i alle vagtlag og kvalitetssikre og implementere arbejdsgange indenfor hygiejne, medicin og dokumentation. Du vil være en del af en samlet sygeplejegruppe. Sygeplejegruppen arbejder på tværs af afdelingerne og er ved at danne et fagfællesskab for at kunne sparre, vidensdele og løse opgaver sammen. En vigtig opgave i 2025 bliver at oplære social- og sundhedshjælpere og -assistent-kollegaer med henblik på fleksibel opgaveoverdragelse.

Dine ansvarsområder og opgaver er

  • medicin og patientsikker medicinhåndtering i hele medicinkæden inkl. opdatering i FMK og Cura
  • oplæring af kollegaer i forbindelse med fleksibel opgaveoverdragelse af sygeplejeopgaver
  • tilrettelæggelse og koordinering af plejeopgaver i samarbejde med beboere, evt. pårørende og kollegaer
  • tilrettelæggelse og varetagelse af komplekse plejeforløb
  • at agere tovholder indenfor fagområder fx hygiejne, sår, demens
  • at bidrage til løbende kvalitetsudvikling og udbredelse af værktøjer som triagering, TOBS m.m.
  • at bidrage til udvikling af Kastanjehusenes tværfaglige samarbejde, trivsel og godt arbejdsmiljø
  • vejledning af sygeplejestuderende i samarbejde med sygeplejegruppen
  • samarbejde med plejehjemslæger, Akutteamet, hospitaler med flere

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • er autoriseret sygeplejerske
  • har viden om almen medicin, geriatri og palliation
  • har en rehabiliterende tankegang og viden om personcentreret omsorg
  • arbejder ansvarligt, struktureret og målrettet
  • har stor refleksionsevne – også i forhold til egen praksis
  • har høj grad af selvstændighed og initiativ
  • har en innovativ og positiv tilgang til opgaveløsningen
  • er en empatisk og pædagogisk formidler
  • har gode relationelle kompetencer og stærke samarbejdsevner

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med weekendvagt hver 6. uge i dagvagt. Vi forventer tiltrædelse fra den 1. april 2025 evt. før. Løn forhandles efter overenskomst og dine kvalifikationer, og der er mulighed for kompetenceudvikling.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Vittarp på 40 14 89 43, hvis du har spørgsmål. Du er også velkommen til at komme forbi til en snak, hvis du har lyst.

Søg via linket senest mandag den 24. februar 2025
Samtaler afholdes den 26. februar 2025.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Rigshospitalet

    Selvstændig og strategisk AC’er til understøttelse af centerledelsen i Diagnostisk Center, Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Fuldtid

    Kronprinsessegade 46E, 1306 København K, Danmark

    Indrykket for 41 dage siden

    Deltid

    København

    Indrykket for 42 dage siden

    Fuldtid

    3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 41 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Falkoner Alle 1, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

Søg efter andre job