1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

Sygeplejerske

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2361755
|
Indrykket for 70 dage siden
Juliane Marie Centret

Er du intensivsygeplejerske eller drømmer om at blive det?
Har du lyst og kompetencer til at arbejde med familiecentreret og udviklingstilpasset sygepleje? Og synes du samtidig, at det kunne være spændende at fordybe dig i neonatalsygeplejen og det intensive felt?


Vi har stillinger til besættelse per den 1. december 2023 eller efter aftale.

Du vil blive ansat i en velfungerende intensiv afdeling med et spændende speciale, hvor der er et stort fagligt engagement hos alle medarbejdere om at gøre en forskel for de familier, der har behov for afdelingens ekspertise. Det er afgørende, at du er motiveret og har flair for at samarbejde omkring kritisk syge nyfødte og mindre børn i et partnerskab med barnets forældre og i tæt samarbejde med dine kollegaer.
De daglige opgaver løses i et tæt kollegialt mono- og tværfagligt samarbejde, og vi har i hele afdelingen fokus på at opretholde et arbejdsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed samt give, modtage og efterspørge feedback.

Vi ansætter både nyuddannede og erfarne sygeplejersker i afdelingen. Vi tilbyder alle nyansatte sygeplejersker et individuelt tilpasset uddannelsesforløb, bygget op over et struktureret oplærings- og kompetenceudviklingsprogram med mentorordning. Introduktionsforløbet strækker sig over de første måneder af ansættelsen, hvor du som nyansat sygeplejerske vil lære og udvikle dig indenfor specialet under vejledning af en erfaren mentor i alle vagter. I din portfoliomappe vil du finde de kompetencekort og beskrivelser af kurser og workshops, der sætter retning for din læring det første år af ansættelsen.
Intensiv specialuddannelse for sygeplejersker (ISU) indgår i kompetenceudviklingen hurtigst muligt efter ansættelsen.

Klik på video-linket og få et indblik af sygeplejen og afdelingen:
http://tiny.cc/GN-som-arbejdsplads

Om afdelingen
Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn er Danmarks største og højest specialiserede neonatalafdeling (niveau IV) med integreret NICU- og PICU-funktion - med plads til 33 børn og deres familier. Vi er specialister i pleje og behandling af ekstremt for tidligt fødte børn, intensiv behandling af syge nyfødte samt præ- og postoperativ behandling af nyfødte børn med medfødte misdannelser. Vi varetager desuden ECMO-behandling (extra corporeal membrane oxygenation) samt intensiv pleje og behandling af børn op til 2 år. Vi har et transporthold, som henter kritisk syge børn til Rigshospitalet fra landets øvrige hospitaler samt fra Færøerne og Grønland.
Afdelingen er - som en af de første neonatalafdelinger i Europa - NIDCAP certificeret (Newborn Individualized Developmental Care and Assesment Program), og vi arbejder frem mod at blive nationalt NIDCAP-træningscenter som en del af vores strategi.

Vi arbejder tværfagligt ud fra familiecentrerede principper i et tæt partnerskab med forældre og familier. Forældre er en integreret og helt naturlig del af pleje og behandling af vores patienter.
I 2026 flytter afdelingen ind i den nye hospitalsbygning: Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide, som vil danne rammen om fremtidens børn, unge, gravide og deres familier på Rigshospitalet.

Vi har mere end 200 ansatte i afdelingen, heraf sygeplejersker, læger, sekretærer, bioanalytikere og serviceassistenter. Vi er en fagligt meget engageret personalegruppe, der arbejder ud fra tværfaglige mål for pleje og behandling.
De omkring 150 sygeplejersker er specialiseret i to teams, Team Matur og Team Præmatur. Hvert team ledes af en oversygeplejerske, to assisterende afdelingssygeplejersker, en koordinerende sygeplejerske og to sygeplejevejledere. Vi har fokus på forskning og udvikling af sygeplejen med kliniske sygeplejespecialister, hvoraf to er forskeruddannet og to er ph.d. studerende.

Team Præmatur varetager intensiv pleje og behandling af præmature børn op til 34. gestationsuge og deres familier. Teamet har specialfunktion for børn født ekstremt for tidligt.
Team Matur varetager intensiv pleje og behandling af børn født fra 34. graviditetsuge og op til 2 år. Teamet har specialfunktion for mature børn med hjertemisdannelser, lungesygdomme, medfødte børnekirurgiske og neurologiske lidelser samt intensiv behandling af kritisk syge børn ud over neonatalperioden (PICU).

Vi ønsker sygeplejersker, der:

  • har engagement og lyst til at skabe den bedste afdeling for svært syge nyfødte og mindre børn, deres familier og personale ud fra familiecentrerede principper
  • har en åben, engageret og nysgerrig tilgang til sit arbejde
  • trives med et tempofyldt og vekslende arbejdsmiljø
  • har interesse i faglig udvikling, evidensbaseret praksis og forskning
  • trives med skiftende arbejdstider og vagter
  • har lyst og overskud til at udvikle afdelingens faglige såvel som sociale miljø
  • gerne vil videreuddanne sig til intensiv sygeplejerske med specialuddannelse (ISU)
Har du spørgsmål til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte:

  • Oversygeplejerske, Team Matur, Maria Weile-Lund,
    tlf.: (+45)35456945, mail: [email protected]
  • Oversygeplejerske, Team Præmatur, Jesper Foverskov Pretsch,
    tlf.: (+45)35456267/(+45)28949295, mail: [email protected]
På Instagram og LinkedIn kan du få et indtryk af vores arbejde hos børn og familier.
Link til inkedIn: https://www.linkedin.com/company/neonatalrigshospitalet/
Instagram: @neonatal_rigshospitalet eller https://www.instagram.com/neonatal_rigshospitalet/

Du er også velkommen til at komme forbi og se vores afdeling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 22. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 43 og 44.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    OLIVIA DANMARK A/S

    Vil du arbejde i hjertet af 2200 Kbh. N? Så mangler vi en respiratorisk SSA/sygeplejerske til faste nattevagter 18 timer ugentligt i gennemsnit.

    Deltid

    Nørrebrogade 1, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Vibevej 8, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Viben er en arbejdsplads med høj trivsel/psykologisk tryghed, høj faglighed og et fællesskab vi er stolte af. Er du nysgerrig? Så kom forbi til en rundvisning og mærk den gode stemning. Vi søger en ny... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Strandboulevarden 96, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job