1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Silkeborg
UDLØBET

Region Midtjylland - Intensiv - RSI

Sygeplejerske søges til fast stilling på Intensiv/Neuro Intensiv Stepdown Afsnit (NISA), Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg til ansættelse pr. 1. nov. 2023 eller efter aftale

Fuldtid

Falkevej 3, 8600 Silkeborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2324479
|
Indrykket for 35 dage siden

På Intensiv/NISA foregår intensiv pleje og behandling samtidig med højt specialiseret neurorehabilitering i tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. ergo- og fysioterapeuter til gavn for vores patienter. Vi er en god blanding af unge og erfarne og har derfor jævnligt barsler og samtidig fokus på seniorordninger. Vi prioriterer uddannelse i samspil med driften, hvilket afspejler sig i uddannelse af intensivspecialuddannede sygeplejersker samt afdelingsundervisning for alle. 

Har du lyst til at arbejde på Intensiv/NISA, hvor tværfagligt samarbejde vægtes højt og er en grundpille i alt, hvad vi gør. Så er det nu, du skal læse videre. 

Om stillingen

Vi arbejder sammen om og har fokus på at værne om vores gode arbejdsmiljø, hvor den gode dialog er centralt. Vi har et godt og velstruktureret introduktionsprogram, som strækker sig over 4-6 uger med følgeskab af 2 faste mentorer. Introduktionsprogrammet tager udgangspunkt i din faglige baggrund og behov.

Stillingen er på 37 timer pr. uge i blandede vagter. Der er weekendvagt hver 3. weekend, forudsætningen for dette er, at man hver 2. arbejdsweekend har 12 timers vagter. Weekendvagt hver 4. weekend er også en mulighed, og så har man 12 timers vagter i alle sine arbejdsweekender.

Vi søger en sygeplejerske:

  • der værdsætter høj faglighed. 
  • der har lyst til at arbejde i tværfagligt patientforløb.
  • du har intensivspecialuddannelsen – eller har lyst til at erhverve denne på sigt.
  • gerne erfaring i intensiv sygepleje og/eller højt specialiseret neurorehabilitering. 
  • brænder for at fordybe sig i de enkelte patientforløb, og komme hele vejen rundt om den enkelte patient.
  • der vil være med til at lave sin egen tjenestetidsplan.
  • der sammen med dine kolleger, vil være med til at værne om en fantastisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

- hvis du kan nikke genkendende til dette, så er det dig, vi skal bruge.

Om afsnittet Intensiv/NISA 

Vi er et Intensivt/NISA Afsnit med 7 sengepladser - heraf 5,5 NISA pladser og 1,5 almene intensive pladser. På de alment intensive sengepladser modtages ABCDE ustabile patienter fra medicinsk og ortopædkirurgisk afdeling. På hverdage indtil kl. 17.00 modtages akutte patienter via fællesvisitationen. Vi rykker hele døgnet ud med Mobilt Akut Team på hospitalet.

På NISA sengepladserne modtages intensive patienter med erhvervet hjerneskade f.eks. efter traumer eller blødning. Patienterne er henvist til Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN), men kommer her i tidlig fase for at modtage højt specialiseret neurorehabilitering samtidig med, at intensiv terapi foregår, dette i samarbejde med bl.a. ergo- og fysioterapeuter fra RHN.

Afsnittet uddanner sygeplejestuderende samt intensive kursister, som er i gang med intensivspecialuddannelsen. Vi har tre kliniske vejledere, som er tilknyttet henholdsvis intensive kursister og sygeplejestuderende. På Intensiv/NISA har vi desuden en uddannelsesansvarlig sygeplejerske for intensiv kursister og to specialeansvarlige intensivsygeplejersker.

Om Hospitalsenhed Midt
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Intensiv/ NISA

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Mette Hoff  tlf. 78 41 66 59. Se nærmere om vores afsnit Intensiv/NISA på https://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-steder/regionshospitalet-silkeborg/center-for-planlagt-kirurgi/afsnit-og-klinikker/intensiv/ . Du er også velkommen til at komme på besøg hos os og se afsnittet, aftal nærmere ift. dette ved at kontakte Oversygeplejerske Mette Hoff.

Alle Hospitalsenhed Midts fire matrikler er røgfri, hvilket indebærer, at personalet ikke ryger i arbejdstiden.

Din ansøgning
Din ansøgning skal indeholde autorisationsID, oplysninger om uddannelse og din hidtidige erfaring og ligges op elektronisk senest onsdag d. 20. sept. 2023. Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag d. 26. sept. 2023. 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Midtjylland
Sygeplejerske
Silkeborg
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Silkeborg

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Region Midtjylland - Diagnostisk Center

    Sygeplejerske til vikariat, Medicinsk Afsnit 2 på Regionshospitalet Silkeborg

    Fuldtid

    Falkevej 1, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi søger 1 sygeplejerske til et 9 måneders vikariat med opstart den 1. november 2023 eller efter aftale. Der er tale om 37 timer/ugentligt i blandede vagter - og arbejde hver 3. weekend i 8 timers vag... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Rådhuset Silkeborg

    Fuldtid

    Solgården 1, 8620 Kjellerup, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Brænder du for psykiatri og udsatte borgere, så søger Profilplejecenter Solgården en erfaren sygeplejerske, der har lyst til at være en del af et engageret team, på en arbejdsplads med fokus på udvikl... Læs mere
    Rådhuset Silkeborg
    Rådhuset Silkeborg

    Fuldtid

    Søvej 3, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Brænder du for at udvikle det nære sundhedsvæsen? Vil du stå i spidsen for 650 engagerede medarbejdere og ledere? Kan du sætte retning for Silkeborg Kommunes plejecentre og bidrage til udviklingen af ... Læs mere
    Rådhuset Silkeborg
    Rådhuset Silkeborg

    Deltid

    Lysbrogade 52, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Lysbro plejecenter søger pr. 1. november 2023 en fast nattevagt på 28 timer om ugen. Der arbejdes den ene uge 5 vagter og 2 vagter den anden uge. Lysbro plejecenter har 46 pladser med de 7 i en demens... Læs mere
    Rådhuset Silkeborg
    Nyt job
Søg efter andre job