1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Billund
UDLØBET

Voksenstøtteområdet

Sygeplejersker søges til forløbskoordination/visitation på Voksenstøtteområdet i Billund kommune

Deltid

|

Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

SE PÅ KORT
Dagplejen
ID: 2143029
|
Indrykket for 86 dage siden

Vi søger 2 alsidige og fagligt dygtige sygeplejersker der vil være med til den fortsatte udvikling af afdelingen under temaet ”Den borgervendte organisation”. Vi har en fuldtidsstilling og en stilling på 32-34 timer efter ønske. Stillingerne ønskes besat henholdsvis 1.maj og 1.juni 2023.

Du skal søge ind til os, hvis du ønsker at være en del af en ambitiøs Myndighedsafdeling med fokus på faglig udvikling og et stærkt kollegaskab. I Voksenstøtte bliver du kollega til ergoterapeuter, socialrådgivere, administrative medarbejdere, forløbskoordinatorer og visitatorer.

Du vil have din faglige base i såvel det monofaglige team, som i et tværfaglig team hvor den rehabiliterende tilgang er udgangspunktet og hvor indsatserne skal bringe borgeren i stand til, at mestre sit eget liv. Vi arbejder på, at gå nye veje og har viljen og modet til at gøre det. Borgeren bliver inddraget som hovedaktør i såvel sagsbehandlingen som i de indsatser der bevilges. Vi har en stærk tværfaglig tilgang og bruger aktivt de muligheder vores organisering giver os – vi dækker således hele Voksenstøtteområdet og arbejder derfor i hverdagen integreret på tværs af Sygepleje, Ældreområdet, Handicap og psykiatri, Sundhedsområdet og Hjælpemidler. Afdelingen skal sikre én indgang, en helhedsorienteret udredning, én fælles afgørelse og én fælles plan for borgeren.

Vores drift er på samme måde organiseret på tværs af de traditionelle fagområder, og vi kan og vil skabe løsninger, der har fokus på kvalitet for den enkelte borger. Vi motiveres af denne tilgang og de muligheder vi har – hvis det også gælder for dig, vil vi elske at byde dig velkommen som ny kollega.

Dit daglige arbejde kommer hovedsaligt til at bestå af sagsbehandling og visitation af indsatser efter Serviceloven, ligesom du skal være med til at bemande vores Henvendelsesenhed. Du skal sammen med 3 kolleger have ansvaret for forløbskoordination, hvor vi sikrer de gode udskrivelser fra sygehusene – en opgave der kræver en høj grad af fleksibilitet, overblik og samarbejde.

Det er vigtigt, at du har lyst og mod på myndighedsopgaven – også når den er kompleks, kræver koordinering og dig som tovholder. Din hverdag bliver en pragtfuld blanding af klassisk sagsbehandling (Rehabilitering, praktisk hjælp, personlig pleje, ansøgninger om ældre eller plejebolig, orlov §118 og 119 m.m.), rådgivning af borgere, pårørende og samarbejdspartnere, tværfaglige borgerdrøftelser, udviklingsarbejde, tovholderfunktioner på særområder m.m.

Vi arbejder i Billund kommune med udbredelse af Samstyrende Teams i driften. Du kommer til at indgå aktivt i dette udviklingsarbejde og vil opleve at myndighedsrollen er under forandring.

Din profil:

  • Du er uddannet sygeplejerske og har gerne visitator og/eller kommunal erfaring og/eller viden om sektorovergange mellem sygehus og kommune.
  • Du har en fremtræden der understøtter tillid og dialog, men samtidig har du personlig gennemslagskraft og befinder dig godt i rollen som tovholder.
  • Du er fleksibel og positiv i din tilgang
  • Du trives i en omskiftelig og uforudsigelig arbejdsdag og kan fint håndtere at have flere bolde i luften.
  • Du arbejder struktureret og har det godt i administrative funktioner hvor du har solide såvel skriftlige som mundtlige kompetencer.
  • Du kan skabe løsninger der er økonomisk og fagligt bæredygtige på tværs i organisationen
  • Du kan arbejde og tilrettelægge selvstændigt men indgår naturligt i samarbejde på forskellige niveauer.
  • Du har kørekort og er indstillet på besøg i borgerens hjem.

Men – for os tæller de personlige kompetencer meget højt, så har du lyst og mod på jobbet skal vi nok sikre dig en solid oplæring.

Din nye arbejdsplads:

Voksenstøtte består af 24 medarbejdere, som fysisk sidder på et moderne rådhus i Grindsted i et storrumskontor.

Du vil møde en organisation med højt til loftet, nærværende ledelse og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor en uformel omgangstone tilsat godt med humor går hånd i hånd med høj faglighed og en travl hverdag. Vi vægter faglig sparring og samarbejde meget højt, og vi arbejder tæt sammen med borgeren og vores driftsenheder for at finde de bedste løsninger.

Vi tilbyder fleksibel arbejdstilrettelæggelse og tid men selvfølgelig under hensyntagen til opgaverne, medinddragelse i udvikling af afdelingen, mulighed for hjemmearbejde og motion i hverdagen. Du vil modtage et introduktionsprogram og blive teamet op med en erfaren kollega.

Vil du vide mere er du meget velkommen til at kontakte teamkoordinator Nicolaj Wernblad på 79727363/40463829 eller Leder af Myndighed Dorte Folmer på 27241951.

Ansættelse i henhold til indgået forhåndsaftale med DSR.

Ansøgningsfrist er søndag d.  26/3 ved midnat – samtaler afholdes torsdag d.30/3 i dagstid.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hygiejnesygeplejerske
Syddanmark
Hygiejnesygeplejerske
Billund
Afdelingssygeplejerske
Syddanmark
Afdelingssygeplejerske
Billund

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen

    Vil du bruge dine knivskarpe kommunikationsevner til at skabe indsigt og transparens på direktionsniveau?

    Fuldtid

    |

    Cargo Centervej 79, 7190 Billund, Danmark

    Fuldtid

    |

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Til vores Familieafdeling søger vi en socialfaglig koordinator, som er kompetent, struktureret og lydhør, som er tværfaglig og dialogsøgende i sit mindset, og som kan vise resultater gennem samarbejde... Læs mere
    Rådhuset Grindsted
    Rådhuset Grindsted

    Fuldtid

    |

    Kærvej 501, 7190 Billund, Danmark

    Kan du jonglere med tal, IT og godt humør så kan du blive vores nye sekretær på BillundSkolen BillundSkolen er en udviklingsorienteret skole i Børnenes Hovedstad, hvor Leg, Læring og Kreativitet er vi... Læs mere
    Rådhuset Grindsted
    Rådhuset Grindsted

    Deltid

    |

    Sydtoften 4, 7200 Grindsted, Danmark

    Pædagog/ergoterapeut søges til 32 timer i tidsbegrænset stilling på 1 år med mulighed for forlængelse. Pr. 1.8.2021 startede STU-linjen op ved Aktivitet og Arbejde. Vi søger dig som vil være med til a... Læs mere
    Rådhuset Grindsted
Søg efter andre job