1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Viborg
UDLØBET

Region Midtjylland - Akutafdelingen plejen

Sygeplejersker til Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg

Fuldtid

Permanent

Heibergs Alle 4H, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2446923
|
Indrykket for 83 dage siden

Vi har et spændende fagligt miljø og rigtig gode kollegaer, fokus på trivsel, mulighed for udvikling og et stærkt tværfagligt samarbejde. Og netop nu søger vi nye sygeplejersker til holdet i Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg. 

Vi søger sygeplejersker, gerne med erfaring fra det akutmedicinske speciale, til ansættelse snarest mulig eller 01.02.24.

Som sygeplejerske i vores afdeling bliver du en del af en ganske særlig arbejdsplads, hvor vi vægter medarbejdernes trivsel højt. Her er der kort afstand mellem medarbejdere og ledelse, og du får masser af mulighed for indflydelse, faglige udfordringer, personlig udvikling og godt kollegaskab. 

I Akutafdelingen i Viborg bliver du en del af et hold med cirka 220 medarbejdere, og du får støtte, hjælp og sparring fra dine ca. 110 sygeplejefaglige kolleger. Vi søger sygeplejersker med erfaring fra akutspecialet. Vi laver et skræddersyet oplæringsforløb til netop dig.

Du vil hos os opleve et hold af dygtige og engagerede kolleger, som samarbejder på tværs af faglighed og opgaver og sætter en ære i kvalitet og udvikling. Du får en spændende og varieret hverdag fyldt med tempo og alsidige opgaver med modtagelse af akutte uafklarede patienter. Sammen med din grundløn får du et nationalt forhandlet tillæg for arbejde i det akutte speciale. 

Som vores nye kollega vil du blive tilknyttet en af de to sygeplejefaglige funktionsledere og få din daglige gang i hele Akutafdelingen – men dine primære opgaver vil være i modtage-området inklusiv deltagelse i Akutmedicinsk kald og Traume kald efter oplæring. Du skal regne med, at arbejde i skiftende vagter og weekendvagt hver tredje weekend.

I takt med kompetenceudvikling og anciennitet vil du få mulighed for at blive oplært i specialfunktioner som fx Skadestuen, Hospitalsvisitationen, flowkoordination og det forventes, at du på sigt er interesseret i, at tage den kommende specialuddannelse i akutsygepleje. Der er også en særlig efteruddannelse til behandlersygeplejerske, som dog kræver en del erfaring i skadestuen.  

Hvem er vi?
Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg er en veletableret afdeling. Det tværfaglige samarbejde er særdeles velfungerende, og i afdelingen vægtes kvalitet og uddannelse højt. Afdelingen har en selvstændig afdelingsledelse, 5 funktionsledere, og 2 ledende overlæger med stort fokus på en dynamisk og medinddragende ledelsesstruktur. 

En meget stor del af plejepersonalet har lang akut-erfaring, og har gennemført akutuddannelsen eller behandleruddannelsen samt ATCN. Ligeledes er den nye Specialuddannelse i Akutsygepleje lige på trapperne og forventes at opstarte i 2024. 

Afdelingen er i to etager med 40 senge, skadestue, akutklinikkerne i Skive og Silkeborg, hospitalsvisitationen, flowkoordination, terapiafsnit, og Akutsekretariatet, samt Akut Børn og Unge, som dog bemandes fra Børn og Unge. I alt har afdelingen ca. 280 ansatte.  

I Akutafdelingen tages imod akutte patienter inden for gynækologi, organkirurgi, ortopædkirurgi, medicin, neurologi og selekterede urologiske patienter. Kardiologisk afdeling modtager selv visse patientgrupper. Modtagelse af patienterne varetages af Akutafdelingens egne læger i samarbejde med læger inden for de respektive specialer. 

Vi har et særdeles veletableret samarbejde med primærsektoren og udvikler hele tiden nye initiativer, herunder et projekt, hvor akutlægen virtuelt samarbejder med kommunens akutteam, præhospitalet og den praktiserende læge omkring tværsektoriel hospitalsindlæggelse i eget hjem. Alle funktioner har siden 2019 væres samlet i hjertet af det nye akutcenter, hvor lyse, moderne rammer og en sengs stuer med eget bad og toilet præger billedet. 

Opgaverne i afdelingen er oftest akutte og uforudseelige. Vi modtager cirka 100 patienter i døgnet, hvoraf cirka halvdelen bliver udskrevet direkte fra afdelingen. Du skal derfor have lyst til at møde mange patienter og pårørende i løbet af din dag og empati, gode kommunikative og pædagogiske evner er en klar forventning.

Vi har et tæt samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger og kommunerne i vores optageområde. Og vi sætter en ære i at finde tid til både den daglige pleje og behandling af patienterne og udviklingen af nye initiativer og forbedringer, herunder hospitalsindlæggelse i eget hjem (tværsektoriel forskningsprojekt), blodtransfusion i eget hjem og koordinering, samt udvikling af nye forløb. Vores håb er selvfølgelig, at du på sigt kunne have lyst til at hjælpe os med nye ideer og projekter, der kan forbedre tilbuddet til vores patienter.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om Akutafdelingen på vores hjemmeside: https://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-centre/akutafdelingen/ 

Om Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.  De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde, en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk 


Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen. 

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, så kontakt meget gerne en af de to funktionsledere: oversygeplejerske Marianne Hagen Holm på tlf. 5153 6662 eller mail [email protected], eller oversygeplejerske Helle Kornbek på tlf. 3063 3029 eller mail [email protected]

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 19. december 2023

Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt den 28 december 2023 og 4 januar 2023. Der vil i forbindelse med samtalen blive stillet en opgave med udgangspunkt i en case. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Midtjylland
Sygeplejerske
Viborg
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Viborg

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Region Midtjylland - Dialyse - RHV

    Sygeplejersker til Dialyseafsnittet, Regionshospitalet Viborg

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vil du være en del af et afsnit med fokus på faglighed, relationel sygepleje og fællesskab? Vil du gøre en vigtig forskel for den kronisk syge patient med kompleks sygdomshistorie – så se her. Da vi h... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Har du lyst til ortopædkirurgi, så søger vi nye kollegaer fra d. 1. april 2024 eller efter aftale. Vi glæder os til at tage imod netop dig. Om stillingen Har du lyst til at arbejde med både akut og el... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vi er i gang med at etablere en ny struktur for funktionen som specialeansvarlig sygeplejerske i ortopædkirurgi, og søger derfor 2 nye kollegaer fra d. 1. april 2024 eller efter aftale. Vi ønsker at s... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Søndersøparken 3, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Brænder du for at arbejde med sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsatser i forhold til mennesker med svære psykiske lidelser? Og har du lyst til at biddrage til at borgeren oplever sammenhæng ... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vi søger en sygeplejerske på 37 timer pr. 1. maj eller senest 1. juni 2024. Da vi i Regionspsykiatrien Midt- Viborg og Skive ønsker en lettere adgang til vores akutte og intensive tilbud, samlede vi p... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
Søg efter andre job