1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
UDLØBET

Aarhus Universitet, Bygning 1610-1614

Tandlæger søges til undervisning som kliniske undervisere ved Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Deltid

|

1610, Vennelyst Blvd. 9, 8000 Aarhus, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2141719
|
Indrykket for 91 dage siden
I forbindelse med omlægning af den kliniske undervisning på odontologistudiet til 5-dages uge på klinikkerne (mandag-fredag) søger Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, kliniske lærere med tilknytning til Sektion for Pædodonti pr. 1. september 2023. Stillingerne er tidsbegrænsede deltidsstillinger - i første omgang af 2 års varighed. Ansættelserne er på 4 timer ugentlig placeret i tidsrummet kl. 8-12.

Har du som tandlæge solid klinisk erfaring med tandpleje for børn og unge? Søger du faglig udvikling i dit arbejdsliv? Kunne du tænke dig at arbejde i et fagligt stærkt miljø med gode kollegiale relationer? Brænder du for dit fag, og har du lyst til prøve dig selv af som underviser?  Er dine svar et ”ja”, så har du nu mulighed for at blive en del af vores team ved søge en af de ledige stillinger som klinisk underviser ved tandlægeuddannelsen på IOOS – Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.

Dine arbejdsopgaver

Som klinisk underviser ved Sektion for Pædodonti er din primære arbejdsopgave praktisk og klinisk undervisning af tandlægestuderende på 9.-10. semester i Pædodonti.

Du vil komme til at indgå i et godt kollegialt fællesskab med gode muligheder for faglig udvikling og sparring. På klinikken arbejdes der i teams, bestående af tre tandlæger og klinikassistenter.

Du vil referere til afdelingstandlæge Marie-Louise Milvang Nørregaard.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet tandlæge, har dansk autorisation som tandlæge og ret til selvstændigt virke.
  • Du har solid klinisk erfaring med tandpleje for børn og unge.
  • Du har lyst til at indgå i et inspirerende undervisningsmiljø.
  • Undervisnings- eller forskningserfaring vil være en fordel.

Som person har du gode samarbejdsevner, du er positiv og imødekommende over for både kolleger og studerende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø i en travl hverdag.

Spørgsmål til stillingerne

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingstandlæge Marie-Louise Milvang Nørregaard, [email protected]
                                                                         
Arbejdsstedet er Tandlægeskolen, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.

Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Du vil som klinisk underviser blive ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og uddanner studerende til at forebygge og helbrede sygdom og fremme sundhed i befolkningen. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed. Vi dækker alle uddannelser inden for det orofaciale område fordelt på fire overordnede professioner: tandlæge, tandplejer, klinisk tandtekniker og tandklinikassistent med unik mulighed for at skabe synergi mellem uddannelserne og uddanne det samlede behandlerteam til sundhedsvæsenet. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 650 studerende, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Om Sektion for Pædodonti

På klinikken på Sektion for Pædodonti undervises tandlægestuderende, og derudover modtages henviste patienter under 21 år. Der er et tæt samarbejde med Tandplejen, Aarhus Kommune og Odontologisk Videncenter, Aarhus Universitetshospital. 


Ansættelsesperiode

Ansættelse af kliniske lærer sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.

Ansættelsesgrundlag



Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tandlæge
Aarhus
Tandlæge
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet, Bygning 1610-1614

    Tandlæge til klinisk undervisning inden for Kæbekirurgi og Oral Patologi

    Deltid

    |

    1610, Vennelyst Blvd. 9, 8000 Aarhus, Danmark

    Aarhus Universitet, Bygning 1610-1614

    Tandlæge til klinisk undervisning i Endodonti

    Deltid

    |

    1610, Vennelyst Blvd. 9, 8000 Aarhus, Danmark

    Aarhus Universitet, Bygning 1610-1614

    Afdelingstandlæge til Sektion for Ortodonti

    Deltid

    |

    1610, Vennelyst Blvd. 9, 8000 Aarhus, Danmark

    Deltid

    |

    Peter Sabroes Gade 4, 8000 Aarhus, Danmark

    Ganespalteafdelingen i Århus søger en specialtandlæge i ortodonti 1-2 dage om ugen til en fast stilling. Hvis du kan komme tirsdage samt efter aftale, vil det passe afdelingen rigtig godt, men det afh... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
Søg efter andre job