1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
UDLØBET

Aarhus Universitet, Bygning 1610-1614

Tandlæger til undervisning som kliniske lærere på Fællesklinikken

Deltid

|

1610, Vennelyst Blvd. 9, 8000 Aarhus, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2139269
|
Indrykket for 93 dage siden
Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger pr. 15. august 2023 kliniske lærere med tilknytning til Fællesklinikken. Stillingerne er tidsbegrænsede deltidsstillinger 6-18 timer ugentligt i perioden fra 15. august 2023 – 14. august 2025.

Er du en erfaren tandlæge? Har du solid undervisningserfaring – eller lyst til at undervise? Vil du være med til at uddanne fremtidens tandlæger?  Til at forebygge og helbrede sygdom samt at fremme sundhed i befolkningen? Har du erfaring inden for et eller flere af fagområderne carieskontrol/cariesbehandling, parodontologi og protetik? Er dine svar et ”ja”, så har du nu mulighed for at blive en del af vores team ved at søge en af de ledige stillinger som klinisk lærer ved tandlægeuddannelsen på IOOS – Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.

Den kliniske og prækliniske undervisning foregår mandag – fredag i tidsrummet kl. 08:00-14:00. Det er muligt at vælge en eller flere undervisningsdage afhængig af hvilket fagområde man er interesseret i.

Dine arbejdsopgaver

Som klinisk lærer tilknyttet Fællesklinikken er din primære arbejdsopgave praktisk og klinisk undervisning af tandlægestuderende i cariologi/tandsygdomslære, parodontologi, fast- og aftagelig protetik, samt i mindre omfang endodonti.

Der er også mulighed for at blive tilknyttet Sektion for Oral Økologi eller Sektion for Protetik.

Som præklinisk lærer tilknyttet færdighedslaboratorierne og simulationsklinikkerne er dine primære opgaver praktisk, præklinisk undervisning af tandlægestuderende inden for materialelære, cariologi og protetik.

Du bliver en del af et godt kollegialt fællesskab med gode muligheder for faglig udvikling og sparring og en del af et team på mere end 20 engagerede kliniske lærere, som refererer til leder af Fællesklinikken og sektionsledere for de prækliniske fagområder.

Dine kompetencer

Du er uddannet tandlæge, med dansk autorisation som tandlæge og med ret til selvstændigt virke.

Vi forventer at du
  • har praktisk erfaring
  • har erfaring med eller lyst til klinisk / præklinisk undervisning inden for de aktuelle fagområder
  • har en pædagogisk didaktisk tilgang til din undervisningen eller ønske om opkvalificering inden for området

Som person har du gode samarbejdsevner, du er positiv og imødekommende over for både kolleger og studerende og du evner at bidrage til et godt og inspirerende undervisningsmiljø i en travl hverdag.

Spørgsmål til stillingerne

Har du spørgsmål til stillingerene, er du velkommen til at kontakte Birgitte Lüttge [email protected], Golnoush Bahrami Møller på E-mail [email protected] eller Sebastian Schlafer på E-mail seba[email protected]

Arbejdssted: Tandlægeskolen, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.

Angiv i din ansøgning hvilke fagområder og hvilke ugedage, du har interesse i – og om du er interesseret i klinisk eller præklinisk undervisning.

Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Fællesklinikken er en del af Institut for Odontologi og Oral Sundhed. Du vil som klinisk lærer blive ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og uddanner studerende til at forebygge og helbrede sygdom og fremme sundhed i befolkningen. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed. Vi dækker alle uddannelser inden for det orofaciale område fordelt på fire overordnede professioner: tandlæge, tandplejer, klinisk tandtekniker og tandklinikassistent med unik mulighed for at skabe synergi mellem uddannelserne og uddanne det samlede behandlerteam til sundhedsvæsenet. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 650 studerende, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Fællesklinikken

På Fællesklinikken undervises i:
  • Diagnostik og behandlingsplanlægning,
  • Tidlig præklinisk undervisning i materialelære/tandsygdomslære
  • Non-operativ carieskontrol (herunder behandling af cariesaktive patienter),
  • Fyldningsterapi
    • Simple og komplicerede plastiske fyldninger
  • Parodontalbehandling, herunder
    • Depuration under supervision
    • Kirurgisk behandling på parodontal-kirurgisk afsnit
  • Endodonti (med brug af mikroskop)
  • Kosmetisk tandpleje
  • Tidlig præklinisk og klinisk undervisning i aftagelig protetik
    • partielle proteser og helproteser
  • Præklinisk og klinisk undervisning i krone-bro-protetik
Undervisningen foregår dels på klinikområderne, dels i specialklinikker, undervisnings- laboratorier og simulationsklinikker.



Ansættelsesperiode


Ansættelse af kliniske lærer sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.


Ansættelsesgrundlag





Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tandlæge
Aarhus
Tandlæge
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Aarhus Universitet, Bygning 1610-1614

    Tandlæge til klinisk undervisning inden for Kæbekirurgi og Oral Patologi

    Deltid

    |

    1610, Vennelyst Blvd. 9, 8000 Aarhus, Danmark

    Aarhus Universitet, Bygning 1610-1614

    Tandlæge til klinisk undervisning i Endodonti

    Deltid

    |

    1610, Vennelyst Blvd. 9, 8000 Aarhus, Danmark

    Aarhus Universitet, Bygning 1610-1614

    Afdelingstandlæge til Sektion for Ortodonti

    Deltid

    |

    1610, Vennelyst Blvd. 9, 8000 Aarhus, Danmark

    Deltid

    |

    Peter Sabroes Gade 4, 8000 Aarhus, Danmark

    Ganespalteafdelingen i Århus søger en specialtandlæge i ortodonti 1-2 dage om ugen til en fast stilling. Hvis du kan komme tirsdage samt efter aftale, vil det passe afdelingen rigtig godt, men det afh... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Nyt job

    Fuldtid

    |

    Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus, Danmark

    Brænder du for de akutte patienter? Trives du i en afdeling, hvor ikke to dage er ens? Har du lyst til at arbejde i en af Danmarks største, nyeste og mest ambitiøse akutafdelinger? - Så er du måske vo... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
Søg efter andre job