1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Favrskov
UDLØBET

Guldborgsund Kommune Rådhuset

Teamkoordinator til Social Service i Center for Trivsel & Social Indsats (Genopslag)

Fuldtid

|

Vadstedvej 41L, 8450 Hammel, Danmark

SE PÅ KORT
Guldborgsund Kommune Rådhuset
ID: 2140732
|
Indrykket for 83 dage siden

Brænder du for myndighedsarbejdet, og er du god til at se mulighederne i lovgivningen? Tør du gå nye veje og afprøve nye løsninger og har du lyst til at være med til at videreudvikle fremtidens myndighedsafdeling i Guldborgsund Kommune? Så håber vi, at du vil gribe muligheden for at blive vores nye kollega.

 

Vi forstærker myndigheden på det specialiserede voksenområde

Du vil i tæt samarbejde med din afdelingsleder, Kristine, stå i spidsen for en specialiseret myndighedsafdeling, der har fokus på faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi er godt 20 kolleger i Team Social, der dækker visitationen på det specialiserede voksen-socialområde, herunder blandt andet servicelovens: §§ 85, 95, 96, 97, 98, 100, 102, 103, 104, 107, 108, 109, 110 samt ABL § 105/SEL § 85.

Du vil have en understøttende og koordinerende rolle i Team Social.

Vi vil sikre, at alle borgere, i samarbejdet med os, oplever sig anerkendt og medinddraget, og vi vil sikre, at der træffes helhedsorienterede og sammenhængende afgørelser. Det er vigtigt for os, at borgeren bliver inddraget som hovedaktør i såvel sagsbehandlingsprocessen, som i de indsatser der bevilges. Borgerne skal opleve, at de bliver mødt med muligheder og støtte i de udfordringer, de oplever.

 

Tæt på praksis i hverdagen

Som understøttende for ledelsen skal du være med til at sikre balance mellem den daglige sagsbehandling og de samtidige udviklingsprocesser. Du har fingeren på pulsen og er med til at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt, samt at beslutninger og nye tiltag bliver implementeret.    

Du er den understøttende og koordinerende support i afdelingen. Du giver sparring og forstærker medarbejderne i deres opgaveløsning, prioritering og planlægning. Du har ikke din egen sagsstamme, men det forventes, at du kan indgå i konkret sagsbehandling ved behov.

Du vil derudover have forskellige ansvarsområder. Vi går blandt andet i gang med udrulningen af VUM 2.0 til efteråret. Her vil du få en vigtig rolle i implementeringen ligesom du også vil have et dagligt fokus på at sikre faglig dokumentation og anvendelse af fagsystemet Nexus. 

Du vil også blive en del af det vigtige arbejde med at implementere anbefalingerne fra vores Task Force samarbejde, som vi har været en del af de seneste år - og som handler om at styrke opgaveløsningen i myndigheden.

 

Tre gode grunde til, at du skal være vores nye kollega:

  • Du bliver en del af et ambitiøst hold, hvor alle inddrages i dialog og udvikling af kerneopgaven og vores fælles hverdag
  • Du får mulighed for at udvikle dig fagligt i et tæt samspil med ledelsen
  • Du får mulighed for at gøre en forskel og sætte handling bag ambitionen om at være en myndighed, der er mere menneske end system.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Koordinering og udvikling af den daglige drift, herunder prioritere mellem arbejdsopgaver og ressourcer
  • Faglig sparring og implementering af ny lovgivning i teamet
  • Understøtte eksisterende og nye udviklingstiltag og processer
  • Tæt sparringspartner til din afdelingsleder.

 

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver eller har en tilsvarende socialfaglig uddannelsesbaggrund
  • Erfaring med at arbejde i en myndighedsafdeling og kan agere i det krydspres, der ligger i at varetage en myndighedsfunktion
  • Trives med at arbejde i krydsfeltet mellem medarbejdere og leder og befinder dig godt i en koordinerende og understøttende rolle
  • Har stærke relationelle evner, hvor medborgere, pårørende og kollegaer oplever at blive set og hørt
  • Vægter højt at engagere kollegaer og skabe arbejdsglæde
  • Prioriterer tilstedeværelse, og er bevist om at være kulturbærer for det gode arbejdsmiljø
  • Kan skabe løsninger, som er både fagligt og økonomisk bæredygtige på tværs i organisationen
  • Har kørekort til personbil og er vant til at køre.

 

Vi tilbyder dig:

  • At blive en del af et stærkt fællesskab i et center, hvor der er højt til loftet og de sociale hjerter banker i takt med kollegaer, som alle brænder for kerneopgaven
  • En unik mulighed for at gøre en forskel på et område, som betyder meget for mennesker i sårbare livssituationer
  • En mulighed for at være med til at udvikle fremtidens myndighed sammen med et hold af superseje, engagerede og dygtige medarbejdere og ledere
  • Fleksible arbejdsdage/arbejdstilrettelæggelse og en høj grad af tillidskultur.

 

Social Service, Strategi & Samarbejde i Center for Trivsel & Social Indsats

Vi er en nyoprettet enhed i kommunens nye Center for Trivsel & Social Indsats.

Enheden består af visitatorer i Team Social og Team Special, som varetager myndighedsopgaver på det specialiserede voksenområde og det specialiserede hjælpemiddelområde. Enheden består også af tværgående konsulenter, der blandt andet understøtter det politiske niveau og organisationsudvikling i det samlede center.

Vi vægter dialog, helhedssyn, tidlig og rettidig indsats, samarbejde og realisering af potentialer højt. Vores kerneopgave er at støtte alle borgere i at mestre egen tilværelse bedst muligt og have mulighed for at indgå i relevante fællesskaber.

Vi har fokus på kerneopgaven og bidrager til, at Guldborgsund Kommune er et godt sted at leve og udvikle sig.

 

Er du interesseret?

Hvis du vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til Afdelingsleder Kristine Hansen på tlf. 25182491 eller Leder for Social Service, Strategi & Samarbejde Rikke Bumbech Frederiksen på tlf. 25182721.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på fuldtid. Ved ansættelse indhentes straffeattest og børneattest.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil vi indhente referencer efter forudgående aftale med dig.

Er du klar til at sende en ansøgning?

Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg” og vedhæft din ansøgning og dit CV senest søndag d. 30. april 2023. Vi indkalder løbende til samtaler, så du kan godt komme til samtale inden 1. maj.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Favrskov
Koordinator
Midtjylland
Socialrådgiver
Favrskov
Socialrådgiver
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Handicap- og Psykiatrirådgivningen og Administrationen Handicap og Psykiatri

    Rådgiver til Specialrådgivningen i Favrskov Kommune

    Deltid

    |

    Hovvej 76, 8370 Hadsten, Danmark

    Udløber snart

    Fuldtid

    |

    Danstrupvej 4, 8860 Ulstrup, Danmark

    Udløber snart

    Fuldtid

    |

    Danstrupvej 4, 8860 Ulstrup, Danmark

    Specialpædagogisk Mandskab ApS

    Specialpædagogisk Mandskab ApS søger vikarer

    Deltid

    |

    Blåkildevej 15, 9500 Hobro, Danmark

    Sommerferien nærmer sig, hvilket traditionelt betyder, at behovet for vikarer indenfor det specialiserede socialområde stiger. Specialpædagogisk Mandskab ApS er et projektorienteret vikarbureau med fo... Læs mere
    Specialpædagogisk Mandskab ApS

    Social- og sundhed / Kultur og Fritid

    Socialchef i Favrskov Kommune

    Fuldtid

    |

    Torvegade 7, 8450 Hammel, Danmark

Søg efter andre job