1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København
UDLØBET

Lægemiddelstyrelsen

Teamleder for kvalitetsvurdering af biologiske lægemidler (CMC)

Fuldtid

Permanent

Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2524223
|
Indrykket for 155 dage siden
Har du erfaring med at lede højt fagligt specialiserede og super dedikerede medarbejdere og har du ydermere erfaring med vurdering af kvaliteten/CMC (Chemistry, Manufacturing, and Controls) af biologiske lægemidler i forbindelse med kliniske forsøg og markedsføringstilladelser. Så er det lige dig vi står og mangler.

Om os

Lægemiddelstyrelsen er Danmarks nationale myndighed for godkendelse og overvågning af lægemidler, medicinsk udstyr og kliniske forsøg. Vi er godt 600 medarbejdere placeret på Islands Brygge i København. Gennem det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) samarbejder vi dagligt med vores kolleger fra de andre europæiske lægemiddelmyndigheder, og vi deltager i forskellige faglige arbejdsgrupper via EMA’s komitésystem .

Teamet, der arbejder med kvalitetsvurdering af biologiske lægemidler, består af 11 medarbejdere. Teamet tilhører, sammen med Teamet Toksikologi & Farmakokinetik, sektionen Toksikologi, Farmakokinetik & Biologi. Sektionen er en del af enheden for Kvalitetsevaluering & Kliniske Forsøg, som består af i alt fire sektioner.

Din hverdag hos os

Som teamleder vil du, sammen med sektionslederen, have ansvaret for ledelsen af medarbejderne i Biologi (CMC)-teamet. Det forventes, at du aktivt bidrager til, at teamet, sektionen og enheden når de fastlagte mål om udvikling på området og strategiimplementering. Du vil referere til sektionslederen og indgå i enhedens ledelse. Du vil få det direkte faglige, personalemæssige og driftsmæssige ledelsesansvar for medarbejderne i teamet. Som teamleder skal du have overblik over igangværende og kommende sager til teamet, og derfor skal du have kendskab til EU’s godkendelsesprocedurer. Det er afgørende, at du holder fokus på drift, mål og resultater samt sikrer et godt og motiverende arbejdsmiljø med omdrejningspunkt i daglig og synlig ledelse.

I stillingen som teamleder skal du både udfylde rollen som teamleder for teamet, der vurderer kvalitetsdelen (Quality/CMC) af en ansøgning for biologiske lægemidler (med særligt fokus på produktionen og kontrollen af disse), og bidrage til teamets varetagelse af de faglige opgaver. Du vil derfor, i lighed med resten af teamet, skulle vurdere kvaliteten/CMC af lægemidler fremstillet ved bioteknologiske metoder herunder antistoffer, biosimilars, lægemidler udvundet fra f.eks. humant blod , vacciner og ATMP (gen- og celleterapi). Lægemidlerne indgår både i kliniske forsøg og i ansøgninger om markedsføringstilladelser. Herudover vil der være firmamøder og udarbejdelse af Scientific Advices.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en kandidat indenfor farmaci, biologi, bioteknologi eller anden relevant naturvidenskabelig uddannelse gerne suppleret med en Ph.d. Du har opbygget stærke faglige kompetencer indenfor fagområdet kvalitetsvurdering af biologiske / bioteknologiske lægemidler og analysemetoder forbundet med vurderingen. Ydermere, har du lyst til og talent for personaleledelse.

Vi forventer at du:

  • har erfaring med personaleledelse
  • har lyst til at at sætte retning og skabe resultater gennem motivation af dine medarbejdere
  • har flair for effektiv driftsledelse
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • kan kommunikere ubesværet på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
  • har godt kendskab til CTD Module 3 og de europæiske godkendelsesprocedurer
Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • er motiveret for at arbejde tværfagligt i et internationalt miljø
  • er fleksibel og trives med afvekslende arbejdsopgaver
  • kan balancere det detaljeorienterede med det pragmatiske f.eks. i forbindelse med stramme deadlines
  • har gode samarbejdsevner, arbejder målrettet og kan bevare overblikket
Vi tilbyder

Vi tilbyder et job, hvor du er med til at gøre en forskel for patienter og borgere, og hvor du vil opleve en høj grad af mening i dit arbejde. Du får en enestående mulighed for at arbejde med at opbygge og videreudvikle både medarbejdere og teamet, og du får stor indflydelse på udviklingen af området for kvalitetsevaluering af biologiske lægemidler. Du bliver en del af et dynamisk fagligt miljø, der kendetegnes af dygtige og ihærdige kolleger, som du skal være leder og sparringspartner for.

Vi bor centralt på Islands Brygge, tæt på S-tog, metro og bus.

Om ansættelsen

Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleledelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og derfor er det vigtigt for os, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Per Spindler på tlf. 21467248 eller enhedschef Nanna Aaby Thirstrup på 41249852.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Efter indledende samtaler, vil du skulle testes og eventuelt deltage i en anden samtale. Vi håber på ansættelse så hurtigt som muligt eller efter aftale. Du kan læse mere om os på www.lmst.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Masterdata

    Teamleder med sans for strukturer, driftsledelse og data til Koncernservice i Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Du skal som teamleder sikre fremtidens styring af masterdata på en af landets største offentlige arbejdspladser. Du bliver ansvarlig for et stærkt, videnstungt og specialiseret team, hvor du både har ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Vil du sætte faglig retning og sikre god understøttelse af vores dygtige medarbejdere, når de sikrer støtte og indsatser til områdets børn og familier? Så er du måske vores nye teamleder i Borgercente... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Teamleder til et team i vækst i Koncernservice i Københavns Kommune I kontoret Indkøb til Betaling udvikler vi konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi opti... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job