1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

Teamleder med ansvar for almen voksen– og efteruddannelse og den kommunale ungeindsats (KUI)

Fuldtid

Permanent

Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2523650
|
Indrykket for 156 dage siden
Brænder du for at udvikle rammerne for den kommunale ungeindsats, så færre unge står uden hverken uddannelse eller job? Og har du også lyst til at sikre gode uddannelsestilbud til voksne, som har brug for et løft af deres basale færdigheder i fx dansk og matematik? Og har du ambitioner som leder både i forhold til at skabe faglige resultater og som personaleleder? Så er du måske vores nye teamleder i Kontor for Forberedende uddannelser og Efteruddannelser.



Om arbejdsopgaverne

Du bliver leder af teamet, der varetager opgaver vedr. den kommunale ungeindsats (KUI) og vedr. almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU). Teamet består af 12 dygtige og engagerede medarbejdere, hvoraf 5 er fagkonsulenter, som delvist er ansat på uddannelsesinstitutioner, og en er studentermedhjælp.



Som teamleder vil du indgå i kontorets ledelse, der består af en kontorchef og to øvrige teamledere. I kontorledelsen arbejder vi aktuelt bl.a. med at styrke samarbejdet på tværs af kontorets teams med nedsættelse af tværgående grupper med henblik på at sikre vidensdeling om emner af tværgående interesse fx tilsyn, puljer og databehandling.



Du vil endvidere indgå i forskellige samarbejdskonstellationer på tværs af styrelsen, samt have et samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriets departementet, Styrelsen for It og Læring, Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering, Social- og Boligstyrelsen, KL, Danske HF & VUC og en række andre organisationer.



Et stort fokus i teamet er at sikre, at de 43.000 unge, som ikke umiddelbart er i job eller uddannelse hjælpes videre. I den forbindelse sekretariatsbetjener teamet fx et rejsehold, der er udpeget af børne- og undervisningsministeren, og som har til opgave at fremme samarbejdet mellem de kommunale ungeindsatser og FGU-institutionerne. Herudover arbejder teamet med drift og udvikling af uddannelsestilbud til voksne, der har behov for et løft af deres basale færdigheder eller som ønsker at styrke deres almene kundskaber med henblik på videre uddannelse eller i relation til arbejdsmarkedet. Desuden bidrager teamet med implementering af en række væsentlige initiativer i VEU-trepartsaftalen fra 2023.



Dine arbejdsområder vil bl.a. være:

  • Teamledelse (inkl. personaleledelse)
  • Overblik over teamets projekter og driftsopgaver samt sikring af fremdrift
  • Direktions- og ministerbetjening
  • Bidrag til politiske forhandlinger og ikke mindst i den efterfølgende implementering
  • Planlægning og gennemførsel af tilsyn
  • Sikring af et godt arbejdsmiljø og samarbejde i teamet og med resten af organisationen og med interessenter på området


Om Kontor for Voksen- og Efteruddannelser i STUK

Kontoret for Voksen- og Efteruddannelser består af ca. 40 medarbejdere fordelt på 3 teams, der arbejder med den forberedende grunduddannelse, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, den kommunale ungeindsats samt erhvervsrettet og almen voksen- og efteruddannelse. Vi bidrager til udarbejdelse og implementering af reformer og politiske aftaler, og 2024 vil blive et år, hvor der er stort fokus på implementering af en række politiske aftaler. Kontoret varetager herudover en rækker opgaver vedr. kvalitetsudvikling, puljeadministration, tilsyn, regelfastsættelse og behandling af klagesager.



Om dig

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til og også gerne erfaring med personaleledelse
  • Har styr på driftsledelse og er velstruktureret, da der er mange forskelligartede opgaver og mange tidsfrister at holde styr på
  • Er analytisk stærk og har en fagligt sikker dømmekraft, så du kan understøtte medarbejderne i at analysere og udtænke løsninger på de udfordringer, vi møder i praksis.
  • Evner at sætte tydelig retning og kommunikere klart
  • Har en stærk og engageret faglighed, der bygger på viden om og visioner for uddannelsesområderne
  • Har et godt humør og gode samarbejdsevner
  • Har erfaring fra centraladministration, kommune, interesseorganisation eller lign.
  • Har en lang videregående uddannelse


Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleledelse efter fællesoverenskomsten for akademikere i staten. Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1. maj 2024 eller efter aftale. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Ansættelsessted: Teglholmsgade 1, 2450 København SV



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Mette Vang-Rydall på telefonnummer 33 92 53 40. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på stukuvm.dk.



Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis senest søndag den 10. marts 2024. Du søger stillingen via linket i annoncen.

Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at besvare en test/case, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Statens Serum Institut

    Afsnitsleder for Ordre- og Kvalitetsafsnittet

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Du skal som teamleder sikre fremtidens styring af masterdata på en af landets største offentlige arbejdspladser. Du bliver ansvarlig for et stærkt, videnstungt og specialiseret team, hvor du både har ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Vil du sætte faglig retning og sikre god understøttelse af vores dygtige medarbejdere, når de sikrer støtte og indsatser til områdets børn og familier? Så er du måske vores nye teamleder i Borgercente... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job