1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Brøndby
UDLØBET

Vasik ApS

Teamleder til fastvagt (Sjælland).

Fuldtid

Permanent

Midtager 29, 2605 Brøndby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2711270
|
Indrykket for 34 dage siden

Vasik søger en Teamleder til vores Fastvagts- afdeling på Sjælland, da afdelingen har rygende travlt og vi har derfor brug for dig til at støtte op om vores nuværende teamledere.

Da der er stor tilgang af opgaver i vores Fastvagt, Ad Hoc og Event afdeling, søger vi en kollega til vores nuværende team, som kan indgå både som vagt, men også som Teamleder med ledelsesansvar. En Teamleder som sammen med det eksisterende team af ledere i afdelingen, skal sørge for at afdelingen klarer de opgaver der løbende kommer ind, samt de kunder der allerede er tilknyttet afdelingen.

Vores Teamleder i afdelingerne er ansvarlige for vagtdækning, vagtplan, sygdomsdækning, registrering af vagtbytte, oplæring, kvalitetssikring, medvirke til opstart af nye opgaver, udarbejde instruktioner til nye opgaver, opdatering af eksisterende instruktioner m.m. Man skal sammen med vores eksisterende Teamledere, afdelingsledere og Afdelingschefen, sørge for driften 24/7/365 i egen afdeling.

Vasik søger en person, der udover at være vagtgående også ønsker at være leder. En person som forstår at arbejde struktureret, og som har overblikket, også når det går stærkt. En positiv person, der kan kommunikere på en sober og konstruktiv måde med alle typer af mennesker. En person der har en høj faglig stolthed, er handlekraftig og som altid sørger for at situationer bliver løst hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med kundernes ønsker, vores måde at arbejde på, samt lovgivningen. En som forstår at man som leder skal anerkende og værdsætte sine kollegaer, samt en person som forstår at lede og samle alle i ét samlet team. En person der forstår at motivere og skabe stolthed i sit team, og som bruger termer som VI og ikke JEG. En kollega der har en god menneskeforståelse, og som ser mennesket bag vagten.

Da arbejdsdagene aldrig er ens, er det vigtigt, at du forstår at bruge din sunde fornuft, og at du har en venlig og rolig autoritet, som gør, at du håndterer enhver situation og opgaver rummeligt og fordomsfrit i samarbejde med dine kollegaer.

Der er tale om en betroet stilling, hvor du kommer til at indgå i det eksisterende team af vagter, og Teamledere, samt Afdelingschefen.

Du refererer direkte til Afdelingschefen, og i dennes fravær Driftschefen.

Krav til stillingen:

  • Du har min. 2 års erfaring som vagt.
  • Du behersker Dansk og Engelsk i skrift og tale.
  • Du har IT-færdigheder på min. brugerniveau, kendskab til Office pakken, og gerne kendskab til Guardtools rapporterings-system, samt vagtplanlægning.
  • Du har som minimum kurset grundlæggende vagt eller er sikkerhedsvagt uddannet.
  • Hvis du har leder erfaring fra lign. job/branche f.eks. militæret/HJV er en fordel, men ikke et krav.
  • Har anmærkningsfri straffeattest Iht. Loven om Vagtvirksomhed §7, straffelovens §78 og kravspecifikationen for vagtvirksomhed punkt 50.20 b).
  • Kørekort minimum kategori B., da du skal rundt til kunder og kollegaer.
  • Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes hos Rigspolitiet og til tjenestebrug hos PET, samt hos vores kunder, og det er ligeledes et krav at godkendelserne opretholdes under hele ansættelsen.

Din profil:

  • Du er handlekraftig, systematisk, omhyggelig og overholder de indgået aftaler.
  • Du er en god motivator, og du forstår at samle dine medarbejdere i et team, og du er klar til at gå forrest og vise vejen.
  • Du er positiv, serviceminded, smilende, fleksibel, og du trives i en proaktiv rolle.
  • Du kan begå dig fagligt og socialt i et ofte travlt miljø, men også sætte tempoet ned i de stille perioder.
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Du er en teamplayer med stort T, og du er god til mandskabspleje og besidde en vis grad af empati
  • Du er altid præsentabel og velsoigneret.
  • Du fremstår altid som et godt eksempel i uniformering, opgaveudførsel og optræden.
  • Du er klar til at træde til ved ekstra travlhed, bytte vagt med en kollega, ferie eller sygdom.
  • Du bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø.

Arbejdsopgaver der skal løses i afdelingen, og sammen med anden Teamleder:

  • Vagtgående på de kunder der er tilknyttet afdelingen, samt ved udækkede Ad Hoc & Event vagter - Både korte- og lange vagter.
  • Udarbejdelse af vagtplanen og ferieplanen for afdelingen.
  • Sygdomsdækning ved sygdom i afdelingen.
  • Programmering i Guardtools, samt gennemgang af rapporter ift. kvaliteten af arbejdet.
  • Bestilling og udlevering af uniformer til nye og eksisterende vagter.
  • Direkte kontakt med alle medarbejdere, samt løbende møder med Vasik ledelse, medarbejdere og kunder.
  • Opfølgning og besvarelse af kundehenvendelser, samt rapportering af afvigelser til kvalitetsansvarlige.
  • Kendskab til alle afdelingens kunder og opgaver, samt medvirke til opstart af nye kunder (oplæring og opfølgning).
  • Ansvarlig for vagtinstruktioner/action cards/telefonlister/tilkaldelister, samt at disse opdateres i alle systemer.
  • Ansvarlig for at alle medarbejdere er oplært og kender deres opgaver.
  • Ansvarlig for at den årlige medarbejder audit er udført for alle medarbejdere jf. kravspecifikationen for vagtselskaber.
  • Rapportering af afvigelser til kvalitetsansvarlige, samt rapportering til HR ved personalesager.
  • Kontrol, gennemgang og overblik over afdelingens udstyr og nøgler.
  • Yderligere jobbeskrivelse fremvises ved ansættelse og tilrettes løbende.

Vi tilbyder:

  • Funktionærkontrakt på 160 timer pr. måned fordelt mellem vagt og administrative timer, hvor størstedelen af tiden er som vagt.
  • Ferie med løn, samt 5 ferie fridage.
  • Udvidet sundhedsforsikring.
  • Løbende sparring med din leder efter behov.
  • Pensionsordning
  • Julegave
  • Diverse rabatordninger – Rabat på tandlæge, alarmordning m.m.
  • Mulighed for efteruddannelse efter behov.
  • Jordnær virksomhed med gode kolleger, der alle har mange års erfaring indenfor branchen.
  • Deltagelse i ERFA-gruppe møder med gode leder kollegaer.

Lidt om os:

  • Vasik er en del af HAE-koncernen - http://www.haekoncern.dk/
  • 150 ansatte.
  • Danmarks 3. største vagtselskab, og Danmarks største 100% danskejet vagtselskab.
  • Har afdelinger i Esbjerg, Fredericia, Odense, Allerød og Brøndby.
  • Opfylder alle kravspecifikationer omkring alarmkørsel fra Forsikring og Pension.
  • Autoriseret af rigspolitiet.
  • Organiseret under VSL.
  • ISO 9001:2015 Certificeret under ”Bureau Veritas” indenfor både vagtservice og livvagt.

Arbejdssted:

  • Brøndby - (Vasik hoved- kontor, samt ude hos kunderne).

Ansættelses- dato:

Vi afholder jobsamtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.

Ansættelse: Snarest muligt.

Løn og pension:

Oplyses ved ansættelses- samtalen.

Er du den vi leder efter, så tøv ikke med at sende din ansøgning sammen med dit CV, da vi løbende indkalder til samtaler.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Brøndby
Teamleder
Hovedstaden
Ledelse
Brøndby
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Coop Danmark A/S

    365discount

    Souschef, 365discount brøndby

    Fuldtid

    Kærdammen 1A, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du klar til udvikling på fast speed? Når du vælger at være souschef hos 365discount, er du garanteret en spændende udvikling; af dit lederskab, af din faglighed og personligt. Hos os får du Masser ... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Kornmarksvej 10, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Vibeholms Allé 20, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Vibeholms Allé 20, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job