Vil du være ansvarlig for styring af Metroens driftskontrakter?
Vi søger en teamleder til vores kontraktstyringsteam, som vil være med til at sætte sit præg på vores arbejde med kontraktopfølgning som en central del af vores ambition om at levere metro i verdensklasse.
Du vil stå i spidsen for et mindre team, som har ansvaret for kontraktopfølgning for selskabets drifts- og vedligeholdelseskontrakter. Du bliver dermed en nøgleaktør, der sikrer gode og klare processer, understøtter ledelse og direktion med klare beslutningsoplæg, samt sikrer, at driftsoperatørerne leverer det, de er forpligtet til. Du får også en central rolle i overblik over og forhandlinger om tillægskontrakter og risikostyring på tværs af selskabets fagområder, samt en afgørende rolle i arbejdet med genudbud af driftskontrakterne for hhv. M1/M2 og M3/M4.
Stillingen kræver et tæt samarbejde på tværs af organisationen og med samarbejdspartnere hos operatører, ejere og interessenter.
Ansvar for Metroens kontraktopfølgning
Kontraktstyringsteamet, som du vil blive teamleder for, er ansvarlige for at følge op på Metroens driftskontrakter og i den sammenhæng sikre koordinering af kontraktopfølgningen på tværs af Metroselskabets enheder. Derudover er teamet ansvarlige for mobilisering af driftsoperatører til nye linjer, som f.eks. forlængelse af M4-linjen til Sydhavn og Letbane på Ring 3.
Som teamleder får du en nøglerolle i at drive koordinering og processer både mod vores primære kontraktholdere og internt i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Du vil blive ansvarlig for at drive de faste mødefora på direktionsniveau mellem Metroselskabet og driftsoperatørerne. Du vil endvidere blive ansvarlig for opgavekoordinering og daglig ledelse af tre akademiske medarbejdere, som er fast tilknyttet teamet, og du vil blive en del af en ledelsesgruppe bestående af fire teamledere og chefen for Kunder og Drift, som har et løbende samspil om opgavekoordinering i og på tværs af teams i afdelingen.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at:
Bliv en del af en ambitiøs enhed
I Kunder og Drift arbejder vi med kunden i centrum for alt hvad vi gør, hvad enten det er opfølgning på en hændelse i driften eller udvikling af nye løsninger og services, som Metroen tilbyder. Vi har en databaseret og analytisk tilgang til vores opgaveløsning, hvilket betyder, at vi som udgangspunkt altid opererer på baggrund af analyser og konkret viden om vores kunder. Til hverdag taler vi dansk på kontoret, men det vil være en fordel, hvis du kan begå dig skriftligt og mundtligt på engelsk i en professionel kontekst.
Vi kan tilbyde en fleksibel hverdag med stort ansvarsområde og gode kollegaer, der synes, at de bedste resultater opnås gennem samarbejde. Udover at være ambitiøse på enhedens og Metroens vegne, sætter vi det sociale samvær højt og prioriterer tid til en uformel snak over kaffen.
For spørgsmål til jobbet kontakt Eva Lind, Chef for Kunder og Drift på telefon 72424795.
Ansøgningsfrist: 20. september, 2023. Der afholdes jobsamtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir