Vil du være med til at sætte retningen for teknik- og miljøområdet i Danmarks 9. største kommune?
Silkeborg Kommune søger en ambitiøs og visionær Teknik- og Miljøchef, der kan skabe rammerne for kommunens udvikling og det gode liv for borgerne. Vi er en af Danmarks store kommuner med 100.000 indbyggere og en vækst, der om ca. 12 år ventes at gøre os til Danmarks 6. største.
Som vores nye Teknik- og Miljøchef får du ledelsesansvar for ca. 300 engagerede ledere og medarbejdere og bliver en del af kommunens øverste koncernledelse. Du bliver en vigtig sparringspartner og rådgiver for de politiske udvalg og ansvarlig for de dagsordener, der bringes for udvalgene.
Vi investerer massivt i byudvikling, bosætning og infrastruktur, og vores Teknik- og Miljøafdeling er omdrejningspunktet for den fysiske udvikling og den store interesse, der er for at investere i kommunen. Som vores nye Teknik- og Miljøchef vil du følge de planlagte infrastrukturprojekter til dørs, bidrage til at nå byrådets ambitiøse klimamål, styrke trafiksikkerheden – og meget mere.
Vi søger en kommunikativ stærk person, der kan netværke og levere klare budskaber. Tillid og dialog er dit naturlige udgangspunkt både i forhold til borgere, virksomheder, medarbejdere og politikere. Hvis du har erfaring indenfor teknik- og miljøområdet og ledelse i en politisk ledet organisation, vil det være en fordel.
Ønsker du at arbejde i en kommune baseret på tillid og ordentlighed og med fokus på at skabe en bedre fremtid for borgere og virksomheder i Silkeborg - så skynd dig at søge. Vi glæder os til at høre fra dig!
Se mere om stillingen på Silkeborg Kommunes hjemmeside, hvor du også finder job- og personprofilen og øvrige relevante bilag: ”Bliv leder hos os”. Du er også velkommen til at kontakte koncerndirektør Lauge Rud-Clemmensen, tlf. 30 68 51 92, send gerne en sms for en nærmere aftale.
Ansøgningsfrist er 15. april 2023 kl. 24.00.
Samtaler holdes 19. og 25. april med forventet tiltrædelse 1. juni 2023.
Stillingen søges via vores hjemmeside https://silkeborg.career.emply.com/ledige-stillinger.
Vedhæft ansøgningen, CV og eventuelle relevante bilag.