1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København
UDLØBET

Banedanmark

Tilsynsførende til gennemførelse af fagtilsyn

Fuldtid

Permanent

ID: 2214376
|
Indrykket for 332 dage siden
Vil du være med til at bygge en grøn og bæredygtig jernbane, som hver dag har stor betydning for tusindvis af mennesker. Så er du måske vores nye tilsynsførende inden for geoteknik, jord, afvanding & miljø, spor eller konstruktioner.

Som tilsynsførende i Banedanmark er du helt konkret med til at anlægge banen til en mere bæredygtig fremtid. Vores mål er, at udførelsen gennemføres planmæssigt, at kvaliteten er i orden og at anlæggene ibrugtages til tiden uden at efterlade restarbejder.

Du vil blive ansat i Banedanmarks Anlægsdivision, som har ansvaret for Banedanmarks store anlægsprojekter.

Vær med til at sikre at anlæg udføres sikkert

Som fagtilsyn følger du anlægsarbejder gennem udførelsesprocessen, og sikrer at anlæggene udføres jernbanesikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Mere specifikt får du ansvaret for at:

  • sikre, at tilsynskontrolplaner er tilpasset det aktuelle projekt
  • følge op på fremdrift ift. tidsplan og rapportere samt bistå til den nødvendige styring af entreprenører
  • gennemføre kontrol og fagtilsyn jf. godkendt tilsynskontrolplan og udfærdige mangellister i samarbejde med entreprenøren
  • foretage faglig vurdering af, om anlægget er færdiggjort til overdragelse
  • vurdere om entreprenørens dokumentation indeholder fejl og mangler
  • bistå byggelederen med håndtering af tekniske forespørgsler.
Du dokumenterer dit arbejde gennem udarbejdelse af tilsynsnotater, tilsynsdagbog og arbejdsnotater.

Du vil have en central rolle på byggepladsen, hvor du bidrager med at følge op på entreprenørens arbejde i et godt og konstruktivt samarbejde, så det sikres at vores anlæggene leveres til aftalt tid og pris og med den aftalte kvalitet. I udførelsesfasen refererer du til en af Banedanmarks byggeledere.

Det er vigtigt for os, at vi vokser fagligt – både som gruppe og som medarbejdere. Derfor har vi også fokus på løbende efteruddannelse og videreudvikling af vores tilsynsførende.

Ansættelsesstedet bliver Banedanmarks Anlægsdivision i København eller Ringsted, men i udførelsesperioden må du forvente, at dit arbejdssted bliver på en af vores byggepladser på Sjælland, Falster eller Lolland. Andet ansættelsessted kan aftales under hensyntagen til bopæl og byggepladsens beliggenhed. Uden for den primære udførelsesperiode vil der være mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.

Dine kvalifikationer
Du har erfaring med gennemførelse af fagtilsyn samt kendskab til relevante normer på området. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som tilsynsførende på jernbaneinfrastrukturprojekter. Vi forestiller os at du har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. ingeniør, maskinmester, bygningskonstruktør eller håndværker.

Det er væsentligt, at du trives med at være ude på byggepladser og kan kommunikere med mange forskellige typer af mennesker. Det falder dig samtidig naturligt at arbejde selvstændigt og planlægge og organisere din tid. Du forstår samtidig også vigtigheden af at være en del af et team og er interesseret i videndeling med kollegaer.

Du er fortrolig med IT-værktøjer, som MS Office, Excel, Project samt SharePoint.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes efter dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef for tilsynsførende Jeppe Juul Lauridsen. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Byggeleder
København
Byggeleder
Hovedstaden
Bygge og anlæg
København
Bygge og anlæg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

    Byggeledere til jord, afvanding og miljø

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Ørestad City, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Ellebjergvej 52, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job