1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. København
UDLØBET

Rytmisk Musikkonservatorium

Timelærer i Music Performance til Rytmisk Musikkonservatorium

Deltid

Tidsbegrænset

Leo Mathisens Vej 1, 1437 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2588745
|
Indrykket for 18 dage siden
Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) søger til studieåret 2024/2025 timelærere inden for en række fagområder. Kontraktansatte timelærere udgør en relativt stor andel af konservatoriets undervisere og deres bidrag er afgørende for uddannelsernes undervisningskvalitet.

RMC ønsker fremover at knytte kontraktansatte timelærere tættere til den fortløbende udvikling af undervisningens faglige og pædagogiske kvalitet, dels gennem styrket inddragelse af timelærere i de respektive faggruppers arbejde, og dels ved at tilbyde længerevarende kontrakter, hvor dette findes muligt og relevant.

Derfor opfordres ansøgere til de opslåede stillinger at søge flere stillinger på tværs af de enkelte fagområder, naturligvis forudsat at ansøger mener at besidde relevante kvalifikationer til dette.

Der søges timelærere inden for følgende områder:

Bacheloruddannelserne Musiker, Komposition og Musikproduktion:

  • Komposition
Bacheloruddannelserne Musiker, Komposition, Musikproduktion og Music Management:

  • Kunst – og kulturstudier
Bacheloruddannelsen Musiker:

  • Specialisering
Kandidatuddannelsen Music Performance:

  • Music Performance
Solistuddannelsen (samtidsmusik):

  • Artistic Practice & Research
Ansøgere, der søger flere stillinger, skal indsende én ansøgning pr. stilling.



Music Performance – på kandidatuddannelsen Music Performance
Vi søger en timelærer til undervisning inden for fagområdet Music Performance på kandidatuddannelsen Music Performance.

Inden for faget Music Performance understøttes udviklingen af den studerendes performative profil ved at udvikle den studerendes færdigheder og viden inden for området. Der etableres faglige rum, hvor den studerende har mulighed for at gå i dybden i undersøgelser af forskellige performative temaer i samarbejde med eksperter inden for de pågældende områder.

Den studerendes faglige udvikling inden for faget ses i tæt sammenhæng med forløbet inden for faget Kunstnerisk Udviklingsarbejde.

Faget er relativt nyetableret og dets indhold omfatter:

  • Sceneperformance og interaktion med publikum
  • Performance-praksisser, soloperformance og kollektiv performance
  • Performanceformater, baseret på New Tech - AI, VR, AR og tilsvarende
  • Tværdisciplinære performance- aspekter
Der ønskes en underviser, der er indstillet på i dialog med de øvrige undervisere inden for fagområdet og at medvirke til nyudvikling af undervisningen i faget.

Læs mere om faget og uddannelsen i studieordningen for kandidatuddannelsen Music Performance.

Et forløb omfatter holdbaseret – og praksisorienteret - undervisning med 2 timers ugentlig undervisning pr. semester; ét forløb vil dermed omfatte 20 undervisningstimer pr. semester.

Undervisningen gennemføres inden for den på forhånd skemalagte flade tirsdage i tidsrummet kl. 10:00-11:50 i efteråret 2024 i ugerne 36-40 og 44-48, og i foråret 2025 i ugerne 9-13 og 17-22.

Undervisningssproget er dansk. Undervisere på RMC forventes at kunne gennemføre undervisning på engelsk, hvor det skønnes relevant.

Om stillingen
Ansættelsen er tidsbegrænset for en periode på op til 2 år og omfatter som minimum to semestre. Stillingen omfatter undervisning i det pågældende forløb med tilhørende forberedelse. Desuden forventes timelæreren også at deltage i det faglige og pædagogiske udviklingsarbejde inden for fagområdet Music Performance sammen med de øvrige lærere inden for området, hvilket aflønnes særskilt.

Endvidere medvirker timelæreren normalt som intern censor indenfor fagområdet, hvilket aflønnes særskilt.

Vurdering af ansøgerne
Ved konservatoriets vurdering af ansøgerne lægges der vægt på ansøgernes forslag til undervisningsplan samt på ansøgernes faglige og undervisningsmæssige kvalifikationer. Ansættelsesudvalget kan ved besættelse af stillingen endvidere lægge vægt på mangfoldighed indenfor fagområdet samlet set, for så vidt angår udtryksformer, metoder, indhold, videngrundlag og undervisnings- og arbejdsformer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning. Timelønnen er kr. 696,77 (niveau 1.4.2024) pr. undervisningstime inkl. forberedelse, hvortil der kommer feriegodtgørelse på 12,5%. Frigørelsesattest udstedes efter anmodning.

Ansøgning
Ansøgningen skal alene bestå af:

  • Ansøgers overvejelser om, hvordan ansøger vil tilrettelægge og gennemføre undervisningen med henblik på at understøtte det specifikke faglige indhold, som beskrevet i studieordningen. Overvejelsen må gerne have karakter af forslag til en undervisningsplan for det faglige forløb for så vidt angår indhold, metoder og undervisnings- og arbejdsform samt læse-lytte-referencer. Max. antal anslag: 3.000.
  • Et kort CV, omhandlende ansøgers faglige og undervisningsmæssige profil. Max. antal anslag: 5.000.
Ansøgning og bilag skal sendes elektronisk senest mandag den 13. maj 2024.

Rekrutteringsproces
Vi forventer at have afsluttet rekrutteringsprocessen medio juni måned.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig Kasper Tranberg på [email protected]

Oplysninger om RMC kan findes på www.rmc.dk.



Rytmisk Musikkonservatorium ser et mangfoldigt uddannelses- og udviklingsmiljø som en forudsætning for at kunne indfri sin vision om at være en pionér blandt uddannelses-, videns- og kulturinstitutioner inden for samtidsmusik, der uddanner fremtidens kunstneriske innovatorer. RMC opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, kunstnerisk baggrund, social baggrund, etnisk baggrund og nationalitet samt individuelle psykiske og fysiske forudsætninger til at søge de ledige stillinger.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Timelærer
København
Timelærer
Hovedstaden
Underviser
København
Underviser
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Afdelingen for Bæredygtig Udvikling

    Bæredygtig Generation søger undervisere til formidling af bæredygtighed i børnehøjde

    Deltid

    Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for den bæredygtige omstilling, og kan du med passion engagere skoleelever i bl.a. affaldssortering, mindre madspild, energirigtig adfærd, bedre trivsel og biodiversitet? Så læs mere her – ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Deltid

    Tøjhusgade 3, 1214 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Deltid

    Staldgade 29, 1699 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Københavns Kommunes Musikskole søger uddannede musikundervisere til band og bandrotation i kombination med enten rytmisk guitar, bas, trommer eller klaver/keys (solo og hold). Stillingerne har hver et... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Deltid

    Staldgade 35, 1699 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du erfaring med at undervise børn og unge i digital tegning, billedprojekter og weekendworkshops? Så har vi måske jobbet til dig! Du bliver en del af et udviklingsorienteret og kreativt hus, hvor ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Skelbækgade 1, 1717 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job