1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Middelfart
UDLØBET

Region Syddanmark - Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Timelønnet tilkaldevikar søges til Retspsykiatrisk Afsnit P6 i Middelfart

Deltid

Permanent

Vejrøvænget 67, 5500 Middelfart, Danmark

SE PÅ KORT
Region Syddanmark
ID: 2440559
|
Indrykket for 89 dage siden
  • Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent?
  • Ønsker du at være med til at gøre en forskel for sårbare og udsatte mennesker?
  • Ser du dig selv som et roligt væsen, med godt overblik og en løsningsorienteret tilgang til problemer?
  • Kan du træde ind i travl hverdag?

Som tilkaldevikar hjælper du os ved sygdom og ferie, eller når vi har behov for ekstra ressourcer i afsnittet.


Retspsykiatrisk Afsnit P6 er en del Psykiatrisk Afdeling Middelfart. Vi har akut modtagefunktion samt integreret lukket og åben funktion. Vi har 14 psykiatriske patienter med retslige foranstaltning, hvoraf de 4 pladser i øjeblikket er åbne.
I P6 har vi både de akutte patientforløb, hvor hurtige beslutninger skal træffes, og hvor der skal jongleres med mange bolde i luften på én gang. Modsat har vi også de lange patientforløb, hvor der er mulighed for mere dybdegående relationsarbejde, og hvor patienternes indlæggelse kan vare op til flere år.
Fælles for begge forløb er, at vi altid møder patienterne der, hvor de er. Det gør vi med en respektfuld og anerkendende tilgang, hvor vi forsøger at være nysgerrige på patienten og dennes historie.
Vi er godt i gang med en implementeringsproces af Guidet Egen Beslutning, som er en metode til refleksion, samarbejde samt forandring, som støtter mennesker med kronisk sygdom i at blive selvbestemmende i eget liv.

Psykiatrisk Afdeling i Middelfart varetager den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark, og den almenpsykiatriske opgave i Vestfyns området. Den retspsykiatriske døgnkapacitet er på 84 pladser fordelt på seks retspsykiatriske afsnit.


Vi ønsker os, at du:

  • har psykiatrisk erfaring, gerne fra retspsykiatrien
  • kan arbejde rehabiliterende i samarbejde med patient og kollegaer
  • er respektfuld i din kommunikation.
  • kan lide at arbejde i et fællesskab med kollegaer, der står ved din side, når du har brug for det.

Herudover ser vi gerne, at du har følgende personlige kvalifikationer:

  • Er fagligt velfunderet
  • Har et fysisk og psykisk godt fundament
  • Har en fordomsfri og naturlig tilgang til andre mennesker
  • Har overblik og kan bevare dette i pressede situationer – med særligt fokus på konfliktnedtrapning i dit verbale og nonverbale sprog
  • Er reflekterende på egen og andres praksis

Kan du identificere dig med ovenstående, kan vi tilbyde et alsidigt job i et fagligt udviklende miljø, hvor vores målsætning er at være innovativ, udviklende og nyskabende i den retspsykiatriske pleje og behandling. Derfor vægtes faglighed, ordentlighed og respekt højt.


P6 har en medarbejdergruppe bestående af ca. 35 personer. Dertil kommer vores tværfaglige samarbejdspartnere. Vi er alle meget forskellige, og ser det som en gevinst.  Vi har respekt og forståelse for hinandens forskelligheder, både de personlige og faglige, og vi sørger for at bruge og udnytte dem i vores arbejde med patienterne.
Vi har en naturlig tilgang til nedbringelse af tvang, hvor vi med rummelighed, nærvær, samtale, terapi, anerkendelse m.m. søger at deeskalere og forebygge eventuelle konflikter. Dertil har vi faste rammer, der giver ro samt en nultolerance over for misbrug. Vi har med disse metoder haft succes med at nedbringe vores brug af tvang markant.

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, afsnit P6 eller Retspsykiatrien i Syddanmark, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anna Bøge på tlf. 51923045 eller 23468325 eller mail [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold er efter overenskomst suppleret med et psykiatri tillæg, hvis størrelse afhænger af anciennitet.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.

Ansøgningsfristen er den 20. december 2023. Vi indkalder til samtale løbende, så vent ikke for længe med at sende en ansøgning.

Vi glæder os til høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Syddanmark
Sygeplejerske
Middelfart
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Middelfart

Andre job der minder om dette

    Middelfart Apotek v/Tine Klingsten Nielsen

    Farmaceut til Middelfart og Fredericia Krone Apotek

    Fuldtid

    Jernbanegade 2, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanegade 75, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    I FOAs A-kasse er vi stolte af at hjælpe og gøre en positiv forskel for vores medlemmer. Vi arbejder med mennesker, og vores ambition er altid at være en nærværende og professionel samarbejdsrelation ... Læs mere
    FOA - Fag og Arbejde

    Fuldtid

    Algade 67, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Deltid

    Sydmarksvej 4, 5690 Tommerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job