1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Albertslund
UDLØBET

Sekretariat for Byudvikling & Erhverv

To dygtige planlæggere til byudvikling, lokalplaner, miljøvurderinger og andre planopgaver

Fuldtid

Permanent, Tidsbegrænset

Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

SE PÅ KORT
Albertslund Kommune
ID: 2519460
|
Indrykket for 158 dage siden

Albertslund Kommuneplan 2022 – 2034 giver mulighed for, at byen kan vokse med 10.000 borgere i løbet af de næste 10 år. Visionen om ”den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber” sætter retningen, og vi er godt i gang med en meget omfattende byudvikling. Et nedlagt fængsel og nogle ældre erhvervsområder bliver til nye, blandede boligområder, og vi fortætter bymidten med boliger og nyt liv. Vi tilfører nye institutioner, kultur, infrastruktur og rekreative områder, så vores helt særlige kommune på Vestegnen videreudvikler alle sine kvaliteter og sin identitet. Kommunens store engagement i klima og demokrati betyder, at perspektiver som bynatur, biodiversitet, mobilitet, dialog, fællesskaber og tværfaglighed fylder i alt, hvad vi laver.

Vi har fire spændende byudviklingsområder: 

  • Vridsløse – det nedlagte Vridsløselille Statsfængsel bliver et nyt kulturelt samlingspunkt med blandende boformer, fællesskaber, erhverv og grønne områder.
  • Coop Byen – hvor blandede boliger, et parkeringshus og forventeligt også en daginstitution skyder op i en ny, stationsnær bydel ved Coops Hovedkontor. 
  • Albertslund Centrum – opdatering og fortætning af den klassiske, funktionalistiske bymidte med nye muligheder for detailhandel, boliger, kultur og byliv.
  • Hersted - et af de største byudviklingsområder i Storkøbenhavn  er under omdannelse fra industriområde til blandede byfunktioner i form af boliger og erhverv, herunder detailhandel, og serviceerhverv, institutioner, ny letbanestation mv.

Hovedparten af Albertslund er bygget i 1960’erne, så kommunens nye fokus på byudvikling har forandret opgaverne på mange poster. Planlæggere, miljøvurderingsspecialister, miljøsagsbehandlere, trafikplanlæggere, naturforvaltere og byggesagsbehandlere har alle fået spændende nye faglige opgaver. Vi har derfor fokus på at udvikle fælles metoder, rutiner og samarbejder om hele byudviklingsopgaven på tværs af fagligheder og myndigheder.


To ledige stillinger

Lige nu søger vi to kolleger til Plan, hvor vi har en fast stilling samt et barselsvikariat. 

Derfor søger vi dels kandidater, der har erfaring som planlægger, og som kan styre et projekt sikkert gennem alle faser. En oplagt opgave vil være at udarbejde lokalplaner i Hersted, men det kan også være andre steder. Du vil typisk fungere som projektleder for en blandet faglig gruppe, der alle skal bidrage til planen. I samspil med projektlederen for det relevante byudviklingsområde varetager du hele processen og sikrer dialog med bygherre samt input, kvalitet og dialog på tværs af forvaltningen. Du sørger for den politiske proces, borgerdialogen og tilpasningerne frem til den endelige lokalplan. Du slipper først opgaven efter et godt, fagligt samspil under byggesagen.

Vores lokalplaner skal typisk miljøvurderes, så vi søger også kandidater, der har lyst og kompetencer til at være tovholder på miljøvurderingsprocessen, gerne som supplement til planlæggerrollen. Du får bl.a. ansvar for afgrænsningsnotater og for kvalitetssikring af miljørapporter. Du samarbejder tæt med planlæggeren om at sikre, at afværgeløsninger mv er afspejlet i lokalplanen, og at politikerne får det bedste grundlag for deres beslutninger. Bygherre udarbejder typisk det faglige materiale, men vi skal bl.a. kvalitetssikre, koordinere samt fremlægge politisk og for borgerne. 

Opgavefordelingen mellem de to stillinger er ikke bestemt på forhånd, da vi er nysgerrige på mulighederne. Vi ønsker sammen med kandidaterne at finde den rette kombination af faglighed, kompetencer og interesser.


Om dig

Vi forestiller os, at du: 

  • Er akademiker med indgående kendskab til planområdet
  • Har sans for arkitektoniske og bymæssige kvaliteter, fx med en baggrund som arkitekt,
  • Har godt styr på planloven og/eller miljøvurderingsloven (af planer) - og gerne samspillet mellem de to love,
  • Har erfaring med projektledelse og dermed kan arbejde struktureret, proaktivt og med blik for helheden og værdien af andres input,
  • Tager naturligt ansvar for tidsplan, milepæle og fremdrift i dine opgaver,
  • Har lyst til og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation,
  • Er god til at samarbejde med udviklere og investorer samt de mange kolleger på tværs af den kommunale forvaltning,
  • Har et godt blik for koordination og kan se potentialet i ensartethed og fælles løsninger. Du tager gerne initiativ og ansvar for forankring, sammenhænge og fælles metoder,
  • Er god til at formulere dig skriftligt, men også i tale, hvor du kan fremme en engageret og løsningsorienteret stemning om komplekse spørgsmål,
  • Har gode samarbejdsevner, er lydhør og fleksibel og kan også være myndighed, når det gælder.


Hvem er vi? 

Planteamet består af projektledere for byudviklingsområderne, en kommuneplanlægger og miljøvurderingsspecialist samt 6 planlæggere med blandede faglige baggrunde som fx arkitekt, geograf og landskabsarkitekt.

Vi er en del af enheden ”Plan, Byg og Miljø”, der har en fælles leder og 24 medarbejdere, fordelt på tre teams – Plan, Miljø samt ”Byg og Bydata”. Vi arbejder selvstændigt og engageret med en bred vifte af opgaver, og vi sætter pris på vores daglige samarbejde mellem forskellige fagligheder. Vi har en uformel tone og finder plads til grin og sjov, også i hverdagene.


Vi tilbyder

Vi tilbyder 37 timer og løn efter gældende overenskomst. Den ene stilling er fast, den anden er et barselsvikariat til 1. april 2025. Rammen om vores hverdag er Albertslund Rådhus, og selv om organisationens fundament er fremmøde, så har vi fleksibilitet ift. arbejdstid og -sted. Det er en del af vores ansættelsespolitik at fremme lige kønsfordeling og etnisk ligestilling.


Ansøgningsfrist og procedure

Frist for din ansøgning er søndag den 10. marts 2024 kl. 23:59.

Vi forventer ansættelsessamtaler i uge 11/2024 og eventuelt anden samtale i uge 12/2024. For begge stillinger forventes tiltrædelse 1. maj 2024.


Mere information

Flere oplysninger fås hos enhedsleder Trine Tybjerg på 2168 5759 eller [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ansættelsesvilkår

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ved ansættelse kan der blive indhentet straffeattest, hvis behov for det. 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Byplanlægger
Albertslund
Byplanlægger
Hovedstaden
Planlægger
Albertslund
Planlægger
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Albertslund Kommune

    Albertslund Kommune - Hjemme- og sygeplejen

    Nyoprettede stillinger til planlægningsteam i hjemme- og sygeplejen i Albertslund Kommune

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    I Albertslund Kommunes hjemme- og sygepleje forbereder vi os på at opstarte ny organisering med mindre faste tværfaglige teams, tættere faglig ledelse, central planlægning og større faglig indflydelse... Læs mere
    Albertslund Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Roskildevej 65, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Supply Chain Analyst Brænder du for at indsamle og analysere data for at give strategisk indsigt? Vil du være en del af den mest spændende transformation i dansk retail lige nu? Og har du lyst til at ... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Sydvestvej 98, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Sydvestvej 98, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job