1. Alle Job
  2. IT
  3. Herlev
UDLØBET

Stokholtbuen

To konsulenter til ”energi og data” og ”data og analyse” i Center for Ejendomme

Fuldtid

|

Stationsalleen 42, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
Ballerup Kommune Rådhuset
ID: 2155277
|
Indrykket for 73 dage siden

Det går lige nu rigtig stærkt i Center for Ejendomme. Vi udvikler forretningen hele tiden og styrker os nu med en konsulent til databaseret energiledelse og en konsulent til ejendomsdata og -analyse. Kunne du tænke dig at være med til at præge udviklingen, få masser af faglige udfordringer og være en del af et team med dygtige og ambitiøse kolleger, der hjælper hinanden? Så læs afsnittene nedenfor om hver af de to stillinger og Fælles for de to stillinger.

Stilling 1: Energiledelseskonsulent
Energirigtig drift og byggeri er allerede en integreret del af driften af vores bygninger, og vi har i mange år indfriet politiske mål om at reducere bygningernes energiforbrug. Der er fortsat et stort potentiale i at reducere energi- og ressourceforbrug i bygningerne. Vi har derfor sat et stort projekt i gang med at implementere databaseret energiledelse i alle kommunens bygninger, som også skal understøtte kommunens klimamålsætninger og imødekomme kommende krav i EU’s Energieffektiviseringsdirektiv. Du får en central rolle i projektet, hvor du. bl.a. bliver system- og dataansvarlig og står for at drive energiledelsesarbejdet.

Dine vigtigste opgaver

·         Systemejer og superbruger på vores IT-systemer til energiledelse og energimærker (Omega samt Energy Projects) med ansvar for datakvalitet og –opløsning samt vedligehold af systemer og data.

·         Fremstille let tilgængelig viden for medarbejdere og ledelse om de enkelte bygningers energiforbrug og sparepotentialer på baggrund af data og systemer, så vi kan træffe kloge beslutninger, gevinstrealisere og dokumentere vores energiindsatser.

·         Udarbejde reduktionsmål og øvrige målsætninger for de kommende år samt udarbejde og eksekvere handlingsplaner for at nå målsætningerne.

·         Opbygge og drive arbejdet i vores tværgående energiteam, så viden og kompetencer fra driften af bygningerne integreres i energiarbejdet, energiledelsesarbejdet forankres i organisationen, og du følger op på aftalte handlinger med teknisk personale, byggeprojektledere m.fl.

·         Udvikle nye arbejdsgange og processer for arbejdet med systemer, data og energioptimering i samarbejde med energiteamet og øvrige kolleger.

Dine kompetencer

·         Du har erfaring med at arbejde med data vedrørende energi og ejendomme. Din baggrund er fx ingeniør eller energiteknolog.

·         Du er opsøgende, nysgerrig og dygtig til både at arbejde med de hårde data, systemer, teknik og styring - og de mere bløde opgaver som inddragelse, formidling, uddannelse og udvikling af organisationen.

·         Du har erfaring med at arbejde med energidata, have systemansvar for IT-systemer til håndtering af energiledelse og energimærker samt arbejde med Power BI eller lignende systemer.

·         Du har meget gerne erfaring med at udvikle og drive databaseret energiledelse. 

·         Du har gode samarbejdsevner og formår at opbygge relationer til dine kollegaer centralt og decentralt.

Stilling 2: Data- og analysekonsulent
I Center for Ejendomme har vi ansvar for ca. 370.000 m2 kommunal bygningsmasse fordelt på 365 ejendomme. I 2021 købte vi Dalux FM, hvor vi bl.a. har stamdata om bygningerne og data på baggrund af bygningssyn. Målet er at få flere og bedre data om bygningerne og i højere grad sammenstille data fra forskellige systemer for at understøtte vores porteføljestyring og facility management.

Vi anvender IOT-løsninger i forbindelse med indsamling af data og vi er en del af KL’s nøgletalssamarbejde på ejendomsområdet for at udveksle viden, erfaringer og nøgletal om bygningerne med andre kommuner. Du vil skulle drive arbejdet med data og analyse og samarbejde med kolleger, som bl.a. arbejder med energidata, arealoptimering og økonomi.

 

Dine vigtigste opgaver

·         Varetage arbejdet med at oprette, vedligeholde, kvalitetssikre og udvikle stamdata om vores ejendomme og bygninger.

·         Være systemejer og superbruger i Dalux FM og uddanne dine kollegaer når nødvendigt.

·         Være dataejer på ejendomsdata og sikre en god datagovernance, herunder skabe valide og transparente data, som gør det muligt for os at udvikle og optimere vores forretning.

·         Opdatere BBR-registret og afstemme med Dalux FM.

·         Udvikle vores BI-løsninger og koble data fra forskellige systemer, fx vedr. energi, ejendomme, bygningsanvendelse og økonomi og herigennem skabe ledelsesinformation.

·         Udarbejde dataanalyser på ejendomsområdet sammen med dine kollegaer i Center for Ejendomme og den øvrige organisation.

·         Indgå i og indberette data til kommunernes nøgletalssamarbejde i KL-regi

·         Indgå i kommunens data og analysenetværk, som arbejder med at optimere brugen af data på tværs af kommunen.

Dine kompetencer

·         Du har viden om ejendomsområdet og har måske en bygningsteknisk baggrund eller en IT/data-baggrund.

·         Du har erfaring med FM-systemer og gerne Dalux FM.

·         Din data og IT-forståelse er god, og du har forståelse for system- og datalandskaber.

·         Du har erfaring med at arbejde med nøgletal, dataanalyse og BI-løsninger – vi anvender Power-BI.

·         Du har god forretningsforståelse og forståelse for processer.

·         Du har gerne viden om BBR og de data, som skal vedligeholdes heri.

·         Du har evt. erfaring med databaser, programmering, SQL eller lignende.

Fælles for de to stillinger

Det får du hos os
Begge konsulenter bliver en del af team Stab &Udvikling, hvor I samarbejder med kolleger, der arbejder med bygningsanvendelsesoptimering, strategisk vedligehold, energi, data, køb/salg, økonomi, politisk betjening og meget mere. Vi er pt. 4 stabsmedarbejdere og 3 udviklingskonsulenter. Vi er gode til at koordinere og samarbejde, og I vil få hjælp, så I hurtigt kommer ind i opgaverne. Afhængig af jeres kompetencer er der derfor også mulighed for at deltage i andre af teamets projekter og opgaver.

Vi har et uformelt og livligt arbejdsmiljø, som også viser sig ved tillidsfuld ledelse, høje grin, mulighed for udvikling og frihed til at præge eget arbejde.

Vi sidder på den nyrenoverede Parkskole ved siden af Rådhuset, hvor vi har flydende pladser og mulighed for at arbejde hjemme, når det passer med opgaverne. Vi ligger tæt på S-togsstation og bus, har gode cykelstier og gratis parkering. I vores fantastiske kantine kan vi købe friskpresset juice og hjemmebagt brød om morgenen, til frokost er der lækre varme og kolde retter, salater, brød og juicer, og du kan købe mad med hjem til aften. Vi har fitness, yoga mv. i kælderen og blandt flere foreninger en kunstforening.

Hvem er vi
Samlet er vi ca. 90 medarbejdere i Center for Ejendomme, hvor størstedelen er servicefolk, som arbejder tæt på brugerne i bygningerne. Vores tekniske driftsfolk og vedligeholdelsesprojektledere har base på Materielgården, som ligger 5-10 min fra Parkskolen. Vores Byggeteam, som står for større renoveringer og ombygninger, er ligesom Stab & Udvikling placeret på Parkskolen. Vi lægger vægt på, at vi samarbejder og koordinerer på tværs af centeret, og at vi er en serviceenhed over for den øvrige organisation.

Vil I vide mere
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at kontakte stab- og udviklingschef Therese Ib Andersen på telefon 2130 7196. Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2023.

Sæt allerede nu kryds i din kalender:

17. april 2023: 1. samtaler til begge stillinger.
18. april 2023: 2. samtaler vedr. energiledelseskonsulentstillingen.
19. april 2023: 2. samtaler vedr. data og analysekonsulentstillingen.

Ansøgningsfrist: 11. april 2023.

Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Skriv i din ansøgning, hvilken af de to stillinger du ønsker at komme i betragtning til.

Vi glæder os til at møde dig.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Energikonsulent
Herlev
Energikonsulent
Hovedstaden
IT
Herlev
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    c/o Smedeholm 1, 2730 Herlev

    Tilsynsførende til spildevand drift

    Fuldtid

    |

    Vesterlundvej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Nyt job

    Deltid

    |

    2730 Herlev, Danmark

    Fuldtid

    |

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    HiTalento ApS

    Netværksspecialist

    Fuldtid

    |

    Vesterlundvej 14, 2730 Herlev, Danmark

    Deltid

    |

    Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, Danmark

Søg efter andre job