1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Guldborgsund

Storstrøm Fængsel

Tømrer/Værkmester søges til spændende stilling i Storstrøm Fængsel

Fuldtid

Permanent

Blichersvej 1, 4863 Eskilstrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2593069
|
Indrykket for 16 dage siden
Kunne du tænke dig at gøre en forskel for vores indsatte? Så læs videre

Om jobbet
Storstrøm Fængsel søger en medarbejder til beskæftigelse og uddannelse af indsatte. Den ledige stilling er på Center 4 – tømrerværkstedet, hvorfor det er en fordel, hvis du har en træfaglig baggrund. Ud over arbejdet med de indsatte på værkstedet, vil du skulle deltage i andet forefaldende arbejde rundt om i fængslet.

Du vil blive en del af det resocialiserende team af lærere, faglærere og værkmestre, der leder de indsatte hen mod en kriminalitetsfri tilværelse, efter endt afsoning.

Stillingen er med ansættelse som værkmester. En værkmester tilhører en faggruppe, der beskæftiger og underviser de indsatte i fængslet.

Som værkmester indgår du i fængslets beskæftigelse og uddannelse af de indsatte. Vi har en række forskellige faglige håndværksspor, AMU kurser og montageopgaver og vi hjælper hinanden på tværs heraf.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:​

  • Opsyn og vejledning i arbejdsopgaver
  • Understøtte uddannelse til de indsatte
  • Deltage i fængslets daglige drift
  • Samarbejde med de andre beskæftigelsescentre
  • Deltage i sagsbehandling af klienten
  • Være en del af sikkerheden i fængslet
  • Registrere arbejdsdusør i Kriminalforsorgens økonomisystem.
Vi forventer at,
du, såfremt du ikke allerede er værkmester, er indstillet på at gennemføre Kriminalforsorgens 2 årige værkme­steruddannelse. Uddannelsen foregår langt størstedelen af tiden i fængslet. Derudover vil der være skoldeophold på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød eller Møgelkær. Der er løn under hele uddannelsen.

Ud over en personlighedstest og studiekrav, er en del af optagelseskravet til uddannelsen en fysisk test, som du skal kunne bestå. Du kan læse mere om optagelseskrav her.

At være værkmester
Værkmestre er ansat i fængsler og arresthuse og kan være en håndværker med en faglig uddannelse som eksempelvis tømrer, smed eller lignende, men kan også være en ufaglært, der har lyst til at arbejde med de indsatte i værkstederne.

Som værkmester skal du indgå i fængslets beskæftigelse af de indsatte, som beskæftiges inden for en række forskellige faglige håndværksspor. Der udbydes tillige uddannelse til indsatte inden for de faglige spor.

Værkmesterens rolle er at instruere og vejlede de indsatte, så de lærer at arbejde inden for et bestemt fagligt område, men lige så vigtigt er det at give de indsatte interesse for og lyst til at arbejde.

Du kan læse mere om arbejdet som værkmester her, Værkmester - Kriminalforsorgen

Hvem er du?
Vi lægger stor vægt på, at du: ​

  • Gerne har kendskab til arbejds- og erhvervsuddannelse
  • Er en god menneskekender med empati og forståelse for det enkelte individ
  • Har en naturlig, personlig autoritet, som gør, at du formår at skabe ro og orden
  • Er i stand til at sætte grænser og kommunikere klart om bl.a. regler og forventninger
  • Er i stand til at håndtere individer i krise/konflikter
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er fleksibel og omstillingsparat og kan arbejde selvstændigt
  • Er klar til at arbejde i et travlt miljø, hvor ikke 2 dage er ens
  • Kan fungere i en tværfaglig medarbejdergruppe med mange arbejdsopgaver og nye tiltag
  • Har du truck certifikat er det absolut et plus
  • Er indstillet på at gennemføre Kriminalforsorgens interne værkmesteruddannelse.
Arbejdet med de indsatte forudsætter, at du behersker engelsk som sprog. Hvis du derudover kan kommunikere på flere sprog, vil det kun være en fordel.

Om Institution Storstrøm
Institutionen Storstrøm består af Storstrøm Fængsel. Storstrøm Fængsel har plads til 252 indsatte fordelt på 5 belægsbygninger, 3 normalafdelinger, 1 behandlingsafdeling og den særligt sikret afdeling. På fængslet vil du skulle arbejde sammen med andre ledere, fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, skolelærere, sygeplejersker og arbejdsmænd.

Storstrøm Fængsel er en del af Kriminalforsorgen Øst.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark, provinssats. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller med rette erhvervsfaglig uddannelse i løngruppe 3.

Ansættelsesstedet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Storstrøm Fængsel, Blichersvej 1, Gundslevmagle, Nørre Alslev.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Søg stillingen
Du søger stillingen
via knappen ”søg stillingen”. Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 17. maj 2024.

Er du allerede ansat som værkmester/tjenestemand skal du have din nærmeste chef til at udfylde et bedømmelsesskema, der skal være uploadet senest d. 24. maj 2024.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere information
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Enhedsleder Jørgen Clement Pedersen, telefon 72 55 26 13 eller Enhedschef Søren bang Hansen på telefon 72 55 26 63.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst er en sammenlægning af to tidligere områder: Område Hovedstaden og Område Sjælland, der udover vores Områdekontor Øst består af:
Otte institutioner fordelt på hele Sjælland inkl. Bornholm og Færøerne.
De otte institutioner har to åbne fængsler, 17 arrester, to lukkede fængsler, ungekriminalforsorgen, to Fodlænkeafdelinger (Intensiv Overvågning), syv KIF afdelinger og et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Værkmester
Guldborgsund
Værkmester
Sjælland
Tømrer
Guldborgsund
Tømrer
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Engestofte I/S v/Mette Egeskov og Lise Egeskov

    Håndværker til drift på Engestofte Gods

    Fuldtid

    Søvej 10, 4930 Maribo, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Københavnsvej 12, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job