1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Esbjerg Kommune
UDLØBET

Det Faglige Hus

Trainee i Det Faglige Hus A-kasse i Esbjerg

Fuldtid

Tidsbegrænset

John Tranums Vej 23, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2414272
|
Indrykket for 124 dage siden

Start din karriere som trainee i Det Faglige Hus

Fra trainee til a-kassekonsulent

Gør karriere i A-kasse Udbetaling, hvor vi den 1. marts 2024 tilbyder dig en attraktiv trainee-uddannelse på 18 måneder, der åbner døre til et spændende job med mulighed for karriereudvikling.

Vi tilbyder

  • Stor indflydelse og ansvar i jobbet
  • Spændende arbejdsopgaver
  • God løn under uddannelsen - 21.000 kr. pr. måned de første 12 måneder og 23.000 kr. de sidste 6 måneder
  • Attraktive ansættelsesvilkår
  • Stor chance for fastansættelse
  • Mulighed for at gøre karriere
  • Opbakning og støtte fra gode kolleger, hvoraf langt de fleste selv har være gennem et traineeforløb

Om jobbet

Vi tilbyder et spændende og alsidigt traineeforløb, hvor du får mange forskellige opgaver, når du skal hjælpe og guide vores medlemmer, der melder sig ledige og søger om dagpenge.

Du vil det første halve år arbejde i A-kassens hotline, hvor du får 36 kolleger. Det sidste år vil du arbejde i A-kasse Udbetaling, der er opdelt i flere teams. Her får du i alt 55 kolleger.

Vi har planlagt din uddannelse, så den bliver en blanding af teoretisk undervisning, sidemandsoplæring og selvstændigt arbejde.

I vores hotline har vi den første kontakt med medlemmer, der melder sig ledige. Her vil du vil få den grundlæggende viden om a-kasselovgivningen, og du vil lære, hvordan vi servicerer vores medlemmer. Hos os skal medlemmerne altid opleve, at de er i centrum.

I A-kasse Udbetaling vil du lære at behandle vores ledige medlemmers ansøgninger om dagpenge og andre ydelser.

Når du har gennemført traineeforløbet, er der stor chance for, at vi kan tilbyde dig et fast job som a-kassekonsulent.

Hvad forventer vi af dig?

Vejene til at blive trainee i Det Faglige Hus kan være mange. Vi har kolleger i afdelingen med mange forskellige uddannelsesbaggrunde, fælles for dem alle er, at de godt kan lide at arbejde med tal og paragraffer. Du kan både være helt nyuddannet, eller have haft nogle år på arbejdsmarkedet og nu fået lyst til at fylde mere viden på og evt. tage et brancheskift.

Din uddannelsesbaggrund kan fx være:

  • kort videregående uddannelse, fx finansøkonom, markedsføringsøkonom eller serviceøkonom.
  • mellemlang videregående uddannelse, fx civiløkonom, finansbachelor/professionsbachelor eller socialrådgiver.
  • andre relevante uddannelser

Er du vild med tal og paragraffer, og har du allerede lidt erhvervserfaring, hvor du har arbejdet med administrative opgaver eller kundebetjening, er det en fordel. Du skal have nemt ved at sætte dig ind i lovstof og it-systemer.

Vi har en bred medlemsskare, og det er derfor også en fordel, hvis du taler engelsk.

Du er som person positiv, serviceminded og initiativrig og vil gerne være på en arbejdsplads, hvor der er travlt, og hvor vi stiller krav til dig, men også belønner dig, når du går forrest, tænker hurtigt og får noget fra hånden.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge

Du vil komme til at arbejde på vores kontorer flere steder i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil. Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og huset er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften. Vi er en arbejdsplads, som husker at fejre vores succeser, og dem har vi heldigvis mange af.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Under uddannelsen er lønnen 21.000 kr. pr. måned de første 12 måneder og 23.000 kr. de sidste 6 måneder. Herudover kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder og betalte pauser – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Er jobbet noget for dig?

Lyder jobbet som noget for dig, så send os en ansøgning via ansøgningsformularen på vores hjemmeside.

Forventer du at afslutte din uddannelse januar 2024, skal du skrive det i din ansøgning. Du skal desuden vedlægge kopi af din studiejournal og eksamenskarakterer.

Vi indkalder løbende til samtale, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Mere info

Har du spørgsmål til jobbet, må du gerne kontakte teamleder i A-kassens hotline Susanne S. Christensen på tlf. 7912 8106 eller udbetalingschef i A-kasse Udbetaling Maria Debel på tlf. 7610 5964.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 211.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 220.000 tilfredse medlemmer i 2025.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

A-kassekonsulent
Syddanmark
A-kassekonsulent
Esbjerg Kommune
Trainee
Syddanmark
Trainee
Esbjerg Kommune

Andre job der minder om dette

    Bjarne Nielsen A/S - Esbjerg

    Bliv trainee indenfor eftermarkedet hos Bjarne Nielsen i Esbjerg

    Fuldtid

    Storegade 246, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    John Tranums Vej 23, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

    Indrykket for 46 dage siden

    Fuldtid

    Guldager Byvej 52, 6710 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 56 dage siden

Søg efter andre job