1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Team Psykologer og Tale-høre-konsulenter - Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

Tre psykologer eller kandidater i pædagogisk psykologi til Den Tværfaglige Support i Valby/Vesterbro/Kongens Enghave

Fuldtid

Permanent

Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2519733
|
Indrykket for 158 dage siden

Har du lyst til at medvirke til at udvikle alsidige læringsmiljøer i kommunens skoler og dagtilbud, og ser du arbejdet med børnefællesskaber som vejen til større trivsel og udvikling? Vil du arbejde med rådgivning af og sparring med skoler, dagtilbud og forældre og være en del af et fantastisk arbejdsfællesskab, der brænder for at understøtte børns trivsel, læring og udvikling. Så er dette lige noget for dig.

Børne- og Ungdomsforvaltningens område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave (VVK) søger tre psykologer med tiltrædelse den 1. maj 2024 eller før. Der er tale om et barselsvikariat på 32 timer om ugen og to faste stillinger på 37 timer om ugen.

Opgaven er at hjælpe områdets skoler og institutioner med at skabe de bedste rammer for børn og unge i aldersgruppen 0-18 år.

Den tværfaglige supportfunktion består, udover psykologer, af tale-hørekonsulenter, støttepædagoger, kompetencepædagoger, sundhedsplejersker, konsulenter samt ledere og administrativt personale. Vi bestræber os på at bruge hver fagligheds styrker ud fra en løsningsfokuseret tilgang, så vi bedst muligt kan understøtte områdets børn, unge og deres familier.

Vi arbejder i et komplekst felt med mangeartede ønsker og håb til vores indsatser, og du kommer til at arbejde med at sikre, at din position og funktion skaber størst mulig forandring for barnet.

Vi arbejder hele tiden med, hvordan vi kan flytte mere af vores arbejde fra det indgribende over i det foregribende og forebyggende felt. Dette gør vi blandt andet med metoder som aktionslæring, co-teaching, Low Arousal-tilgang, supervision og andre udviklingstiltag både eksternt og internt.

Vi ønsker kolleger, der kan lide at samarbejde med mange fagligheder og tør bringe en stærk psykologfaglighed i spil på mange forskellige måder.

I psykologgruppen er vi p.t. 27 psykologer med forskellige baggrunde.

Om os
Vi beskæftiger os primært med

  • pædagogisk psykologisk rådgivning af personalet på områdets skoler og institutioner
  • samarbejde med børn, unge og deres familier
  • tværfagligt samarbejde omkring udvikling af læringsmiljøer, fx aktionslæringsforløb
  • understøttelse af børns fællesskaber i praksis i skole og dagtilbud
  • at bistå skolers og institutioners udviklingsarbejde med vores psykologfaglige indsigt og viden – ofte i samarbejde med konsulenter og andre faggrupper
  • konsultative forløb med forskellige psykologiske og pædagogiske tematikker, fx 'udsatte børn', 'børns seksualitet' og 'tilknytning'
  • Cool kids/Chilled forløb i samarbejde med Socialforvaltningen
  • Mind My Mind – et behandlingstilbud for elever med angst i folkeskolen
  • vurderinger af børns psykologiske og pædagogiske behov, herunder fokus på læring i sociale fællesskaber
  • vi anvender LØFT i arbejdet – Løsningsfokuseret tilgang til opgaveløsningen. En metodisk tilgang til opgaveløsning/mødefacilitering
  • supervision af lærere og pædagoger

Vi tilbyder

  • en dynamisk organisation med fokus på børns læring, udvikling og trivsel
  • en arbejdsplads, hvor der er rum til udvikling og nye tanker
  • en løsningsfokuseret tilgang, som vi vedligeholder i vores arbejdsfællesskaber
  • faglige udfordringer, udviklingsmuligheder og kontinuerligt fokus på fælles læring
  • et godt kollegialt arbejdsmiljø med fælles base i Den Tværfaglige Support ved Toftegårds Plads i Valby
  • et spændende, udfordrende og alsidigt job varierende mellem selvstændig tilrettelæggelse og tæt og tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
  • dygtige og engagerede kolleger med varierende anciennitet og interesseområder
  • praksisnær opgavevaretagelse med tilstedeværelse i institutioner og skoler, hvor vi understøtter børnefællesskaberne i skoler og daginstitutioner
  • et tre måneders tilrettelagt mentorforløb, hvor man introduceres til organisationen og klædes på til PPR-psykologens opgaver
  • en tilrettelagt supervisionsordning – også mod autorisation
  • en organisation, der gør sig umage med at tage imod nye kolleger – også nyuddannede

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte leder Annette Torp Jensen på 2446 2180.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 5. marts 2024
Vi holder samtaler i uge 11.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
København
Psykolog
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Område Nørrebro/Bispebjerg

    Psykolog til Børne- og Ungdomsforvaltningen, Område Nørrebro/Bispebjerg (barselsvikariat)

    Fuldtid

    Vibevej 9, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at understøtte børns læring og trivsel i et spændende, mangfoldigt og multikulturelt område? En af vores dygtige psykologer går på barsel og vi søger derfor en barselsvikar 37 time... Læs mere
    Københavns Kommune
    DEN SPECIALPÆDAGOGISKE DAGBEHANDLINGSINSTITUTION SPUTNIK ApS

    Deltid, Fuldtid

    Hejrevej 43, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Kom og bliv en del af et fagligt stærkt psykologteam, som har let til latter og arbejder sammen som et hold! Vi søger to psykologer, som har erfaring med børn og unge med autisme, ADHD og psykiske lid... Læs mere
    DEN SPECIALPÆDAGOGISKE DAGBEHANDLINGSINSTITUTION SPUTNIK ApS

    Fuldtid

    Strandboulevarden 96, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job