1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Viborg
UDLØBET

Nævnenes Hus

Trives du med ledelse, og kan du både udvikle og drifte på kerneopgaven? Så er du måske den teamchef, vi søger til team Energi

Fuldtid

Permanent

Toldboden 2, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2519978
|
Indrykket for 159 dage siden
Du vil som teamchef blive ansvarlig for 10 dygtige og engagerede medarbejdere. Teamet sekretariatsbetjener Energiklagenævnet og beskæftiger sig primært med sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af afgørelsesudkast i klagesager inden for energi- og forsyningslovgivningen. Som teamchef skal du gå forrest og sikre et velfungerende fagligt og socialt miljø, hvor opgaven er i centrum.

I en demokratisk retsstat er det naturligt, at der indimellem opstår uenigheder om jura eller om faktiske forhold. De uafhængige domstolslignende nævn, som Nævnenes Hus sekretariatsbetjener, bidrager til at løse en række af disse tvister, når tvisterne opstår mellem myndigheder og private eller mellem to private parter.

I Nævnenes Hus, der er en styrelse under Erhvervsministeriet, er der ansat cirka 160 jurister samt omkring 30 jurastuderende. I regi af Nævnenes Hus findes i alt 19 domstolslignende nævn i form af både rekursnævn, disciplinærnævn og privatretlige tvistnævn. Hertil kommer, at Nævnenes Hus er klassisk klageinstans i forhold til afgørelser efter byggelovgivningen.

Som teamchef indgår du både som en del af den samlede ledergruppe for Nævnenes Hus, og som en del af områdeledelsen for Plan og Energi, der er et af i alt tre fagområder i Nævnenes Hus. Når du starter, sætter vi dig godt ind i opgaverne og giver dig viden om organisationen gennem et onboardingforløb, sparing med chefkollegaer og områdechefen, som du vil referere til.

Dine primære opgaver Du skal varetage den daglige ledelse, fagligt, driftsmæssigt som personalemæssigt, herunder

  • sætte retning og være daglig sparringspartner for medarbejderne
  • styre, prioritere og følge op på teamets opgaver, herunder grundlæggende driftsledelse med fokus på effektiv juridisk sagsbehandling af høj kvalitet
  • arbejde med udvikling og procesoptimering i forhold til kerneopgaven
  • fokus på motivation, medarbejderudvikling og arbejdsglæde i teamet
  • tænke i helheder og agere proaktivt, når ledelsesopgaven kræver det
Det er vigtigt, at udviklings- og driftsopgaver prioriteres parallelt, og du vil også som en del af ledelsesgruppen i Nævnenes Hus være med til at fastlægge drifts- og udviklingsinitiativer og efterfølgende implementere dem.

Din profil Du er uddannet jurist, har en stor juridisk motor og et solidt kendskab til forvaltningsretten. Hvis du har ledelseserfaring og kendskab til driftsledelse, er det en fordel, men det vigtigste er, at du har lysten og evnen til ledelsesopgaven, og at du motiveres af at skabe fremdrift og udvikle potentiale i samspil med teamet.

Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til energi- og forsyningslovgivningen, men du skal have lysten til at lære området at kende, så du kan være en god sparringspartner for teamet. Hvis du har erfaring med sekretariatsbetjening af nævn, fra domstolene, advokatbranchen eller lignende vil det være en fordel.

Du har personlig gennemslagskraft og empati, arbejder resultatorienteret og kan skabe fælleskab - både fagligt og socialt. Desuden er gode kommunikations- og samarbejdsevner væsentlige, og du bruger dem til at sætte retning og sikre sammenhæng på tværs.

Vi tilbyder Et stærkt juridisk miljø med teamånd i højsædet både i team Energi og i ledergruppen, hvor det altid er muligt at trække på lederkollegaers erfaringer og søge sparring. Det handler om det, vi opnår i fællesskab, og hvad den enkelte kan bidrage med for at nå de fælles mål. Vi har velfungerende rammer, så vi kan fordybe os i fagligheden men samtidig være effektive og produktive. Derudover lægger vi vægt på et uformelt og dialogbaseret miljø, hvor man kommer hinanden ved og tager ansvar for opgaverne og hinanden.

Ansøgning og ansættelse Er stillingen for dig så klik på ”Søg stilling” knappen og send din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest søndag 10. marts 2024. Vi forventer at holde første samtalerunde torsdag den 14. marts. Hvis du går videre til anden samtale, skal du afsætte tid til udfyldelse af en personprofilanalyse samt en logisk test. Vi afholder anden samtalerunde onsdag den 20. marts.

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet som chefkonsulent med personaleledelse med ansættelse snarest muligt. Stillingen er klassificeret i lønramme 36

Ansættelsesstedet vil være på Toldboden 2, 8800 Viborg, under 2 minutters gang fra bus- og togstationen.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Malene Buus Christensen på tlf. 7240 5797.

Læs mere om Nævnenes Hus på www.naevneneshus.dk, hvor du også kan finde oplysning om Energiklagenævnet.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamchef
Midtjylland
Teamchef
Viborg
Ledelse
Midtjylland
Ledelse
Viborg

Andre job der minder om dette

    Børnehuset Egeskov og Skovbørnehaven, Skovbørnehaven

    Pædagog til Egeskovens Børnehus, mellemleder til Skovbørnehaven

    Fuldtid

    Skovvejen 49, 8850 Bjerringbro, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Rughavevej 8, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job