1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aalborg
UDLØBET

CBRE Teknisk servicepartner

Udadvendt og relationsskabende serviceleder med brandteknisk forståelse til CBRE Teknisk Servicepartner i Aalborg

Fuldtid

Blytækkervej 4, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2323377
|
Indrykket for 37 dage siden

Vil du gå gennem ild og vand for vores kunder samt lede teknikere? Har du lyst til at udvide CBRE Teknisk Servicepartners brandtekniske forretningsområde yderligere, hvor du skal servicere danske erhvervs- og industrivirksomheder? Vil du udvikles indenfor det brandtekniske område med kurser og uddannelse med ildhu? Så læs med!

Hos CBRE oplever vi vækst indenfor det brandtekniske område, og ønsker derfor at supplere teamet i Aalborg med en serviceleder som kan gå forrest i afdelingen. I stillingen får du i høj grad mulighed for at præge din egen jobfunktion efter en grundig introduktion, da der er tale om en nyoprettet stilling. Du bliver en del af vores innovative og dynamiske virksomhed med en flad struktur, som åbner døren for mange selvstændige udfordringer til den som har ild i øjnene.

Dine arbejdsopgaver

I rollen som serviceleder får du ansvaret for at udvikle på nye og eksisterende kunder. Du skal ligeledes sikre, at ledelsen og driften af service/projektopgaver og montører er optimal. Det indebærer, at du kan sætte det rette team af teknikere til opgaven, så kunderne får en værdiskabende løsning, service og rådgivning inden for det brandtekniske område. Vores mål er, at kunderne skal opleve at få rådgivning om værdiskabende løsninger, når de samarbejder med os. Derudover består dine arbejdsopgaver bl.a. af at:

  • Tiltrække, fastholde og udvikle vores team af teknikere.
  • Sikre et godt samarbejde med andre afdelinger.
  • Lede og koordinere hverdagens opgaver med de rette teknikere.
  • Sikre effektiv drift og kundepleje blandt andet ved at følge op på aktiviteter og være proaktiv sparringspartner for kunderne.

Vi tilbyder et stærkt samarbejde med dygtige kolleger

Vi giver dig mulighed for at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde med dygtige kolleger i hele landet. Indenfor brandområdet i Aalborg er vi pt. fem teknikere, en teknisk projektleder der er teknisk ansvarlig samt en koordinator der håndterer og koordinerer alle de lovpligtige eftersyn m.v. Vores kultur er præget af seriøsitet og professionalisme – med plads til humor og frihed under ansvar. Hos CBRE er medarbejderne vores vigtigste ressource, og derfor tilbyder vi løbende personlig og faglig udvikling.

Din vej til succes

Vi søger en udadvendt og tillidsvækkende profil, der formår at skabe og vedligeholde stærke relationer internt og eksternt. Det er en fordel, hvis du kommer med erfaring fra en lignende rolle f.eks. som service- eller projektleder med et teknisk afsæt eller har arbejdet med brand og dermed har opnået en brandteknisk forståelse. Det kan være, du mangler en arbejdsgiver, der vil give dig muligheden for at blive en super kompetent serviceleder, og prioritere træning, uddannelser og kurser indenfor ledelse, men også det brandtekniske område. Du har måske snust til opgaverne, men ikke fået den fulde chance endnu. Derudover har du:

  • Lyst til at være i dialog med kunderne.
  • Gode lederegenskaber, så du kan motivere og holde vores teknikere til ilden.
  • Forståelse for kundernes behov, og hvordan du kan hjælpe dem til succes.
  • Lyst til at have mange jern i ilden.
  • God forretningsforståelse og økonomisk indsigt, der viser sig i din strategiske og kommercielle arbejdstilgang.

Om CBRE Teknisk servicepartner

Vi er en landsdækkende virksomhed med flere end 1000 medarbejdere. Hver dag hjælper vi dansk industri og erhverv samt udbygger og fremtidssikrer infrastrukturen inden for el-teknik, mekanik, automation og en række specialer, herunder telecom. Hos CBRE Teknisk servicepartner bliver du en del af en værdibaseret virksomhed, hvor vi vægter engagement, ansvarlighed og frihed, respekt og humor højt. Læs mere: www.cbre-tekniskservicepartner.dk

Nyt navn – samme service

CBRE Teknisk servicepartner hed tidligere Intego A/S, men blev i 2021 opkøbt af CBRE Global Workplace Solutions i Danmark og er nu en del af et globalt setup. CBRE er verdens førende udbyder af facilities management og erhvervsejendomsrådgivning. Vi er til stede i mere end 100 lande fordelt på over 480 kontorer verden over. Vi stolte af at være lige så lokale, som vi er globale. I Danmark har vi ca. 1400 dedikerede medarbejdere fordelt over hele landet. Læs mere: www.cbre.dk/gws

Spørgsmål

Da Guldbrandsen & Lythje ApS håndterer rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte partner  Dan Lythje på mobil 93 84 84 49 eller researchkonsulent Dorthe Schriver på mobil 53 65 84 49. Vi indkalder løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Stillingen søges via linket til højre i annoncen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Serviceleder
Nordjylland
Serviceleder
Aalborg
Ledelse
Nordjylland
Ledelse
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads

    Erfaren generalist til stor IT supportafdeling i Aalborg

    Fuldtid

    Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Assensvej 11, 9220 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Fredrik Bajers Vej 7K, 9220 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Kan du sætte rammen for den videre udvikling af hele det administrative område på et stort institut med mange interessenter og samarbejdspartnere? Ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet er en sti... Læs mere
    Aalborg Universitet, FRB5

    Fuldtid

    Kong Hans Gade 18, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job