1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Økonomi Jura & Udbud

Udbuds-, kontrakt- og entreprisejurister til store og spændende EU-udbud

Deltid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2367875
|
Indrykket for 75 dage siden

Vær med til at lægge de juridiske spor for fremtidens bæredygtige transport og bliv en del af Banedanmarks centrale juridiske område med stor arbejdsglæde og høj faglighed.

Vil du bruge dine juridiske evner i et job, hvor du både kan få tilfredsstillet dine faglige ambitioner og være med til at støtte den grønne omstilling? Hvis ja, skal du søge en stilling som udbuds- og kontraktjurist eller som udbuds- og entreprisejurist i Banedanmark!

Hos os er du med til at skabe det juridiske grundlag for nogle af de største udbud i Danmark, der bidrager til udviklingen af fremtidens jernbane til gavn for hele Danmark. I Banedanmark får du både en karriere med mening og et arbejdsliv i balance. Det, synes vi, er stort. Vil du være med?

Jurist i tværfaglige projektteams med ansvar for EU-udbud inden for henholdsvis varer og tjenesteydelser og bygge- og anlæg

Som udbuds- og kontraktjurist bliver du en del af Banedanmarks centrale sektion for juridisk rådgivning om udbudsretlige og kontraktuelle forhold inden for varer og tjenesteydelser.

Du kommer til at indgå i projektteams, der gennemfører EU-udbud af varer, herunder banetekniske varer (trafikinformationsskærme, skinner, sporskifter m.v.) og tjenesteydelser i form af eksempelvis it-udviklingsopgaver og tjenesteydelser rettet mod sporet (ultralydsmåling, sporjustering, udveksling af jerndele mv.).

Der er således tale om en meget varieret pallette af udbudsprojekter, hvor du kommer til at samarbejde med forskellige typer af fageksperter, hvoraf mange har en teknisk baggrund. Hvis du kan lide, at det nogle gange bliver lidt nørdet ud i det tekniske, er dette således lige stillingen for dig.   

Dine primære opgaver bliver at:

  • deltage i udarbejdelsen af udbudsstrategier
  • sikre et solidt juridisk fundament samt sproglig klarhed i udbudsmaterialet
  • deltage i forhandlingsmøder med tilbudsgivere
  • bistå i forbindelse med gennemgang og evaluering af indkomne tilbud
  • bistå med håndtering af kontraktuelle tvister
  • undervise kolleger i udbudsret – hvis du er motiveret for det.

Afhængig af din erfaring og udbuddenes kompleksitet har du typisk 2-4 udbudsprojekter i gang sideløbende. Nogle gange deltager du i projekterne sammen med en anden kollega fra din sektion. 

Som udbuds- og entreprisejurist bliver du en del af Banedanmarks centrale sektion for juridisk rådgivning om udbudsretlige og entrepriseretlige forhold i forbindelse med Banedanmarks bygge- og anlægsarbejder.

Du deltager i projektteams, der gennemfører udbud af bygge- og anlægsarbejder. Nøgleordet er ”stort”, for vi taler om udbud, der kan løbe op i mange hundrede millioner kroner. Projekterne bemandes med fageksperter, hvoraf mange har en teknisk baggrund. 

Du slipper ikke projekterne, når kontrakten er indgået, men er projektets jurist under udførelsen, hvor du skal bistå med at håndtere forskellige entrepriseretlige problemstillinger. 

Dine primære opgaver bliver at:

  • sikre et solidt juridisk fundament samt sproglig klarhed i udbudsmaterialet
  • deltage i forhandlingsmøder med tilbudsgivere
  • bistå i forbindelse med gennemgang og evaluering af indkomne tilbud
  • bistå med fortolkning af entreprisekontrakter samt håndtering af entreprisetvister
  • undervise kolleger i udbuds- og entrepriseret – hvis du er motiveret for det.

Hvem er du?

Du har en baggrund som cand.jur. eller cand.merc.(jur.) og har interesse for og muligvis allerede praktisk erfaring med udbuds- og kontraktret eller udbuds- og entrepriseret.

Da du kommer til at arbejde med tværfaglige projekter, trives du i en hverdag, hvor du er i dialog med mange mennesker med forskellig faglig baggrund.

Du er nysgerrig og har en åben og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver. Samtidig evner du at oversætte juridisk sprog til noget, der giver mening for ikke-jurister.

Banedanmark prioriterer medarbejdernes faglige udvikling højt, så hvis du har brug for et kursus/ekstrauddannelse, får du det.

Dine nye kolleger og arbejdsplads

Dine nærmeste kolleger tæller ca. 25 dygtige jurister, som beskæftiger sig med udbudsret, kontrakt- og entrepriseret. Vi har derfor et solidt fagligt miljø, hvor du altid har mulighed for at få hjælp og sparring fra kompetente kolleger. Hvis du er nyuddannet, sørger vi selvfølgelig for, at du får en ordentlig oplæring.

Vores omgangstone er uformel, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Det er en arbejdsplads med højt humør, hvor ledelsen deltager aktivt i realiseringen af vores ambitioner.

Banedanmark kan desuden tilbyde fitness rum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det.

Der er plads til alle, og vi har styrket arbejdet med diversitet og mangfoldighed, og har netop tilsluttet os det europæiske initiativ Women in Rail.

Ansættelsesforhold

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer med mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen og flextid. Det vil eventuelt også være muligt at arbejde på deltid, såfremt du måtte ønske det. 

Din nye arbejdsplads er Banedanmarks nye, moderne hovedkontor tæt på Dybbølsbro Station og Fisketorvet.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen som udbuds- og kontraktjurist, så kontakt sektionschef for Udbud og Kontraktjura (varer og tjenesteydelser), Christian Fugmann, på [email protected] eller på telefon 41773698. 

Vil du vide mere om stillingen som udbuds- og entreprisejurist, så kontakt sektionschef for Bygge og Anlæg, Mahvish Ashraf, på [email protected] eller på telefon 41166130.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Angiv i din ansøgning, om du søger stillingen som udbuds- og kontraktjurist og/eller stillingen som udbuds- og entreprisejurist.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bygningsstyrelsen

    Bygningsstyrelsen søger en jurist til erhvervslejeret og forhandling af lejekontrakter

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job