1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

SOSU H

Uddannelsesvejleder med administrativ snilde og overblik

Fuldtid

Permanent

Skelbækgade 1, 1717 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2596481
|
Indrykket for 14 dage siden
Uddannelsesvejledere med administrativ snilde og overblik
Har du lyst til at vejlede unge og voksne i forhold til optag på Danmarks største SOSU-skole? Er du god til at tale med mange forskellige mennesker, indgå i bredt samarbejde og løse administrative opgaver? Så er den her stilling lige noget for dig!

En afvekslende stilling med højt til loftet
Da der er stor udvikling indenfor området, søger vi 2 uddannelsesvejledere, der kan indgå i vores vejlederteam pr. 15. august 2024. Stillingerne er på fuld tid og er en fastansættelse.
Vi sidder fordelt på alle SOSU H’s adresser i Brøndby, Hillerød og København, men mødes jævnligt både fysisk på tværs af adresserne og online.
Vi søger pt. en vejleder til Brøndby og en vejleder til København.

Som uddannelsesvejleder er opgaverne varierede, men du vil primært komme til at arbejde med:


• Vejledning både i og udenfor SOSU H – via telefon, digitale platforme, uddannelsesmesser og åbent hus-arrangementer.
• Vejledning i forbindelse med optag og behandling af ansøgninger, samt uddannelsesvejledning.
• Afholdelse af optagelsessamtaler og realkompetencevurdering.
• Sagsbehandling og administration, for eksempel behandling af ansøgninger fra optagelse.dk.
• Skøn og vurdering med udgangspunkt i gældende lovgivning.
• Samarbejde med elevernes arbejdsgivere i kommunerne.

Du bliver en del af et vejledningsteam, der vægter samarbejde, udvikling og videndeling højt. Vi er 22 engagerede kollegaer, der arbejder med optag og rekruttering. Vi har mange opgaver og er samtidig opsøgende og nysgerrige, når der kommer ændringer til vores uddannelser eller nye muligheder på vejledningsområdet. Vi har eleven i centrum, rum til forskellighed og er dygtige til at imødekomme og vejlede elever med vidt forskellige aldre, kulturer og sociale baggrunde.
Du skal kunne trives i en omskiftelig hverdag med både administrative opgaver og samtaler på individ- og gruppeniveau. Vi har fokus på digitalisering af arbejdsgange og er nysgerrige på at udvikle vores brug af eksisterende systemer, med fokus på arbejdet med data. Vi lægger vægt på, at du har mod på denne rejse.

Hvad forventer vi?
Kan du se dig selv som ny kollega i vores team og har du en vejlederuddannelse eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund? Din erfaring kan spænde vidt. For eksempel kan nævnes erfaring fra sundhedsområdet eller uddannelsesområdet.

Du er også:
• Vant til at arbejde selvstændigt.
• Dygtig og rutineret på det administrative område, med interesse for arbejdet med lovgivningen på uddannelsesområdet.
• Villig til at arbejde med Excel og har gerne erfaring med Excel.
• Udviklingsorienteret og fleksibel i forhold til opgaver og team.
• Glad for at samarbejde tværfagligt og trives i et livligt uddannelsesmiljø.

Vi tilbyder

Spændende opgaver i en organisation i udvikling. Vi er en velfungerende teamorganiseret arbejdsplads med engagerede kollegaer, der vægter videndeling højt og har et fælles fokus på opgaverne. Du har således gode muligheder for at udvikle dine kompetencer gennem både intern og ekstern kompetenceudvikling. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på dialog, hjælpsomhed og rum til forskellighed. På tværs af alle vores afdelinger er det vores ordentlighed og professionalisme, der kendetegner os.
SOSU H prioriterer faglig udvikling højt, vi udvikler nyt og er dagsordenssættende for faglig udvikling af uddannelser og fag. Samtidig holder vi altid fokus på at skabe rammer, så både unge og voksne elever trives og udvikles, mens de går på vores skole.

Er det noget for dig? Sådan søger du

Send din ansøgning med bilag via knappen ”søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause og vi har røgfri arbejdstid.

Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte centerleder Pia Grosse på 26 25 66 97 eller [email protected]. mandag-fredag mellem 8.30-16. Dog ikke den 09. og 10. maj grundet Kristi Himmelfartsferie.

Ansøgningsfrist og proces. Vi håber at se din ansøgning senest den 23.05.2024 kl. 12.00. Vi holder første samtale torsdag den 06. juni 2024 og anden samtale onsdag den 12.06 2024. Du vil blive bedt om at løse en case i forbindelse med anden samtale. Forventet tiltrædelse den 15.08.2024.

SOSU H vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.
Læs mere om SOSU H her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Uddannelsesvejleder
København
Uddannelsesvejleder
Hovedstaden
Vejleder
København
Vejleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    BCH Ungeområdet

    Borgercenter Handicap søger vejleder til projektet Åben Pædagogisk Vejledning (2-års projektstilling)

    Fuldtid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du vores nye kollega, som kan levere socialpædagogisk støtte til voksne borgere med autisme? Har du evnen til at tilpasse dine metoder til forskellige kommunikationskanaler, herunder videomøder, Åb... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Tagensvej 85D, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job