1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Kolding
UDLØBET

Kolding Kommune - BFF - Strategisk Vækst

Udviklingskonsulent til internationalisering af Campus Kolding

Fuldtid

Permanent

Akseltorv 2A, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
Kolding kommune
ID: 2527382
|
Indrykket for 150 dage siden

Kolding Kommune søger en engageret og proaktiv udviklingskonsulent til at opbygge helt nye indsatsområder og styrke internationaliseringen af Campus Kolding. Vi står overfor en spændende periode med betydelig vækst i antallet af internationale studerende, og vi har brug for din hjælp til at sikre en succesfuld integration og et attraktivt studiemiljø.

Om stillingen:
Stillingen er placeret i Strategisk Vækst, som er en del af Kolding Kommunes nye By- og Fællesforvaltning. Vi er en udviklingsorienteret afdeling med ca. 25 medarbejdere, der udvikler Kolding indenfor bl.a. uddannelse, kommunikation og bosætning.
Du bliver en del af campusteamet, som står for at udvikle og brande studiebyen. Den indsats hedder Campus Kolding og består af et tæt samarbejde mellem Kolding Kommune, SDU, UC SYD, IBA Erhvervsakademi Kolding og Designskolen Kolding.

Sammen støtter vi op om at skabe et bæredygtigt studiemiljø i Kolding, til gavn for det gode studieliv. Teamet består allerede af en leder, en kommunikationskonsulent og en studiebykoordinator, som du kommer til at arbejde tæt sammen med.

Som udviklingskonsulent vil du få en central rolle i at udvikle, koordinere og implementere to nye strategiske indsatsområder, hvor de første indsatser skal søsættes allerede til studiestart 2024. De to nye områder er:

Internationale studerende:

  • Udvikle og implementere en "velkomstpakke" med information og støtte til bolig, myndigheder, studiejob, sprogundervisning, fritidsaktiviteter og trivsel.
  • Være tovholder på samarbejdet med boligforeninger, sprogskoler og andre relevante aktører for at skabe et stærkt netværk for internationale studerende.
  • Repræsentere Campus Kolding i netværk omkring international rekruttering og fastholdelse forankret i Center for Job, Integration og International Rekruttering.
  • Vejlede og støtte internationale studerende og evt. deres familier i forhold til studiebyen Kolding.

Overgang fra studie til job:

  • Samarbejde med Business Kolding, uddannelsesinstitutioner og virksomheder for at styrke koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked.
  • Koordinere projekter og initiativer, der fremmer dimittendernes beskæftigelsesevne.
  • Bidrage til at etablere en jobgaranti for dimittender fra udvalgte uddannelser.
  • Deltage i bosætningsindsatsen for at tiltrække og fastholde dimittender i Kolding Kommune.


Din profil:

  • Du har en relevant videregående uddannelse inden for internationalisering, kommunikation, humaniora, samfundsvidenskab eller lignende.
  • Du har mindst 2 års relevant arbejdserfaring med projektledelse, koordinering og kommunikation.
  • Du har stor interesse for internationalisering og interkulturel forståelse.
  • Du er en god kommunikator med evnen til at formidle komplekse informationer på en klar og forståelig måde.
  • Du tager gerne initiativ og har løsningsorienteret tilgang.
  • Du er en dygtig playmaker med evnen til at samarbejde og danne relationer med relevante aktører på tværs af egen organisation, frivillige og øvrige interessenter.

Kendskab til det lokale/regionale uddannelsesmiljø og erhvervsliv er ikke et krav, men en væsentlig fordel.  

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling i et dynamisk og innovativt miljø.
  • Muligheden for at sætte et markant aftryk på internationaliseringen af Campus Kolding, hvor du kan gøre en forskel for nye borgere og sikre arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked.
  • Et tæt samarbejde med engagerede kolleger fra forskelligartede fagområder.
  • Gode løn- og arbejdsvilkår i Danmarks designkommune.

Er du interesseret?

Send CV, ansøgning allerede i dag. Der er ansøgningsfrist onsdag d. 13. marts 2024 og vi forventer at afholde samtaler mandag d. 18. marts. Du skal kunne starte i jobbet senest d. 1. maj 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Campus Kolding Mikael Sorknæs på 4241 6154 eller [email protected]

Løn og ansættelsesforhold mv.

Ansættelse og indplacering sker i henhold til gældende overenskomst og regler om Ny Løn. Der er tale om en varig ansættelse på 37 t/uge.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udviklingskonsulent
Kolding
Udviklingskonsulent
Syddanmark
Kontor og administration
Kolding
Kontor og administration
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    JobTeam A/S

    Erfaren PA/Koordinator med økonomibaggrund søges i Kolding-området

    Fuldtid

    6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Jupitervej 1, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Korsvej 1, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nytorv 11, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Arbejdssted: Miljø og Erhverv, By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding. Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid. Ansættelsestidspunkt: 1. oktober 2024 eller snarest muligt. Hvad kan vi t... Læs mere
    Kolding kommune
Søg efter andre job