1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Skive
UDLØBET

Kultur- og Familieforvaltningen

Udviklingskonsulent til Sekretariatet i Kultur- og Familieforvaltning

Fuldtid

Permanent

ID: 2248667
|
Indrykket for 308 dage siden
Vi søger en kollega i konsulentteamet, der med fokus på skole-, dagtilbuds- og familieområdet og med ekstra tryk på det tværfaglige understøtter organisationen, leder- og chefgruppen.

I Skive Kommune har vi et rigt tilbud af muligheder på skole-, dagtilbuds- og kulturområdet. Vi har rammerne til at give børn en tryg barndom. Dét er med til at give børn rødder og luft under vingerne, og for os hører det med til det gode børneliv. At være borger i Skive Kommune er noget særligt. Skive Kommune er en egn, hvor vi har og vil RENT LIV, og det inddrager vi selvfølgelig også i vores tilbud til kommunens børn, unge og familier.

At være ansat i Skive Kommune forudsætter, at du i fællesskab med andre ønsker at bidrage til noget større end dig selv. Vi har en kultur, hvor vi ikke er specielt hierarkiske, men står sammen om at gøre en forskel. Vi kalder det ’Skive-ånden’, og den repræsenterer vores tre kerneværdier: udvikling, trivsel og ordentlighed. Vi værner om at gøre en forskel, og det fremmer vi særligt ved at vise tillid, humor og høj grad af involvering.

Verden er foranderlig…
Ikke mindst på familie-, skole- og dagtilbudsområderne, der som helt grundlæggende kommunale velfærdsydelser er under konstant forandring. Vi arbejder hele tiden og indgående med at omsætte de politiske beslutninger til virkelighed. For os er det afgørende, at børn og forældre oplever kvalitet i de ydelser, vi tilbyder i regi af sundhedsplejen, PPR og Familieafdelingen, i folkeskolen og i dagtilbuddene – og du skal på forskellig vis give os kvalificeret hjælp hertil.

Dine opgaver favner bredt fra grunddrift til udviklingsopgaver - og alt derimellem. Det vil bl.a. omfatte:
  • Understøttelse af primært fagområderne og chefgruppen
  • Drive konkrete udviklingsopgaver og projekter med alt, hvad det indebærer i tæt samarbejde med fagområderne
  • Bindeled mellem Skive Kommune og eksterne instanser, som f.eks. KL
  • Konkrete opgaver som fx vores nye koncept og organisering af tilsyn med dagtilbud
  • Bindeled og support i relation til ”Hjerne og Hjertet” – vores fælles it-system til håndtering af deling af viden, materiale og vurderinger på de børn, der har behov for det.

Du er ikke alene…
Til at løfte opgaverne – både de strategiske og de mere konkrete – indgår du i det daglige i et stærkt fællesskab med seks andre konsulenter. Vi ønsker at styrke tværfagligheden, sammenhængskraften og fokus på det samlede 0-18 års område. Du er ligeledes en vigtig medspiller og del af det øvrige Sekretariat, der bl.a. løser opgaver som økonomi, budget/regnskab, dagsordner til politiske fagudvalg, MED-udvalg, administrativ understøttelse af fagområderne, pladsanvisning m.m. Du refererer til sekretariatschefen, men dine opgaver vil blive løst i samspil med hele chefgruppen.

Hvad kikker vi ind i…
Lige nu er vi optaget af fortsat at fastholde og udvikle kerneområderne og opgaverne på tværs af familieområdet, skole- og dagtilbud. Vi er en veldrevet forvaltning, og vi har stort fokus på lokal omsætning af overskrifter som eksempelvis ”Barnets lov”, ”Den Sammenhængende Børnepolitik”, kvalitet og trivsel i folkeskolen og dagtilbuddene, rammer og indhold i inkluderende læringsmiljøer, håndtering af tilsynsopgaven på dagtilbudsområdet, minimumsnormeringer, økonomi, fastholdelse, rekruttering og kompetenceudvikling af personale m.m. Endeligt står vi overfor at skulle understøtte en række tiltag og processer i relation til de kommende politiske beslutninger om strukturerne på skole- og dagtilbudsområdet.

Chefgruppen har stort fokus på i endnu højere grad at sikre implementering af strategiske indsatser samt styrkelse af det tværgående samarbejde. I den forbindelse har vi, som en del af Udviklingsstrategi Skive, stort fokus på at bidrage til at omsætte direktionens strategiske indsatsområde med porteføljestyring i hele kommunen. Også dette vil du blive en del af at sætte strøm til.

Hvad byder du ind med…
Vi forudsætter, at du kan se dig selv som teamplayer og tænker tværfagligt. Du er proaktiv og dygtig til at gennemskue, bevare overblik, facilitere og holde fremdrift. Du lytter og skaber dialog mellem mange forskellige aktører, ledere og medarbejdere, så vi bedst muligt udnytter forskelligheder og finder fælles løsninger til gavn for børn og familier i Skive Kommune.

Vi forventer, at du har en faglig og teoretisk velfunderet ballast, der betyder, at du mestrer at holde momentum i processer og nå målene. Derudover vil det bestemt være en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i en politisk ledet organisation og et indgående kendskab og indsigt i forvaltningens fagområder.
Vi håber, du er en åben person med tilpas balance mellem faglig integritet, omhyggelighed og smil. Vi er nemlig af den overbevisning, at det ene ikke kan bestå uden de andre to, når der også gerne må være plads til skæve løsninger på komplicerede opgaver.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Der er tale om en fuldtidsstilling. Du refererer til sekretariatschefen i Kultur- og Familieforvaltningen.

Arbejdsstedet er Rådhuset, Torvegade 10, 7800 Skive. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra i et vist omfang.

Yderligere oplysninger
Ønsket tiltrædelse den 15. august eller 1. september 2023. Vi forventer at holde 1. samtale i uge 25 og evt. 2. samtale i uge 26.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Kirstine Kejser på telefon 29 69 63 07.

Du kan læse mere om personalepolitik mv. på Skive Kommunes hjemmeside.
Besøg rentliv.skive.dk for at læse et udsnit at de gode RENT LIV historier fra 2021

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du vil byde ind på de opgaver, vi har beskrevet.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 13. juni 2023 kl. 08.00.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udviklingskonsulent
Skive
Udviklingskonsulent
Midtjylland
Kontor og administration
Skive
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Pleje & Omsorg

    Økonomimedarbejder til uddannelsesteamet – Udvikling & Administration

    Deltid

    Resenvej 25, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 1, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Torvegade 10, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Torvegade 10, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job