1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Slagelse
UDLØBET

Center for Sygepleje

Udviklingsorienterede faglige ledere til Center for Sygepleje

Fuldtid

Permanent

Søndre Stationsvej 28Z, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2607652
|
Indrykket for 40 dage siden

Vil du være med til at videreudvikle og kvalitetssikre en stærk sygeplejerskeuddannelse, hvor der både er fokus på de studerendes læring og trivsel, uddannelsens faglige kvalitet i en kobling imellem teori og praksis, og hvor uddannelsen af  kompetente sygeplejersker til fremtidens sundhedsvæsen er omdrejningspunktet?

Kan du drive, understøtte og udvikle den faglige kvalitet af uddannelsen i samarbejde med uddannelseslederen, uddannelseskoordinatoren og et team af kompetente undervisere? Er du en holdspiller, der kan bidrage konstruktivt til den samlede centerledelse, som består af i alt seks ledere og en centerchef?  Så er det dig, vi søger, og vi vil gerne have dig med på holdet.

Center for Sygepleje er i gang med at organisere uddannelsens fem udbudssteder i to stærke teams i henholdsvis Syd og Nord. Teamet i Nord består af lokationerne Roskilde og Holbæk med en uddannelsesleder og 20 undervisere, mens teamet i Syd består af Slagelse, Næstved og Nykøbing med en uddannelsesleder og 21 medarbejdere. Derudover er der en administrativ ledelseskonsulent tilknyttet begge teams. Vi søger en faglig leder til både Team Syd og Team Nord.

Udover grunduddannelsesområdet arbejder Center for Sygepleje også med opgaver relateret til efter- og videreuddannelse samt forskning og udvikling inden for sundhed og sygepleje. Der er et tæt samarbejde og et tæt videnskredsløb mellem de tre områder, samt et tæt samarbejde med praksis i hele Region Sjælland. Vi tror på, at dette bidrager til et generelt stærkt og solidt udviklings-, lærings- og vidensmiljø.


Din profil

Du arbejder systematisk og struktureret, er stærk i relationer og kommunikation både i din ledelse og dit menneskelige ståsted, og har et nysgerrigt udviklingsdrive. Solid ledelseserfaring, gerne fra sundhedsfaglig praksis, vil være en fordel. Du brænder for at styrke rammerne for et konstruktivt samarbejde i en stor organisation, hvor alle arbejder mod et fælles mål. Du er en holdspiller, der bidrager med dit faglige input, godt humør og god energi i organisationen. Derudover kan du se dig selv i følgende:

Du er en involverende faglig leder, der kan gå foran et team af visionære og engagerede vidensmedarbejdere på kandidat- og masterniveau og i fællesskab sikre kvalitet og udvikling i uddannelsen. Du motiveres af at skabe resultater sammen med andre og drives af at skabe fagligt følgeskab og medvirke til at organisere processer, hvor der både er fokus på uddannelsens kvalitet og det faglige indhold. I det daglige samarbejde er medarbejdernes arbejdsglæde og et godt samarbejde med medarbejdere, uddannelsesleder samt resten af ledergruppen væsentligt.

Du har stærke samarbejdsevner. Som menneske er du fleksibel og nysgerrig på andres perspektiver samt løsningsorienteret, når opgaver skal løses i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du viser, at det er udviklende og inspirerende at løse opgaverne i et tæt samarbejde med uddannelseslederen og den øvrige centerledelse. Du evner at have blik for både enkeltdele og den samlede udvikling og drift af uddannelsen.

Du mestrer inkluderende kommunikation, samtidig med at du kan sætte klare grænser. Du værdsætter en direkte dialog, der kan skabe retning for uddannelsens rammer og retningslinjer. Du inviterer til dialog om andres perspektiver og er i stand til at bygge bro mellem faglige forskelligheder. Desuden er du i stand til at formulere dig kort og præcist skriftligt.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har ledelseserfaring. Det er en fordel, hvis du har bred ledelsesmæssig erfaring, gerne fra sundhedsfaglig praksis, og/eller specifikt kendskab til sygeplejerskens virksomhedsområde generelt
  • har en relevant akademisk uddannelse på master- eller kandidatniveau.


Dine arbejdsopgaver

I Center for Sygepleje får du et udviklende job, hvor du selv er med til at sætte scenen. Du får mulighed for at gøre en forskel for både studerende, medarbejdere samt uddannelsens tætte samarbejdspartnere i Region Sjælland. Dine primære arbejdsopgaver er:

Sikker drift og udvikling. Du er en faglig leder, der trives med både drifts- og udviklingsopgaver. Du er ligeledes optaget af at sikre uddannelsens kvalitet og udvikling gennem samarbejde med praksis, herunder deltagelse i udviklingsprojekter, godkendelse af praktikpladser og deltagelse i samarbejdsfora med praksis.

Inddragelse, struktur og faglig ledelse. Som faglig leder kan du strukturere inddragende processer med både medarbejdere og studerende, samtidig med at du følger op på de data, som er væsentlige for at forbedre uddannelsen og de studerendes trivsel. Dette gør du i samarbejde med medarbejderteamet, uddannelseslederen og uddannelseskoordinatorerne med et blik for Absalons og centerets strategier.

Du er derfor opsat på at medvirke til at understøtte den faglige didaktiske udvikling og omsætte denne til læringsforløb ud fra de gældende rammer for uddannelsen. Sidstnævnte gør du blandt andet ved at følge undervisningen tæt i samarbejde med uddannelseslederen og medarbejderne.

Organisatorisk holdspiller. Du indgår i dialog og sparring med uddannelseslederen samt ledelsesteamet på tværs af Syd og Nord. Du er opsat på at arbejde med strategiske tiltag af både faglig og rekrutteringsmæssig karakter på tværs af teams og lokationer. ”Sammen når vi de bedste resultater” er en sætning, der giver dig energi og lyst til at være en del af sygeplejerskeuddannelsen på Absalon.
 

Dine kolleger

For begge teams gælder det, at gruppen består af engagerede og dygtige undervisere, der brænder for at sikre de bedste mulige rammer og undervisningsforløb for de studerende. De to teams er lokaliseret på to lokationer i Nord og på tre i Syd. Begge steder skal du indgå i det lokale samarbejde og være en synlig leder, der sparrer om konkrete opgaver. Du og uddannelseslederen har fælles ansvar for at understøtte samarbejde på tværs og at være tilgængelige for den enkelte medarbejder. Du vil blive budt velkommen af teams, der sætter samarbejde og teamsspirit højt og som gerne giver en ekstra skalle for en kollega.


Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. august 2024.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
    • Team Syd, uddannelsesleder Ann-Berit Schelde på tlf.: 7248 3182
    • Team Nord, uddannelsesleder Anne Bondesen på tlf.: 7248 1819
  • Når du søger stillingen, får du mulighed for at vælge Team Nord eller Team Syd.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest d. 10. juni 2024.
  • Vi forventer at afholde 1. samtale den 17. juni og 2. samtale d. 25. juni.


Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Slagelse
Leder
Sjælland
Sygeplejerske
Slagelse
Sygeplejerske
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    EDC Poul Erik Bech/Carl Erik Hansen & Co.

    Ledende ejendomsmægler til vores boligbutik i Slagelse

    Fuldtid

    Korsørvej 2, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Bredahlsgade 3, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Vestsjællandscentret 10, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 39 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Fælledvej 13, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job