1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus

Underviser i bæredygtighed og grøn omstilling

Fuldtid

Permanent

Ringvej Syd 104, 8260 Viby J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2598372
|
Indrykket for 13 dage siden
Bæredygtighed og grøn omstilling er et af Erhvervsakademi Aarhus’ hurtigst voksende fagområder inden for videre- og efteruddannelser samt kursusaktiviteter. Vi mangler undervisere i bæredygtighed og grøn omstilling, som allerede nu eller efter en oplæringsperiode vil kunne undervise i nogle af de mange fag, som vi har udviklet for at kunne bidrage til den grønne omstilling i Danmark. I øjeblikket omfatter det følgende fag på akademi- og diplomniveau:

Akademi: Bæredygtighed og Grøn omstilling:

  • Bæredygtig forretningsforståelse
  • Grøn omstilling i praksis
  • Klimaregnskab
  • ESG
  • Bæredygtig adfærdsdesign
  • Virksomhedens bæredygtige strategi
  • Bæredygtig digital transformation
Læs mere akademifagene her.

Diplom: Bæredygtig virksomhed:

  • Forretningsforståelse
  • Bæredygtig forretningsudvikling
  • Livscyklusanalyser
  • Virksomheden, certificeringer, rapporteringer og dokumentation
  • Virksomhedens sociale ansvar
  • Bæredygtige forretningsmodeller
  • Bæredygtigt indkøb
Læs mere om diplomfagene her.

Du kommer til at indgå i et udviklingsorienteret team af professionelle kolleger, der både arbejder selvstændigt og inspirerer hinanden i et tværfagligt fællesskab, hvor tillid og stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde er arbejdsnormen.

Dine arbejdsopgaver
Jobbet består primært i ugentlig undervisning, vejledning, eksamination og medbedømmelse på kurser og videre- og efteruddannelser på akademiet eller undervisningsopgaver for virksomheder. Du er selv med til at opdatere og videreudvikle undervisningsmaterialer i samarbejde med faggruppen i bæredygtighed og grøn omstilling og de virksomheder, som du ville skulle undervise.

Kvalifikationer
Din viden og erhvervserfaring inden for bæredygtighed er solid. Din teoretiske baggrund er på kandidatniveau inden for fx samfundsvidenskab, naturvidenskab eller humanistisk videnskab. Det afgørende er, hvordan du tidligere har arbejdet med bæredygtighed. En økonomisk baggrund og forståelse for værdikæde-sammenhænge er en fordel. Med din hurtige forretningsforståelse evner du at transformere din viden til relevante undervisnings- og udviklingsforløb. Du har gennemslagskraft i undervisningssituationen, men forstår samtidig at sætte kursisterne og de studerende i centrum, idet vores undervisning er meget deltager- og procesorienteret. Har du erfaring med gennemførelse af virksomhedsforløb er det ligeledes en fordel, da der vil være en del kundekontakt i forbindelse med undervisningen.

Ansættelse
Jobbet er på fuld tid. Du bliver ansat som adjunkt/lektor i henhold til stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier m.fl. Ansættelsen er efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Til stillingen vil der være knyttet et adjunkt-/lektortillæg, og der vil være mulighed for forhandling af et personligt kvalifikationstillæg.

Ansøgning og yderligere oplysninger:

I din ansøgning vil vi gerne høre mere om:

  1. Din baggrund for og tilgang til bæredygtighed og dit eget bidrag til den grønne omstilling
  2. Hvordan du har erhvervet din forretningsforståelse
  3. Dine erfaringer med og din tilgang til undervisningssituationen, når du sammenfatter, hvorfor du ønsker at blive en del af Erhvervsakademi Aarhus.


Læs mere om Erhvervsakademi Aarhus på www.eaaa.dk.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Michael Langberg på [email protected] eller sms på 7228 6129.

Forventet opstart 1. august 2024 eller tidligere efter aftale.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Aarhus
Underviser
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Aarhus
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

    To gartnerlærere

    Fuldtid

    Damgårds Alle 5, 8330 Beder, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Sønderhøj 7, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Sønderhøj 30, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

Søg efter andre job