1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Odense
UDLØBET

Syddansk Erhvervsskole

Underviser til elektrikeruddannelsen

Fuldtid

Permanent

ID: 2260309
|
Indrykket for 297 dage siden

 

Er du en erfaren elektriker og systemtekniker med lyst til en ny rejse i dit professionelle liv?

Synes du, det er fedt at nørde faglighed med kolleger og har du lyst til at opleve det faglige og sociale samspil med lærlinge på elektrikeruddannelsen?

 

Så er jobbet som underviser på Syddansk Erhvervsskole i Odense sikkert interessant for dig.

 

 

Lidt om os og jobbet

Vi oplever vækst og glæder os til at byde velkommen til mange flere elever end forventet efter sommerferien. Det betyder øget aktivitet lang tid fremover og vi tænker, at du i begyndelsen af din ansættelse skal underviser på uddannelsens grundforløb.

 

På grundforløbet har vi særligt fokus på vores elevers faglige udvikling og trivsel. Derfor er nogle af de vigtigste kompetencer, at du som underviser kan lide at arbejde med mennesker og kan skabe relationer til eleverne. Vi sætter en ære i, at vores elever trives med hinanden og med deres underviser, da det ofte er disse faktorer som betyder, at eleven gennemfører sin uddannelse. Vi har naturligvis også fokus på det faglige, hvor det især er vigtigt at have fokus på, at det for mange af eleverne er første gang, de hører et fagudtryk eller står med er skruetrækker i hånden.

 

Derfor: Hvis du er elektriker og elsker at arbejde med mennesker, så har vi verdens bedste job til dig. Vi arbejder i teams og du vil skulle indgå i et super godt og velfungerende team med tre andre undervisere på vores grundforløb.

 

I afdelingen arbejder vi bl.a. med at

  • sikre fremtidens elektrikere den bedste uddannelse
  • undervise eleverne på grundforløbet i begyndelsen af uddannelsen
  • undervise eleverne på hovedforløbets første del
  • undervise eleverne i specialmoduler på hovedforløbet
  • få indflydelse på tilrettelæggelsen af vores arbejde
  • udvikle vores kvalifikationer både fagligt og pædagogisk
  • udvikle nyt undervisningsmateriale
  • deltage i workshops, erfagrupper og messer
  • have fokus på den teknologiske del af den grønne omstilling.

 

Ingen kan det hele. Derfor spiller vi hele tiden hinanden bedre. Vi udnytter vores individuelle spidskompetencer med vidensdeling, så vi til sammen danner stærke teams.

 

 

Lidt om dig

Vi er på udkig efter el-faglige kompetencer – primært inden for følgende områder:

 

  • Elinstallationer i alle aspekter af bygningsinstallationer
  • Automatiseringsopgaver i bygninger
  • Relæteknik
  • Lovgivningen, standard og krav
  • Det gode håndværk

 

Formelt skal du have en faglig uddannelse som elektriker og derefter min. 5 års relevant erhvervserfaring. Desuden skal du have suppleret med fag fra videregående uddannelse f.eks. el-installatør. Hvis du har erfaring med at lede unge – enten som uddannelsesansvarlig for lærlinge, frivillig træner eller noget helt tredje, vil det være et plus.

 

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Hertil kommer attraktiv pensionsordning.  Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser.

 

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen.

 

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest onsdag den 21. juni 2023. Tiltrædelse den 1. august 2023 eller efter aftale.

 

Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 26. I forbindelse med anden samtale beder vi dig besvare en DiSC-profil og reflektere over en case, hvor du fortæller ansættelsesudvalget om dine ideer.

 

 

Hør mere om dine muligheder

Ring til afdelingsleder Michal Riber på telefon 2163 9057 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen. Vi aftaler gerne et besøg i afdelingen, hvor vi skænker en kop kaffe og med stolthed viser dig faciliteter, værksteder og udstyr.

 

Læs eventuelt mere om elektrikeruddannelsen:  https://viewer.ipaper.io/evu/elektrikeruddannelsen/den-store-blaa/?page=1

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Syddanmark
Underviser
Odense
Undervisning og pædagogik
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Odense

Andre job der minder om dette

    11-Risingsvej 60

    Faglærer til elektrikeruddannelsen – grundforløb og hovedforløb

    Fuldtid

    Risingsvej 60, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Risingsvej 60, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Kottesgade 21, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Lerchesgade 29, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job