1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Rudersdal
UDLØBET

Rudersdal Kommune

Ung i Rudersdal søger underviser til keramik til en sommerferieaktivitet og til to faste ugehold i fritidsundervisningen

Deltid

Permanent

Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2874849
|
Indrykket for 39 dage siden

Om jobbet

Ung i Rudersdal søger en ny engageret underviser til at stå i spidsen for dels en sommerferieaktivitet i uge 27 samt til at undervise på to faste ugehold tirsdage i tidsrummet 15.30 - 20.30 fra uge 36.

Keramik som sommerferieaktivitet

Hvert år udbyder Ung i Rudersdal en række sommerferieaktiviteter for unge, der bor eller går i skole Rudersdal Kommune. Som en ny aktivitet til sommer har vi fået mulighed for at udbyde keramik i uge 27. Opgaven består i at undervise 12 unge - der har afsluttet 5.-7. klasse - i keramik fra mandag til torsdag i tidsrummet kl. 10 - 14. Aktiviteten forgår i Kulturcenter Mariehøjs keramikværksted i Holte.

Ugehold med keramik i fritidsundervisningen

Ung i Rudersdal udbyder hvert år en lang række af forskellige workshops og faste ugehold til målgruppen 6. klasse til 18 år. Fritidsundervisningen afvikles i perioden september 2025 til april 2026, og vi søger nu en underviser til vores to keramikhold – et begynderhold og et for øvede tirsdage fra kl. 15.30 - 20.30. Fritidsundervisningen følger grundskolens ferieperioder dvs. at der er ingen fritidsundervisning i ferieperioder. Fritidsundervisningen forgår i Kulturcenter Mariehøjs keramikværksted i Holte.

Din profil

Vi søger en underviser, der er interesseret i at varetage begge opgaver og som har en stor motivation for at skabe gode fællesskaber for unge, med keramik som omdrejningspunkt.

Du er enten faguddannet eller har meget erfaring med at være i et keramikværksted sammen med ung,e og du har erfaring med at betjene en keramikovn. Du er inspirerende, motiveret og har lyst til at skabe den bedste undervisning for unge i deres frie tid.

Derfor skal du vælge os

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Du ansættes som timelønnet eller månedslønnet ungdomsskolelærer afhængig af, hvor mange timer din undervisning udgør.
Ansættelsen er omfattet af Overenskomst for lærere i ungdomsskolen indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

Om os

Ung i Rudersdal er blandt andet det, man tidligere kaldte ungdomsskolen. Vi udbyder fritidsundervisning for unge, der enten bor eller går i skole i Rudersdal Kommune. Vores fritidsundervisning er for alle unge i målgruppen 6. klasse til 18 år. Vi udbyder både ugehold og workshops. De fleste af vores aktiviteter afholdes i vores egne lokaler enten i Nærum, Holte eller Birkerød.
Udover fritidsundervisningen udbyder vi en række forløb og workshops for 5. klasse, der afvikles før sommerferien, som introducerende til fritidsundervisningen.
Ung i Rudersdal er meget mere en fritidsundervisning. Vi har også vores ungemiljøer, ungerådgivning, SSP og gadeteam, musikunivers samt rigtig mange projekter, der er udviklet af og med unge.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Samtaler afholdes løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Rudersdal
Underviser
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Rudersdal
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Beredskabsstyrelsen

    Vil du være med til at sikre Danmarks tryghed og robusthed gennem uddannelse

    Fuldtid

    Datavej 16, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Deltid

    2850 Nærum, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Deltid

    2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

Søg efter andre job