1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Egedal
UDLØBET

Egedal Kommune

Unik stilling på 0-6 års området – kom og vær med

Fuldtid

Permanent

Flodvej 15, 2765 Smørum, Danmark

SE PÅ KORT
Egedal Sundhedscenter
ID: 2610337
|
Indrykket for 38 dage siden

Brænder du for at arbejde med børn og kunne du tænke dig at have en særlig rolle omkring et barn?

Så har Børnehuset Mælkebøtten lige nu en særlig stilling ledig. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og med start hurtigst muligt. Din primære opgave vil være at være observerende/ekstra voksen på et barn på 2 år, der har en sjælden blødersygdom. Du vil derfor blive en del af vores vuggestueteam, hvor du skal deltage i og følge det pædagogiske arbejde, der er i gang. Barnet skal ikke skærmes i sin naturlige udvikling, men har behov for, at du har øjne på hende i tilfælde af, at hun måtte falde eller få stød og der derfor skal reageres ift. Hendes sygdom. Du vil få instruks fra hospitalspersonale og forældre i forbindelse med opstarten. Der vil være dage hvor barnet ikke er i vuggestue eller hvor hun sover middagslur, og her forventes det, at du indgår som det øvrige personale og hjælper til med de opgaver der måtte være (eks. Er sammen med de andre børn, ordner praktisk, m.m.).

Din faglige baggrund er ikke så vigtig – det vigtigste er, at du har mod på denne særlige rolle og samtidig være en del af vores praksis. Stillingen er en fastansættelse, men barnets behov for ekstra ressourcer vil løbende blive vurderet og derfor gøres der opmærksom på, at stillingen ophører, hvis barnet vurderes til ikke længere at have behovet.

 

Hvem er vi?

Vi er et 4-gruppers børnehus med en vuggestue- og børnehaveafdeling. 1. april 2022 startede der ny leder, og vi er derfor godt i gang med en udviklingsrejse, hvor fokus bl.a. er på at skabe en fælles kultur, hvor ICDP, børneperspektiv og fagligheden skal være sammenhængskraften i huset. Vi er godt i gang med vores rejse, hvilket vores pædagogiske tilsyn i foråret også viser, hvor vi er vurderet til at vores pædagogiske praksis er af ”særlig god kvalitet” – du kan læse mere i rapporten her: https://maelkeboetten-egedal.aula.dk/sites/maelkeboetten-egedal.aula.dk/files/arkiv/Download_filer/Rapport%20Det%20p%C3%A6dagogiske%20tilsyn%20B%C3%B8rnehuset%20M%C3%A6lkeb%C3%B8tten%20april%202023_.pdf 

I huset er vi pt. 7 pædagoger, 1 pædagogisk assistent, 5 medhjælpere, 1 madmor, en daglig leder og nogle tilkaldevikarer. Derudover er vi uddannelsesinstitution for pædagoger.

 

Brænder du for det samme som os?

I den kommende tid vil vi især have fokus på at styrke vores evalueringskultur, implementere KIDS som arbejdsredskab i vores hverdag med henblik på at højne kvaliteten af vores praksis, og på at grundfæste vores styrkede læreplan i den daglige praksis. Vi er et børnehus, der er meget optagede af faglighed, udvikling, ny viden og dygtiggørelse.

 

En del af et fællesskab

Mælkebøtten er en del af Område Smørum, der består af 11 børnehuse med hver deres daglige leder og en områdeleder for alle de daglige ledere. I området samarbejder og sparrer vi på tværs for at dygtiggøre os og blive klogere på vores ledelse, kvalitetsudvikle og sprede teamets kompetencer ud i alle 11 børnehuse.

I Egedal Kommune arbejder vi med ICDP.

 

Vi tilbyder:

  • En engageret personalegruppe, der brænder for at være noget for børnene og som tør prøve nyt af i praksis
  • Et stærkt sammenhold i personalegruppen – vi løfter i flok og har det godt sammen socialt 
  • En aktiv og engageret forældregruppe
  • En ledelse, der er tæt på praksis
  • En tydelig ledelse, der sætter retning for personalet
  • Mulighed for indflydelse på din hverdag 

 

Vi søger en kollega der: 

  • Hviler i og anvender sin faglighed i den pædagogiske praksis
  • Er en holdspiller med gode kommunikationsevner både mundtlig og skriftligt 
  • Kan fastholde fokus på kerneopgaven i en forskelligartet og varieret hverdag 
  • Har mod på at udvikle sig og har en tro på, at vi hele tiden kan blive dygtigere 
  • Møder børn, forældre og personale med et smil 

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst om principper om Ny Løn.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Jeanne Ingvardsen på telefon 72596951. Du er også meget velkommen til at komme på en rundvisning eller du kan læse mere om os på vores hjemmeside https://maelkeboetten-egedal.aula.dk/  .


Vi afholder samtaler løbende – så skynd dig at ansøge hvis du ønsker at blive en del af vores dejlige børnehus. 

Ansøgningsfrist 27.06.2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Egedal
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Egedal
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Egedal Rådhus
    Udløber snart

    Egedal Kommune

    Unik stilling på 0-6 års området – kom og vær med

    Fuldtid

    Flodvej 15, 2765 Smørum, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brænder du for at arbejde med børn og kunne du tænke dig at have en særlig rolle omkring et barn? Så har Børnehuset Mælkebøtten lige nu en særlig stilling ledig. Stillingen er som udgangspunkt på 37 t... Læs mere
    Egedal Rådhus
    Udløber snart

    Deltid

    Veksø Bygade 19, 3670 Veksø, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Er du vores nye klubpædagog med musikalsk talent, der brænder for leg, fællesskab og medbestemmelse? Veksø fritids- og ungdomsklub søger en engageret og dedikeret klubpædagog med en stærk musikprofil,... Læs mere
    Egedal Sundhedscenter
    Udløber snart

    Fuldtid

    Veksø Bygade 19, 3670 Veksø, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Er du vores nye klubpædagog, der brænder for leg, fællesskab og medbestemmelse? Veksø fritids- og ungdomsklub søger en engageret og dedikeret klubpædagog, der har en passion for at skabe et trygt og i... Læs mere
    Egedal Sundhedscenter
    Udløber snart

    Fuldtid

    Slotsgyden 7, 3670 Veksø, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Vi stiger i børnetal, som kalder på ny kollega i vuggestuen. Vi har brug for dig som uddannet pædagog eller stærk faglig kompetent medhjælper, helst med erfaring fra dagtilbud. Søger du god kvalitet a... Læs mere
    Egedal Sundhedscenter
    Udløber snart

    Fuldtid

    Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Er du klar til at gøre en forskel? Team Handicap under Social og Handicap i Egedal Kommune søger en engageret barselsvikar til vores udekørende indsatser. Vi holder til i Tofteparken i Ølstykke og arb... Læs mere
    Egedal Sundhedscenter
Søg efter andre job