1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Viborg

Flyvestation Karup

Vagthavende Befalingsmand Søværnet (LOPO)

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2612814
|
Indrykket for 27 dage siden
Overvågning af de danske farvande har aldrig været vigtigere.
Vil du være med til at redde mennesker og sikre, at Nordstream ikke gentager sig – så læs videre.
Vi tilbyder ca. 12 dages arbejdsmåned, god fleksibilitet, mulighed for overnatning mellem vagterne og – ikke mindst – et meningsfuldt job ud over det sædvanlige!


Om os

Søværnets Operationscenter er kernen i danske maritime operationer. Vi overvåger danske far-vande døgnet rundt og har et tæt samarbejde med andre myndigheder om det maritime område.
I operationscenteret sidder Joint Rescue Coordination Center (JRCC), der redder menneskeliv, Maritime Assistance Service (MAS), der redder miljø og værdier, Lyngby Radio (LYRA), der sørger for kommunikationen med al skibstrafik i Danmark, og Farvandsovervågningen – som du vil blive en del af – der holder styr på det særligt interessante i det martime domæne.
Vi er placeret på Flyvestation Karup.


Om stillingen

Som Vagthavende Befalingsmand Søværnet (LOPO) bliver du ansvarlig for opbygningen af det maritime situationsbillede. Billedet er fundamentet for maritime operationer i Danmark, hvor både den militære og civile opgaveløsning står på skuldrene af dit arbejde.
LOPO har kontakt til alle kapaciteter, som bidrager til billedopbygning og suverænitetshævdelse, herunder det maritime overvågningscenter i Frederikshavn, vores maritime indsatsenheder til søs samt øvrige både nationale og internationale samarbejdspartnere.
Militærfagligt forventes LOPO at orientere sig bredt i signaltrafikken, øvelsesordre, briefinger og på klassificerede net, så du til stadighed har et opdateret situationsbillede af, hvad der rører sig i hele det danske Søværn og i dansk interesseområde.

Ud over billedopbygningsopgaven er du en del af JRCC, hvor du assistere Vagthavende Officer JRCC med forefaldende opgaver såsom opkald til/fra anmeldere, udkald af skibe, hjælp til dispone-ring af enheder o.a. i forbindelse med eftersøgning og redningsopgaver. Med fornøden uddannelse og erfaring vil du på sigt selvstændigt kunne varetage koordinationen af søredningsopgaver.

LOPO stillingen er døgnbemandet 365 dage om året, og vagterne er opdelt i dag- og nattevagter af 12 timers varighed. Det samlede LOPO korps består af syv personer, og man har selv stor indflydelse på planlægningen af vagter, afspadsering og ferie, hvilket også tilgodeser personel, der har langt til Karup.
Stillingen giver gode muligheder for at studere og dygtiggøre sig enten militært eller civilt ved siden af tjenesten i Karup.
Der medfølger natpenge, weekendtillæg samt tilkaldevagttillæg i forbindelse med vagttjenesten.


Om dig

Du er oversergent og sømand med (sejlende) erfaring inden for det operative miljø.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har baggrund af kampinformationslinjen, og hvis du tidligere har arbejdet med billedopbygning, er dette også et plus.

Hverdagen i operationscentret kan være meget omskiftelig. Det ene øjeblik er der relativt fred og ro – det næste er der hektisk aktivitet. Her er det vigtigt, at du som LOPO kan bevare det rolige over-blik, således alle opgaver stadig bliver løst mest hensigtsmæssigt og i den rigtige rækkefølge.

Tjenesten i Søværnets Operationscenter er i sidste ende en holdindsats. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde – både med dine nærmeste kolleger og på tværs af grads- og faggrænser – og god til at kommunikere på både dansk og engelsk.

Er du SG med potentiale til mere, så hører vi også gerne fra dig.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIG og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Leder af Farvandsovervågning ved NMOC, kaptajn Louise Ladegaard Jørgensen på +45 728 40264, e-mail; [email protected], eller Chefen for NMOC, orlogskaptajn Klaus Thing Rasmussen, på +45 728 40260 e-mail; [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 23. juni 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. august 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sergent
Midtjylland
Sergent
Viborg
Andre erhverv
Midtjylland
Andre erhverv
Viborg

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Karup

    Vagthavende Befalingsmand Søværnet

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job