1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Haderslev

Flyvestation Skrydstrup

Vagtkommandør til Fighter Wing Skrydstrup

Fuldtid

Permanent

Lilholtvej 2, 6500 Vojens, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2593435
|
Indrykket for 16 dage siden
Fighter Wing søger en kompetent og engageret vagtkommandør, er det dig?

Om os

Det er bevogtningens fornemmeste opgave at holde et konstant og højt fagligt beredskab, som sikrer, at flyvestationens øvrige medarbejdere kan løse deres opgaver i forhold til at sende fly i luften.
Vi arbejder i vagthold som sikrer, at der til stadighed er et højt sikkerhedsniveau i døgnets 24 timer, hele året rundt.

Som vagtkommandør vil du indgå i et team sammen med to andre vagtkommandører og i fællesskab vil I definere de taktiske rammer for enhedens opgaveløsning.

Om stillingen

Som vagtkommandør vil du i fælleskab med dine to kollegaer, stå for enhedens taktiske indsættelse ved formidling af budskaber og opgaver til de enkelte vagtholdsledere. Du vil således skulle skabe den taktiske ramme for vagtholdslederens dispositioner og vagtholdets opgaveløsning i praksis. Du vil også skulle formidle, rådgive og vejlede bevogtningsassistenterne i forhold til den taktiske og faglige opgaveløsning.

Dine opgaver som vagtkommandør i fællesskab med dit team er:
- at skulle løse de pålagte opgaver og sammen designe enhedens faglige profil
- at have ansvaret for den ledelsesmæssige udvikling af vagtholdene idet regulær uddannelse gennemføres og ledes af bevogtningstjenestens uddannelsesansvarlige leder
- at arbejde med planlægning af bemanding ud fra opgavens behov
- at have ansvaret for udarbejdelse af enhedens Standard Operating Procedures/Instructions samt relevante Action Cards set i sammenhæng med bevogtningstjenestens opgavekompleks
- at skulle assistere den enkelte vagtholdsleder i komplekse situationer.

Som vagtkommandør vil du indgå i et professionelt team af seriøse og engagerede kollegaer, som har til opgave at skabe nødvendig og relevant sikkerhed på Flyvestation Skrydstrup.

Om dig

Du er uddannet oversergent. Alternativt er du sergent og vurderet egnet til udnævnelse til oversergent.

Vi forventer, at du:
- er smilende og imødekommende
- er ansvarsbevidst, handlekraftig og initiativrig
- er selvstændig men kan indgå i samspil med andre mennesker og kollegaer
- er god til at bevare overblikket, også når det går stærkt eller bliver komplekst
- er god til at konflikthåndtere og deeskalere
- har teknisk forståelse og flair for anvendelse af IT

Ud over ovenstående personlige kompetencer, skal du have et gyldigt kørekort til minimum personvogn.

Når du så er ansat som vagtkommandør, vil du løbende blive kompetenceudviklet og dermed tilegnede dig viden og færdigheder i forhold til at løse opgaverne. Endvidere skal du hele tiden være erklæret operativ klar.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du ønsker at vide mere omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Base Support Squadron, kaptajn René Hinrich på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 1. juni 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse den 1. august 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.


Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sergent
Syddanmark
Sergent
Haderslev
Andre erhverv
Syddanmark
Andre erhverv
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Haderslev Kaserne

    Infanterister til XIII Lette Infanteribataljon ved Slesvigske Fodregiment i Haderslev

    Fuldtid

    Louisevej 2, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Louisevej 2, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Louisevej 2, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Louisevej 2, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

Søg efter andre job