1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Assens
UDLØBET

Assens Kommune - Sundhed

Vagtplanlægger til Sygeplejen og Hjemmeplejen i Tommerup

Fuldtid

Permanent

Møllebakken, 5690 Tommerup, Danmark

SE PÅ KORT
Assens kommune
ID: 2566183
|
Indrykket for 110 dage siden
Har du lyst til at være vores nye vagtplanlægger? Får du et lille "kick", når du kan få alle puslespilsbrikkerne til at passe sammen, og det hele går op i en højere enhed? Kan du håndtere, at der kommer uventede opgaver omkring vagtplanlægning, som skal tages stilling til med kort varsel? Og har du flair for administrative opgaver, godt overblik og erfaring med vagtplanlægning? Så har vi et godt job til dig!

Den Kommunale Sygepleje og hjemmeplejegruppen beliggende i Tommerup søger en vagtplanlægger.

Stillingen er på 37 timer ugentligt i hverdagene og med tiltrædelse den 15. maj 2024, eller hurtigst muligt derefter.

Du vil således vagtplanlægge for begge medarbejdergrupper og dele din tid ligeligt herimellem.

Fem af dine timer er administrativ tid, hvor du er Sygeplejen behjælpelig med at løse administrative opgaver.

Hvis du ønsker et andet timeantal kan det drøftes, hvis du er den rette til jobbet.

Hvem er vi

Den Kommunale Sygepleje dækker over knap 50 medarbejdere, primært med en sygeplejefaglig baggrund, herunder hører også to farmakonomer og nogle afløsere. Seks af sygeplejerskerne har deres daglige indmøde ude i hver deres hjemmeplejegruppe og er selvtilrettelæggende. De resterende sygeplejersker og de to farmakonomer skal der vagtplanlægges for.

Den Kommunale Sygepleje yder primært sygepleje i sygeplejeklinikkerne fordelt over hele kommunen samt i borgernes hjem i særlige tilfælde. Sygeplejen varetager også akutfunktionen, tager mål til kompressionsstrømper samt tilbyder TeleKOL-monitorering til nogle udvalgte borgere.  

Sygeplejen dækker Assens Kommune hele døgnet, dog med en stor forskel i antallet i fremmøde i de enkelte vagtlag. Der er en god blanding af faste medarbejdere i nogle vagtlag, men også en del medarbejdere som arbejder i flere vagtlag.

Indtil videre er indmøde tidspunkt og vagtens længde stort set ens for alle vagtlag i Sygeplejen. Vi er dog ikke afvisende overfor, at der kan ændres på dette i fremtiden, for at sikre arbejdsliv og privatliv kan gå op i en højere enhed. Du vil blive en bærende del af denne proces og forandring.

Hjemmeplejegruppen i Tommerup består af 40 medarbejdere med social og sundhedsfaglig baggrund, elever og ufaglærte. Der arbejdes indgående med ”Morgendagens Hjemmepleje”, som indbefatter at arbejde i mindre tværfaglige selvstyrende teams. Til teamsene er der tilknyttet en terapeut, visitator og en sygeplejerske, som alle har deres daglige indmøde i gruppen – alle er dog selvtilrettelæggende.

Den Kommunale Sygepleje og hjemmeplejegruppen deler adresse, hvor sygeplejen findes på 1. salen, og hjemmeplejen findes i stueetagen. Du vil blive stillet eget kontor til rådighed på 1.salen.

I 2023 er hele Assens Kommune gået over til at benytte KMD Opus vagtplan. Introduktion og ibrugtagning af OPUS web-delen er fuldt ud implementeret og taget i brug hos hjemmeplejegruppen. Introduktion og ibrugtagning er igangsat i Sygeplejen. Du vil derfor blive en del af den fortsatte implementering hos Sygeplejen. Formålet med ibrugtagningen af webdelen er ,at papirplaner udfases og kun findes digitalt.

Begge medarbejdergrupper har et godt sammenhold og en hverdag præget af godt humør, høj faglighed og godt psykisk arbejdsmiljø.

Hos os vil du møde mange spændende og udfordrende opgaver.

Dine arbejdsopgaver

Normperioden for begge medarbejdergrupper er på 12 uger.

Din primære opgave vil være at sikre normen går op for den enkelte medarbejder, samtidigt med at overenskomst og arbejdstidsregler overholdes, samt der tages hensyn til den enkelte medarbejders ønsker og benyttes færrest mulige ressourcer.

Du vil spille en stor rolle i at skabe et godt arbejdsmiljø for medarbejderne ved at kunne sikre en vagtplan, som er gennemskuelig, og som, i det omfang det er muligt, tager hensyn til individuelle behov.

Herudover vil du stå for at afholde ferieplanlægningsmøder for begge medarbejdergrupper samt sikre frister for ønsker og tilbagemelding overholdes i forbindelse hermed.

Til hverdag vil du også stå for at dække vagter ind ved sygdom, i tæt dialog med leder samt planlæggere.  

Læs mere i profil- og stillingsbeskrivelse for vagtplanlægger.

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med vagtplanlægning
  • har et stort kendskab til de forskellige overenskomster samt arbejdstidsregler
  • arbejder struktureret med opgaver
  • mestre at holde overblikket i en omskiftelig hverdag
  • har lyst til planlægning og synes at vagtplanlægning er sjovt
  • har flair for IT og planlægningsværktøjet for vagtplaner
  • har en sundhedsfaglig baggrund eller er kontoruddannet
  • er mødestabil samt loyal.

Det fortrækkes, at du har arbejdet med Opus vagtplan samt Opus web-delen tidligere.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Derudover gør vi opmærksom på, at vi i Assens Kommune har røgfri arbejdstid.

Vil du vide mere

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Den Kommunale Sygepleje Rie F. Sejr på tlf. 23 81 44 99 eller leder af Hjemmeplejegruppen i Tommerup Lene Andersen på tlf. 23 27 41 20.

Du er også hjertelig velkommen til at kigge forbi og møde os. Vi byder gerne på en rundvisning og en uformel snak. Ring til os, så laver vi en aftale.

Ansøgningsfristen er den 22. april 2024, og samtaler forventes afholdt den 25. april 2024.

Du bedes medbringe dit uddannelsesbevis til samtalen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Syddanmark
Sygeplejerske
Assens
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Assens

Andre job der minder om dette

    Assens kommune

    Assens Kommune - Misbrugscentret

    Sygeplejerske til Misbrugscenteret i Assens Kommune

    Deltid, Fuldtid

    Dærupvej 44-48, 5620 Glamsbjerg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du en dedikeret sygeplejerske med passion for at gøre en forskel i menneskers liv? Har du lyst til at arbejde med mennesker, der søger hjælp til at overvinde misbrug og genvinde deres livskvalitet?... Læs mere
    Assens kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Pilehaven 84, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Vægter du det relationelle og plejen i sygeplejefaget højt, og har du lyst til at arbejde med personer med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse – fortrinsvis i dagtimerne? Motiveres du af at hjælpe ... Læs mere
    Assens kommune
    Assens kommune

    Deltid

    Indre Ringvej 8, 5560 Aarup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Tør du tage ansvar, og har du hjertet med i det, du laver? Vil du være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores beboere? Og kan du bidrage til et godt arbejdsmiljø? Så er vi måske din... Læs mere
    Assens kommune
    Assens kommune

    Fuldtid

    Dærupvej 44-48, 5620 Glamsbjerg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du en engageret og erfaren leder med et stærkt ønske om at gøre en forskel for mennesker med misbrugsproblemer? Brænder du for at skabe et trygt og udviklende arbejdsmiljø for dine medarbejdere? Og... Læs mere
    Assens kommune
    Assens kommune

    Fuldtid

    Rådhus Allé 5, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du hjerte for udsatte børn og deres familier og vilje til at hjælpe dem godt videre? Har du en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker? Og er du helhedsorienteret, og prioritere... Læs mere
    Assens kommune
Søg efter andre job